Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bekende

Mente du: bekender| bekendt| benende

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

bekende vb., -r, bekendte, bekendt

Den Danske Ordbog

bekende verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, bekendte, bekendt [beˈkεnˀə] fra middelnedertysk bekennen 'erkende; (lære at) kende; erklære; bevidne' 1 tilstå noget moralsk forkert; afsløre noget personligt 2 åbent vedstå og erklære sin tro på 3 spil spille et kort i samme farve som det udspillede bekende kulør 1 spil spille et kort i samme farve som det udspillede bekende 1.a overført ærligt vedkende sig sit standpunkt; sige sin ærlige mening bekende sig som åbent vedstå og erklære at man er bekende sig til 1 tilhøre en bestemt trosretning 1.a overført erklære sig som overbevist tilhænger af

Dansk Synonymordbog


  • bekende: skrifte, erkende, tilstå, anerkende, prise, lovprise

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
bekende bekende, v. -te. vbs. -else (s. d.). (glda. d. s.; fra mnt. bekennen, ty. d. s., egl.: (lære at) kende, have kendskab til; jf. bekendt (se ogs. bet. 6))  1) (nu sj., især bibl.) i al alm.: udtrykke en vis (sikker) viden (erkendelse); erklære; sige rent ud. Tobias bekjendte for dem, at Gud havde forbarmet sig over ham.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Ordlister

T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

computationel
Jeg er forskerstuderende på DTU inden for emnet computational neuroscience. Til brug ved ansøgninger m.m. her i Danmark har jeg altid været nødt til at bruge ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
halsedisse
Er ordet halsedisse et dialektord der ikke kan bruges i rigsdansk, og hvordan er det dannet?
hen, kønsneutralt pronomen
Hvad er grunden til at vi på dansk ikke indfører et kønsneutralt pronomen? Er det noget Sprognævnet har overvejet? Jeg mener at et hæn til eksempel vil kunne ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
lyselilla eller lyslilla
Hvorfor hedder det lyslilla når alle andre farver har lyse-, fx lyseblå, lysegrøn?
orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...
sammenhæng mellem navnet Scheel og ordet muslingeskal
Jeg var sidste sommer på besøg på Herregårdsmuseet Gammel Estrup, og jeg lagde mærke til at der indgik mange muslingeskaller i de gamle vægdekorationer. ...
ud ad/af øjenkrogen
Hedder det han så ud af øjenkrogen at hun gik eller han så ud ad øjenkrogen at hun gik?
vog
De vog dem, vi grov dem. En Grav i vor Have. Sådan står der som bekendt hos Drachmann, men hvad betyder vog egentlig?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Slægtskabsbetegnelser
Er det ok at bruge "grandfætter"/"-kusine" om min relation til min fætters/kusines søn/datter?
Talordene – er de ikke ulogiske?
Talordene – er de ikke ulogiske?

SprogbrevetDR

Kort
af Erik Hansen, marts 1990
Stemmestyrke
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Det underforståede
af Jørn Lund, januar 1987
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, november 1987
Følsomme ord
af Jørn Lund, oktober 1988
Tekstning
af Jørn Lund, december 1988
Ret og uret
af Erik Hansen, februar 1989
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Drikkeri
af Jørn Lund, september 1989

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Tryk og kommaer
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 23. februar 2013
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.