Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bo

Mente du: bo-| bod| beo| bio | se flere forslag | boa| bob| bog| bol| bom| bon| bop| bor| bov| boy| bro| -bo| b| o| obo
Mangler du et ord i vores ordbøger? Send os et ord.

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. bo sb., -et, -er, -erne; gøre boet op; hvepsenes bo; sætte bo
2. bo vb., bor, boede, boet

Den Danske Ordbog

bo1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -er, -erne [ˈboˀ] norrønt , oldengelsk bu; afledt af verbet bo 1 jura (en persons) formuemasse som opgøres og fordeles i tilfælde af død, konkurs, skilsmisse m.m. • omfattende både aktiver og passiver 2 zoologi opholdssted som visse dyr, især insekter, opbygger af et materiale rede | hule 3 (et menneskes) hjem – gammeldags, ofte poetisk sidde/hensidde i uskiftet bo jura overtage en afdød ægtefælles formue i stedet for at opgøre og dele boet med øvrige arvinger bo2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -ede, -et [ˈboˀ] norrønt búa; beslægtet medoldhøjtysk buan 'bo, bebo, plante' og engelsk be 'være' 1 have råderet over et hus, en lejlighed eller et værelse som fast sted hvor man har sine ejendele, sover, spiser, slapper af m.m. have sit hjem 1.a midlertidigt benytte et hus, en lejlighed, et værelse el.lign. til overnatning (og ophold) overnatte 1.b leve; have fast tilholdssted; være indbygger i 1.c have lokaler eller adresse et sted – uformelt have til huse 1.d overført være (skjult) til stede; være indeholdt i – ofte poetisk bo hjemme 1 endnu bo i sit barndomshjem; ikke være flyttet hjemmefra 2 bo i eget hjem • modsat på institution bo sammen være kærester og have fælles bopæl; være samlevende leve sammen samboende leve/bo i en kuffert overført rejse eller flytte meget tit, fx fordi éns arbejde kræver det; ikke have et fast sted at bo man skal ikke kaste med sten når man (selv) bor i (et) glashus talemåde man skal ikke beskylde eller kritisere nogen for noget som man selv (til en vis grad) kan beskyldes eller kritiseres for feje for (sin) egen dør -bo suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fk.; -bo: -en, -er, -erne; -boer: -en, -e, -ne -bo: [-ˌboˀ] • -boer: [-ˌboˀʌ] i bet. 2 også i formen: -boer norrønt -búi 1 person fra den by eller det geografiske område der udpeges af førsteleddet 2 person fra den type af by eller geografisk område som førsteleddet beskriver 3 person der har bopæl over for (under, bag osv.) en anden persons bopæl nabo

Dansk Synonymordbog


  • bo: hus, bolig, bopæl, hjem, hule, rede, residens; hi; kube; efterladenskaber, ejendele, arv
  • bo: leve, logere, residere, have til huse i, domicilere; forefindes, indeholdes, rummes, huses, gemmes

Nye ord i dansk

  • bo- (1968) (produktivt førsteled)

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Marsboer, en. (ogs. -bo ). flt. -e. d.s.s. -beboer S. En ny Avis aabnede de med en Marsboers jordfjerne Interesse. JacPaludan.MM.80. marsboere i dykkerdragter. sa.SS.135(år 1938). En marsbo kan ikke sige, om bleek eller blaj (: udtalen af ordet bleg) er mest naturligt. SvClaus.NM.173.
Bo,1  I. Bo, et ell. (nu l. br.) en. Høysg.AG.51. ( Bod. Holb.Hh.I.82. sa.DH.I.703; sammenblandet m. I. Bod, se Feilb.I.99). flt. (næsten kun i bet. 1.2 og 2.2) -er. (æda. d. s., oldn. bú, oeng. bu, ty. bau; af V. bo   ordet er opr. intk. baade i bet. 1 og 2; VSO. angiver: en i bet. 1, “almindeligst” et
Bo,2 II. Bo, en. kun som sidste led i ssgr.: (jf. dog Nabo samt Fynbo). flt. -er. (oldn. búi, person, der bor (et bestemt sted), bonde (ogs. som sidste led i ssgr.); jf. -boer; af V. bo) 1) i personbetegnelser.    1.1) m. subst. som første led, der angiver, hvor en bor   første led et propr. (navn paa landskab, især syssel, ell. ø, halvø olgn.; se UnivBl.II.20ff. DSt.1914.33ff. Feilb.I. 99.IV.53. Esp.30):
Bo,3 III. Bo, en. se I. Bod.
Bo,4 IV. Bo, en. se II. Bod.
bo,5  V. bo, v. -ede (æda. bo, oldn. búa, indrette, bebygge, bo, ty. bauen) 1) (foræld., især i folkevisestil) bringe i stand; gøre rede; udruste; især i udtr. lade sit bryllup bo, (træffe forberedelser til og) fejre sit bryllup. DFU.nr.37.5. Ing. VSt.235. Winth.HF.316. *Han lod sine Snekker bo.
VI. Bo, en. ( Bue . se ndf.). flt. -er. (oldn. boδi; no. (dial.) båe, boe ofl.; færøsk boδ; sa. ord som Bud; sø.)
egl.: (brænding) som bebuder grundt vand; skjult grund nær vandoverfladen hvorpå søen bryder; blindt skær. Boe. Gammel dansk eller norsk Benævnelse paa et blindt Skjær.
Bod,2 II. Bod, en. Høysg. AG.46. ( Bo. FrHorn.PM.43). uden flt. (æda. bot, run. bót, oldn. bót, forbedring, lap, bøde, eng. boot, nytte, got. bota, d. s., ty. busse; grundbet.: forbedring; besl. m. I. Baade, bedre   af ænyd. flt. bødher (jf. oldn. bǿtr, æda. bøtær
Bod,1   I. Bod, en. (Bo. JJuel.34. Falst.93. jf. Kalk.V.117. nu kun dial. og som sidste led af stednavne, se ndf.). flt. -er (æda. both, oldn. búð, ty. bude; besl. m. V. bo) 1) lille hus.     1.1) husrum til midlertidigt ophold ell. brug ved særlige lejligheder; skur; barakke. (nu mest dial., MDL.43. Feilb.; i rigsspr. næsten kun i bet. markedsbod ell. -telt olgn., samt i ssgr. som

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

4. Dobbeltformer
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
kronvidne
Er kronvidnet i en retssag virkelig bare hovedvidnet? Sådan ser man det ofte brugt.
funktionalitet
Har I en definition af det forholdsvis nye ord funktionalitet? Baggrunden for mit spørgsmål er at jeg på min arbejdsplads - inden for edb-branchen - oplever at ...
det må jeg give ham!
Jeg er ofte stødt på udtrykket det må jeg give ham som betyder nogenlunde det samme som 'det må jeg lade ham', men jeg kan ikke finde det i nogen ordbøger. ...
forkvinde forligskvinde
Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?

SprogbrevetDR

Udtale
af Jørn Lund, september 1989
Dansk og fremmed
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Udtale
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Laveste fællesnævner — et brud med børnelærdommen?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 26. marts 2008
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016

Temaer

Ordenes oprindelse

Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Sprogforandring og mobilitet hænger sammen
Børns sprogbrug kan afsløre hvor de senere i livet vælger at bo.
Faglig fest for Poul Behrendt
I anledning af Poul Behrendts 70-årsdag afholdes der d. 15. maj et fagligt festarrangement.
Esperantofestival i Helsingør
Fra 7. til 12. juli 2009 finder kulturfestivalen "Kultura Esperanto Festivalo" sted i Helsingør.
Nyheder der er ligetil - at læse
Den nye netavis "ligetil.nu" er skrevet specielt for unge og voksne med læsevanskeligheder.
Unge taler færre sprog
Erhvervslivet mangler sproguddannede medarbejdere fordi sprogfagene fravælges.
Danskstudier ude i verden
Der bliver ikke kun undervist i dansk sprog og kultur i Danmark, men også ude i verden. På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse om ...
Sprog på Bogforum 2010
Se hvilke arrangementer på Bogforum 2010 der handler om sprog.
Redaktørerne bag sproget.dk på BogForum
8.-10. november er der BogForum i København. Her kan du se de arrangementer der handler om sprog.
Skibelund Krat-brochure
pdf jyllandsposten