Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bor

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. bor sb., -et, bor, -ene (redskab til boring af huller)
2. bor sb., -et (et grundstof)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bor1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈboˀɐ̯] norrønt borr, tysk Bohr, græsk pharos 'plov' 1 redskab til at bore huller med, ofte udformet som en rund metalstang med skær 2 værktøj eller maskine med et bor bor2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et [ˈboˀɐ̯] afkortning af boraks grundstof nr. 5; kemisk temmelig modstandsdygtigt; mørkebrunt pulver eller meget hårde sorte krystaller • bruges bl.a. i hårde stållegeringer – Symbol: B bo2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈboˀ] norrønt búa; beslægtet medoldhøjtysk buan 'bo, bebo, plante' og engelsk be 'være' 1 have råderet over et hus, en lejlighed eller et værelse som fast sted hvor man har sine ejendele, sover, spiser, slapper af m.m. have sit hjem 1.a midlertidigt benytte et hus, en lejlighed, et værelse el.lign. til overnatning (og ophold) overnatte 1.b leve; have fast tilholdssted; være indbygger i 1.c have lokaler eller adresse et sted – uformelt have til huse 1.d overført være (skjult) til stede; være indeholdt i – ofte poetisk bo hjemme 1 endnu bo i sit barndomshjem; ikke være flyttet hjemmefra 2 bo i eget hjem • modsat på institution bo sammen være kærester og have fælles bopæl; være samlevende leve sammen samboende leve/bo i en kuffert overført rejse eller flytte meget tit, fx fordi éns arbejde kræver det; ikke have et fast sted at bo man skal ikke kaste med sten når man (selv) bor i (et) glashus talemåde man skal ikke beskylde eller kritisere nogen for noget som man selv (til en vis grad) kan beskyldes eller kritiseres for feje for (sin) egen dør bore verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈboːʌ] norrønt bora, oldengelsk borian; i aflydsforhold til latin forare 'bore' 1 lave hul med et roterende og skærende, evt. stikkende værktøj 1.a fjerne et cariesangrebet område i en tand ved hjælp af et tandlægebor 2 presse en (spids) genstand ind i eller ned i en anden så der opstår et hul eller en fordybning 2.a overført give indtryk af at bore • om øjne 2.b overført stille spørgsmål eller foretage undersøgelser indtil en sag er fuldt belyst dybdeborende 2.c overført trænge eller presse ind i noget bore for bore et hul til en skrue, tap el.lign. inden den skrues eller sættes i forbore bore op 1 bringe op over (jord)overfladen ved at bore 2 presse eller bore noget opad bore ud 1 bore for at fjerne materiale (eller udvide et hul) udbore 1.a teknik øge diameteren i hullet til indsugningsstudsen på en knallertcylinder (for at øge benzintilførsel og hastighed) – uformelt udbore | bore 2 bevæge sig fra et sted til et andet med borende bevægelser

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bor,1     I. Bor, et. bòr.Høysg.AG.40. (  Bore. smst.). flt. d. s. ell. (nu især dial.) -er (Guts Muths.(1802).64. MilTeknO.31. jf. Feilb.) ell.  -e (OeconT.V.11). (ænyd. bore, sv. borr, eng. bore(r), ty. bohr(er); jf. I. Bore) redskab, der ved at drejes rundt frembringer et hul
Bor,2  II. Bor, et. flt. d. s. (glda. bor(e); se I. Bore) hul; fordybning. Feilb.I.164 (u. bår)   i rigsspr. i reglen kun som sidste led i ssgr. Gadbor og Næsebor, jf. dog: Næsens rene Ryglinje blødt vigende mod de ædeltformede Bor.LBruun.LT.238.hul; fordybning. (jf. Gat-, II. Nagle-,
Bor,3  III. Bor, et. uden flt. (jf. ty. bor, fr. bore; dannet af Boraks; kem.) grundstof hørende til metalloiderne. VareL.2111. Christ.Kemi.102.ældre: Bor er et Grundstof .. I Forbindelse med Ilt danner det Borsyre. NordConvLex.I.(1858).665.   

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer

Typiske problemer

Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ord
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
børn på gule plader
Er børn på gule plader børn som ens ægtefælle eller samlever har fra tidligere forhold, eller er det børn som man selv har fra tidligere forhold, men som ikke ...
zambianer eller zambier
I Retskrivningsordbogen kan man se at en person der bor i landet Zambia, er en zambier (https://roplus.dk/#ordbog/zambier/). Jeg har selv boet i Zambia i en ...
alarmeret
På de metrostationer der kører over jorden, står der skilte med teksten Området er alarmeret. Jeg mener det er en fejl, og at alarmere kun kan betyde ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have det stramt med noget
Jeg har i den senere tid hørt flere og flere – især unge mennesker – sige at de har det "stramt" med noget. Det betyder noget i retning af at de har det ...
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
cheftitler
I Nordfyns Kommune har vi fået en ny enhed - nemlig Bibliotek og Borgerservice. Nu vil vi gerne høre Dansk Sprognævn, hvad I mener, lederen af denne enhed ...
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
datoer
I mange it-systemer er datoformatet typisk år-mm-dd. Traditionelt er dansk datoformat vel dd-mm-år. Hvilke anbefalinger har Dansk Sprognævn på dette område?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Sneboldtskamp
"Sneboldtskamp" – er det acceptabelt nudansk?
Stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne
Skal der være stort begyndelsesbogstav i webadresser, firma- og produktnavne?
Tredjepersonsfortæller – hvordan staves det?
Hvad er den korrekte stavemåde for en fortæller i tredje person?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
DR TV
af Erik Hansen, april 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Tekstning
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
I sommer eller i sommers
af Henrik Andersson, Politiken, 12. marts 2008
Lidt om meget
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Næst- eller anden-
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016
Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Jensen bor lige over for Andersen. Eller bor han overfor?
I septembernummeret af Nyt fra Sprognævnet redegør Jørgen Schack for en af ændringerne i den nye udgave af Retskrivningsordbogen, der efter planen udkommer i ...
Bør man stadig skelne mellem "du" og "De"?
Mange danskere mener ifølge en ny undersøgelse at tiltaleformerne "De", "Dem" og "Deres" bør afskaffes.
Nordiske universiteter bør indføre en sprogpolitik
En ekspertgruppe fra Nordisk Ministerråd advarer om at man på danske universiteter ikke må glemme også at tale dansk.
Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
Personnavnegeografi
Danskernes efternavne viser hvor i landet danskerne bor og har boet i de seneste 150 år.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Mange sprog og interkulturel dialog
Europa-Kommissionen har fokus på flersprogethed og interkulturel dialog i 2008.
At studere sprog, fra talt til skrevet, afskedsforelæsning 30. maj
Fredag den 30. maj 2008 kl. 14 holder lektor Una Canger afskedsforelæsning i Multisalen, lokale 21.0.54, Det Nye KUA.
Engelsk-dansk oversættelsesprogram
Et nyt oversættelsesprogram, som ikke er specialiseret inden for et bestemt fagområde, er nu udviklet.
Sprogvalg på universitetet
Janus Mortensen fra det nyåbnede forskningscenter på Roskilde Universitet, CALPIU, fortæller om den sproglige udvikling på universiteterne, og han er ikke ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Russiske navne
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993