Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: blivende

Ordbøger

Den Danske Ordbog

blivende adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [ˈbliːvənə] som forbliver et bestemt sted eller i en bestemt tilstand, position el.lign. i længere tid, evt. for altid blive verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, blev, blevet; talesprogsefterlignende også: bli', bli'r [ˈbliːə] • præsens: [ˈbliɐ̯ˀ] • præteritum: [ˈbleˀ] eller [ˈblewˀ] • præteritum participium: [ˈbleːəð] eller [ˈblewəð] fra middelnedertysk bliven 'forblive' 1 bruges som hjælpeverbum sammen med præteritum participium af et transitivt verbum til at danne passiv • fx kartoflerne bliver halveret på langs eller de indsatte bliver pint af fangevogterne • bruges især til at beskrive den enkelte situation eller det enkelte forhold i modsætning til s-passiven, fx i kartoflerne halveres på langs eller jeg pines af smerte, som ofte betegner et mere generelt forhold 1.a bruges sammen med der og et verbum i præteritum participium for at betegne et generelt, sædvanligt eller gentaget forhold eller tilfælde 2 overgå til en anden, nærmere betegnet tilstand, position, situation eller status; overgå til at være 2.a komme til at ske eller eksistere; komme, opstå indtræffe 2.b opnå en vis alder fylde 3 omdannes eller forvandles til; udvikle sig til 3.a ende med at være eller udgøre; have som resultat, udfald eller konsekvens 3.b opnå en bestemt placering i en (sports)konkurrence 4 fortsat befinde sig på et bestemt sted forblive udeblive 4.a fortsat befinde sig i en bestemt (opnået) tilstand eller position forblive 5 beløbe sig til; andrage blive af 1 ske med; udvikle sig til 2 befinde sig eller være forsvundet et ukendt sted hen blive af med blive befriet for; få skaffet af vejen blive fra holde sig fra blive gået se blive mellem os ikke blive fortalt videre til andre blive nogen for meget eller blive for meget for nogen se megen blive ˈtil dannes; opstå sjældent tilblive blive tilbage 1 ikke blive taget med, ordnet eller behandlet (sammen med noget andet) 2 undlade at følge med andre blive til noget 1 komme til at eksistere eller finde sted og udvikle sig i en ønsket, heldig eller gunstig retning lykkes 2 opnå en anset position i samfundet, især på arbejdsmarkedet; gøre karriere blive ud af blive skabt eller dannet af noget; blive resultatet af en proces eller handling komme ud af blive ved 1 ikke udvikle sig til noget mere omfattende eller kompliceret 2 fortsat beskæftige sig med eller opholde sig ved noget bestemt blive ˈved 1 fortsætte med et bestemt forehavende eller en bestemt handling el.lign.; stadig være i den samme uforandrede tilstand eller situation formelt vedblive 1.a overført fortsætte med at give udtryk for en bebrejdelse, en anklage, et ønske el.lign. vedblive blive ˈvæk/ˈborte 1 (pludselig) ikke være til at finde eller se 1.a forsvinde ud af syns- eller hørevidde 2 overført miste forbindelsen til omverdenen; forsvinde ind i sig selv derved bliver det derefter sker der ingen ændringer det/noget bliver der ikke noget af noget vil mod forventning blive forhindret eller alligevel ikke finde sted være og blive se være

Dansk Synonymordbog


  • blivende: holdbar, stadig, fast, bestandig, konstant, stedsevarende, vedvarende, varig, permanent, stabil, kronisk, remanent, persisterende

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Blivende,1 I.   Blivende, et. (vbs. til blive (1)) handlingen at blive; forbliven; ophold. da mit Blivende ikke er længer her.Biehl. Cerv.LF.I.210. “Høres meget sielden”. VSO.
blivende,2 II. blivende, part. adj. se blive 2.4.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele
De gældende retskrivningsregler om komma ved fx apposition, tiltale og parentetiske tilføjelser
§ 52. Kolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om kolon
§ 55. Tankestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om tankestreg
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
7. Sammensætninger
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne

Typiske problemer

-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
fejstig, feisty
Der er et udbredt ord på engelsk, feisty, som betyder ’en livlig eller ilter, kamplysten og stærk oplevelse eller person’. Jeg har oplevet enkelte nordjyder ...
kvindelig omskæring og æresdrab
Det drejer sig om ordene kvindelig omskæring og æresdrab. Vi vil gerne vide noget om ordenes oprindelse og betydning. Og kunne de fx erstattes med hhv. ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
te
Vi er en 8. klasse som gerne vil have en forklaring på følgende:Ud af 16 elever staver 11 af os the. Ifølge Retskrivningsordbogen skal det staves: te. Ikke ...
tosproget og mørklødet
Jeg har altid troet at tosproget var en betegnelse for folk som er vokset op med to sprog, og som taler begge sprog tilnærmelsesvist lige godt, hvilket vel ...
10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
det gror på mig
Jeg hørte forleden dag en ung mand sige om en ide han havde fået, at den groede på ham. Det synes jeg lyder mærkeligt – har I nogensinde hørt om dette udtryk?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Skille fårene fra bukkene
Hvad er det bedst at være – "får" eller "buk"?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Hæmorr(h)oider
Hvad er den korrekte stavemåde: "hæmorroider" eller "hæmorrhoider"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?

SprogbrevetDR

S eller blive?
af Erik Hansen, maj 1986
Kort
af Jørn Lund, september 1993
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Jubilæumsleder
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995
Udtale
af Erik Hansen, august 1995
Mexico
af Erik Hansen, maj 1986
I går aftes
af Erik Hansen, september 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Dronningerunde
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Dobbelt purisme
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 7. oktober 2008
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Marianne03_512K_Stream.mp4
Er vores sprog blevet mere råt?
Marianne03_512K_Stream.webm
Er vores sprog blevet mere råt?

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Det blev en bragende/bragene succes
Lars blev glad for at se sin/hans far igen
Bøjning
Chatsprog
Endelserne -ende og -ene
Hans, hendes eller sin?
Hvem har lånt fra tysk?
Hvilke ord har de nordiske sprog lånt fra tysk?
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...
Hun blev ramt i hjertekuglen

Grammatik for dummies

Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...

Nyheder

Nyheder

Bliver Storm et modenavn?
Navneforsker og ph.d. Birgit Eggert skriver i en artikel fra 20. januar 2011 på Sprogmuseet.dk om navnet Storm som er blevet mere og mere populært.
Dansk bliver sværere at forstå for nordmænd og svenskere
En ny undersøgelse af danskere, svenskere og nordmænds sprog- og medievaner viser at danskere har sværere ved at blive forstået og ved at forstå nabosprogene.
Den danske tolketjeneste i EU i fare for at blive lukket
Efterspørgslen på de danske tolke i EU er faretruende lille.
Folkeskoleelever er blevet lidt dårligere til at stave
En undersøgelse viser at folkeskolens afgangsprøve i retskrivning volder eleverne mere besvær end tidligere.
Retskrivningsordbogen er blevet opdateret
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen (RO) er i december 2018 blevet opdateret, denne gang med 182 nye opslagsord.
Sprognævnets ordlister bliver gratis fra 2018
Med de nye finanslovsforhandlinger er 0,5 mio. kr. blevet øremærket Dansk Sprognævn til at frikøbe Retskrivningsordbogen til sprogteknologiske formål.
Cykelstier bliver endnu mere super
Cykelsuperstier skifter navn til Supercykelstier.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Når stavefejl bliver kunst
Den ordblinde billedkunstner Gudrun Hasle har dekoreret væggene på Frederiksberg Hovedbibliotek med sætninger der sætter gang i tanker og sårbarhed. Formålet ...
Retskrivningsordbogen er blevet opdateret
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen er blevet opdateret med 212 nye opslagsord.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Endelsen der så tit blev glemt
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993