Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bred

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. bred sb., -den, -der, -derne; flodens bredder
2. bred adj., -t, -e

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bred1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -den, -der, -derne [ˈbʁεðˀ] eller [ˈbʁεð] svensk brädd, oldengelsk breord 'rand, bred'; beslægtet med brod smalt, ofte let skrånende landområde der afgrænser et hav, en sø eller et vandløb gå over alle bredder 1 flyde op over bredderne eller kanterne og videre ud • om vandet i fx en flod eller et kar 1.a overført blive alt for omfattende; overskride grænsen for det rimelige bred2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; -ere, -est [ˈbʁεˀð] • intetkøn: [ˈbʁεd] • i sammensætning: [ˈbʁεð-] norrønt breiðr, oldengelsk brad; muligvis af en indoeuropæisk rod med betydningen 'skære' 1 med stor udstrækning på tværs af hovedretningen (længden eller højden) for noget • oftest på den korteste, vandrette led smal bredde 1.a med en nærmere angivet udstrækning på tværs af hovedretningen for noget høj | dyb 2 sammensat af eller omfattende en stor mængde (bestand)dele af varierende beskaffenhed smal 2.a jævn, naturlig og ligefrem; tilgængelig for store dele af befolkningen smal 2.b udpræget; drævende • om måde at tale på de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder talemåde de personer der tjener mest, bør betale mest til dækning af samfundets fælles udgifter – især i politiske tekster have en bred ryg overført kunne udholde meget, især modgang og problemer med bred pensel eller med den brede pensel overført uden at gå i detaljer over en (bred) bank uden undtagelse; generelt; i almindelighed over en (bred) kam over en bred front overført generelt; på mange områder over en (bred) kam generelt; i almindelighed; på mange punkter over en (bred) bank syv lange og syv brede overført ulidelig lang tid; urimelig længe vidt og bredt mange steder; overalt brede verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, bredte, bredt [ˈbʁεːðə] • præteritum: [ˈbʁεːdə] • præteritum participium: [ˈbʁεˀd] norrønt breiða, tysk breiten; afledt af adjektivet bred 1 sprede eller folde ud så overfladen dækker et større område 2 strække noget, fx to legemsdele, ud til siden så de er langt fra hinanden brede sig 1 gradvis dække et stadig større areal; vokse i tal eller omfang 1.a overført blive mere og mere almindelig i et samfund eller blandt en gruppe mennesker vinde udbredelse | blive udbredt 1.b overført blive fortalt videre fra person til person; spredes 2 gøre sig det bekvemt ved at optage meget plads 3 berette bredt og udførligt om et emne; være vidtløftig brede sig som en præriebrand brede sig meget hurtigt eller uden at kunne standses • fx om nyhed, rygte eller sygdom brede sig som en steppebrand brede sig som en steppebrand brede sig meget hurtigt eller uden at kunne standses • fx om nyhed, rygte eller sygdom brede sig som en præriebrand brede sig som ringe i vandet blive mere og mere omfattende; udvikle sig hurtigt og uimodståeligt brede sig ud strække sig vidt og bredt; ligge vidtstrakt • om flade

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bred: kant, rand, strand, kyst
  • bred: rummelig, stor, udstrakt, vid; vidtløftig, ordrig; fyldig, udførlig

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bred ymer bred ymer sbforb. (1976) alle tiders

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bred,1   I. Bred, en. Bréd.Høysg.Anh.19. sa.AG.136. ( Bredde. 1Kg.7.23(Chr.VI). Oehl.HS.177. Blich.II.549). best. f. -den flt. -der ell.  -de (Brors. 292. Lund.(Rahb.LB.II.525)). (glda. brædh, sv. brädd; besl. m. I. Bord, Brod) 1) den yderste ell. øverste kant (af noget).
Bred,2  II. Bred, en. d. s. s. II. Bredde. nu kun i ssgr. , se Fods-, Haands-, Haarsbred. se ogs. Fingers-, Negls-, Straas-, I. Tommebred.   
bred,3  III. bred, adj. Høysg.AG.119. intk. og adv. -t   foræld. (egl. akk. m.): -en i forb. ved breden bord (Oehl. XIV.78. Blich.D.II.175). (æda. breth, oldn. breiðr, eng. broad, ty. breit, got. braiþs) 1) udstrakt til alle sider; vidtstrakt.     1.1) i egl. bet.: af stor udstrækning; vid.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?
24-7
Vi har brugt udtrykket 24/7 i en annonce for at fortælle at vi leverer døgnet rundt alle ugens dage. Det viser sig at nogle af vores kunder læser udtrykket som ...
afholdte, beholdte, anholdte, holdte
Jeg synes at jeg på det seneste har set mange tilfælde hvor afholdte (og andre ord der ender på -holdt) bruges som datidsform. Er det ikke meget pludseligt at ...
au pair i flertal
Kan det virkelige passe at det hedder au pairer i flertal? Alle siger jo au pairs! I det mindste kunne I vel give valgfrihed?
bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
han el. hun
Vi har på vores arbejdsplads diskuteret om man skal bruge han, hun eller noget helt tredje i en sætning som Borgeren erklærer med sin underskrift at han vil ...
investor to state-disputesettlement (ISDS)
Nogle af politikerne er begyndt at tale om investor-to-state dispute settlement. Hvordan skal det skrives? Nogle bruger forkortelsen ISDS i stedet for, men er ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Konsensus
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Erik Hansen, april 1991
Kort
af Jørn Lund, november 1991
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, januar 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Ved sprogets grænser
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen, august 1995

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Han tog hans hat og gik hans vej
af Kjeld Kristensen, Politiken, 7. november 2007
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Da farmor var pige
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. april 2007
Anerkende
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dialekter

Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordsprog

Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Leg og lær

Ordmuseum

Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Generation Global: Flere sprog, bredere horisonter
Fredag den 22. november 2019 afholder Aarhus Universitet et introduktions- og debatarrangement om det nystartede projekt Generation Global: "Hvad flere ...
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
Kulturministeren afholder sprogkonference
Kulturminister Carina Christensen afholder sprogkonference i forbindelse med den sprogpolitiske rapport "Sprog til tiden".
Lingua franca, om engelsk som akademisk sprog
Ph.d.-forsvar om engelsk som universalsprog i det akademiske Norge.
Se sprogforskere på slap line
Institut for Sprog, Litteratur og Kultur på Aarhus Universitet inviterer den 4. marts til "Stand Up Research". Her kan man opleve sprogforskere improvisere ...
Sprogkampagnen Gang i sproget
Gang i sproget-kampagnen som blev skudt i gang tirsdag den 14. september, er blevet godt modtaget.
Vind 500.000 kr. i konkurrence om sprogværktøjer
Nordisk Ministerråd har udskrevet en konkurrence om produkter der kan anvendes i Nordisk Ministerråds satsning på at styrke børn og unges forståelse af dansk, ...
Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Sommerseminar om kognitiv lingvistik
Seminaret afholdes den 10. og 11. juni 2012 i Oslo.
Regeringen fortryder planer om sprogstrategi
4 måneder før folketingsvalget i 2011 var der bred enighed om et forslag til en ny national fremmedsprogsstrategi – i dag er det droppet.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Svar fra Sprognævnet
Læs udvalgte nye og ældre svar fra Dansk Sprognævn på sproglige spørgsmål