Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: betydning

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

betydning sb., -en, -er, -erne, i sms. betydnings-, fx betydningslære

Den Danske Ordbog

betydning substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [beˈtyðˀneŋ] 1 det (tanke)indhold som et ord, tegn, udtryk, handling el.lign. har; begrebs- eller meningsmæssigt indhold denotation | mening 2 vigtighed, værd eller relevans som tillægges noget eller nogen

Dansk Synonymordbog


  • betydning: mening, forstand, bemærkelse, fortolkning, oversættelse, forklaring, bibetydning, betegnelse, notation, denotation, indhold; vigtighed, betydningsfuldhed, vægt, værd; indflydelse, konsekvens

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Betydning Betydning, en. betŷdning. Høysg.AG.104. flt. (kun i bet. 2) -er. (ænyd. d. s.; vbs. til betyde) 1)  til betyde 1. Moth.T240. de vilde reise strax bort igien, hvortil dem blev givet Befordring . . med Betydning ikke at sætte deres Fod tiere paa Øen.Ew.VI. 86. Vor Adelsmand lod . . give Præsten en . . Irettesættelse, med Betydning: at dersom han tiere oplod sin Mund . . kunde han vente

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
1. Hvilke opslagsord?
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
2. Betydningsoplysninger
4. Dobbeltformer
9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen

Typiske problemer

Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
R-problemer · uddybning
Sådan løser du dine r-problemer og r-fejl

Ordlister

Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
bo og naboskab
Hvordan skriver man korrekt bo og naboskab, og hvordan bøjes det i pluralis?
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
er sprognævnsdefinitioner officielle
Kan Sprognævnet levere den officielle definition af ordet problem? Er problem synonymt med opgave?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
med hiv og sving
For nylig diskuterede jeg med en af mine venner hvad udtrykket med hiv og sving egentlig betyder. Dagen efter kom vi begge med en dokumentation af betydningen. ...
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Hov/hob
Hvad er oprindelsen til ordet "hov"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Kyllingebryst i flertal?
Hvorfor anfører Den Danske Ordbog "kyllingebryster" som flertalsform af "kyllingebryst"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Profil
Hvordan definerer man den nye betydning af "profil"?

SprogbrevetDR

Betydning
af Jørn Lund, september 1988
To nye ord – og et gammelt med ny betydning
af Jørn Lund, december 1987
Betydninger
af Erik Hansen, november 1985
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Forsigtig!
af Erik Hansen, februar 1989
Håbefuld
af Jørn Lund, september 1992
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Skudsmål og anstødssten
af Henrik Andersson, Politiken, 30. januar 2008
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Et gammelt pendulord
af Henrik Andersson, Politiken, 3. februar 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Anstødssten
af Ebba Hjorth, Politiken, 7. oktober 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
.. en slags sprogets Stasi
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 29. september 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Auditiv ordgenkendelse i dansk. Ph.d.-forsvar om morfologiens betydning
Torsdag den 26. marts forsvarer Laura Winther Balling ved Aarhus Universitet sin afhandling: "Morphological Effects in Danish Auditory Word Recognition".
Foredrag om ords betydning
Den 28. november holder dr.phil. Hanne Ruus foredraget "Hvad hedder? Hvad betyder? Dansk semantik 1962-2013" i Selskab for Nordisk Filologi.
Sprogproblemernes top-10
Dansk Sprognævn har foretaget en undersøgelse af hvilke spørgsmål der typisk dukker op i Sprognævnets sproglige rådgivning. Resultaterne kan ses i det nye ...
Kronik i Politiken: "Hurra for det lemfældige sprog"
Kronikør Mikkel Andersson slår i Politiken d. 20. februar 2013 et slag for sprogets ret til at udvikle og forandre sig — også når det betyder at ord får en ...
Er danskerne alligevel ikke det lykkeligste folkefærd?
Hvor stor betydning har sproget for vores selvopfattelse og vores kultur?
Varsler i dialekterne
Den dialektale Ømålsordbog rummer bl.a. beskrivelser af varsler fra gammel tid.
Debat om formel vs. funktionel semantik
Den 4. december inviterer Lingvistkredsen til foredrag ved Peter Widell og Peter Harder.
Foredrag om dansk rammeordbog
LEDA inviterer til medlemsmøde og foredrag den 25. april på Københavns Universitet.
'Normcore', 'spornoseksuel' og 'sorgsnylter' – ord fra året der gik
Dansk Sprognævn er klar med nyordslisten 2014. Listen indeholder både ord der er opstået i 2014, og ord der er ældre, men de er alle med til at sige noget om ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Klima
Hvad betyder ordet klima?
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Kæreste
Mål & Mæle 25:4, 12/2002
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Hvad er nye ord?
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Links
sproget.dk's linksamling
Indhold og opbygning
Mål og Mæle
Tidsskriftet Mål og Mæle har siden 1975 leveret ny viden om sprog og sprogbrug. Nedenfor finder du en række af de spørgsmål og svar der har være bragt, ...