Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: begynde

Mente du: begynder

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
begynde vb., -r, begyndte, begyndt

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

begynde verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, begyndte, begyndt [beˈgønˀə] fra middelnedertysk beginnen, af uvis oprindelse 1 indtræde, indledes; gå i gang starte | mere formelt tage sin begyndelse slutte | ende 1.a (lidt efter lidt) overgå fra én tilstand til en anden 1.b indtræde (lidt efter lidt) 2 gå i gang med en handling eller aktivitet mere formelt påbegynde 2.a gå i gang med den første af en række handlinger starte 2.b indlede et uddannelsesforløb, en ansættelse, et karriereforløb el.lign. starte 2.c indlede noget der udstrækker sig i tid 2.d gøre noget som den første af to eller flere personer 2.e sige den første del af en (påtænkt) længere ytring slutte 3 have sit geografiske eller fysiske udgangspunkt i eller ved 3.a have som indledning; indledes slutte begynde at ligne noget se ud til at kunne blive til noget; begynde at tage form • om noget der er begyndt at udvikle sig tilfredsstillende begynde for sig selv få sin egen erhvervsvirksomhed begynde på en frisk begynde helt forfra i håb om et bedre forløb end tidligere starte på en frisk begynde/starte med Adam og Eva overført begynde med den allerførste begyndelse; begynde alt for langt tilbage i tiden eller med noget alt for elementært godt begyndt er halvt fuldendt en god begyndelse på noget forøger muligheden for en vellykket fortsættelse og afslutning ikke vide hvor man skal ende og begynde ikke vide hvordan man skal handle eller komme i gang med noget parentes begynd/slut bruges for mundtligt at angive hvor en parentes begynder/slutter i en tekst, fx ved diktat eller oplæsning til at begynde med i begyndelsen; som indledning • i modsætning til senere i forløbet til en begyndelse | til at starte med

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • begynde: tage fat, fange an, starte, komme op af starthullerne, sætte sig i gang, lægge ud, starte på en frisk, åbne, lukke op, indvi, indlede, indlade sig på, sætte i gang, gå i lag med, give sig i kast med, gå til biddet, gå til makronerne, klø på, stå i begreb med, være på nippet til, være (lige) ved, skulle til, på tærskelen til, påbegynde, tiltræde, entrere, give sig til, tage fat (på); lægge for (med), være den første (til); istemme, intonere; sætte ind, jf. opstå; være i sin vorden, i støbeskeen

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
begynde  begynde, v. begỳnder . . begỳndte . . begýndt. Høysg.AG.88. præt. -te. vbs. -else (s. d.). (glda. d. s.; ligesom sv. begynna laant fra mnt. beginnen (ty. d. s.), jf. eng. begin samt got. duginnan; oprindelse uvis   fortrænger i 15. aarh. glda. byrie (oldn. byrja; sv. börja

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 11. Store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav efter tegn mv.
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 25. Adjektiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes

Typiske problemer

Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Store eller små bogstaver?
Langt de fleste ord skrives med små bogstaver i almindelige danske tekster. Store bogstaver er undtagelsen. Men af og til bliver man i tvivl om det nu skal ...
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ledsætningen — hvordan er det nu liiiige man finder den?
Lær at genkende ledsætninger, og hvor de befinder sig i helsætningen
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
[1]

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

epicenter
Den Danske Ordbog definerer epicenter således: 'punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum'. Ordbogen kender altså ikke til at ordet ...
tosproget og mørklødet
Jeg har altid troet at tosproget var en betegnelse for folk som er vokset op med to sprog, og som taler begge sprog tilnærmelsesvist lige godt, hvilket vel ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
kige, kigge, kikke - og kikkert
Hvorfor skal det være så besværligt for børn at lære at stave? Jeg har gennem min 11-årige skoletid lært at stave at kikke på tre måder, nemlig kige, kigge, ...
smiley som erstatning for punktum
Kan man bruge en smiley som erstatning for punktum?
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
te
Vi er en 8. klasse som gerne vil have en forklaring på følgende:Ud af 16 elever staver 11 af os the. Ifølge Retskrivningsordbogen skal det staves: te. Ikke ...
te el. the
I Retskrivningsordbogen finder jeg kun stavemåden te. Hvornår blev stavemåden the afskaffet?
æbleskiver
På emballagen fra en salatfabrik har jeg læst følgende serveringsforslag: "Prøv æblesild med karrysalat Groft mørkt rugbrød smøres med smør. 2 udhulede ...
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Likvidering
Hvor stammer ordet "likvidering"s betydning fra?
Ordudvælgelse
Hvordan udvælges opslagsord til Den Danske Ordbog?
Proprier og Skandinavien
Hvorfor medtages kun få proprier i Den Danske Ordbog, og hvad dækker begrebet "Skandinavien" egentlig over?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bøsser i det gamle Grækenland
Var homoseksualitet socialt accepteret i antikken?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Skiberomme
Hvad er "skiberomme"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

Begynde
af Jørn Lund, oktober 1993
Starte og begynde
af Erik Hansen, april 1989
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Betydning
af Jørn Lund, september 1988
Fremmede navne
af Erik Hansen, maj 1987
Engelsk
af Erik Hansen, marts 1989
Petitjournalistik
af Erik Hansen, juni 1989
Snak og start
af Erik Hansen, maj 1990
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
God opførsel
af Erik Hansen, maj 1991

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Skal vi børje, begynde eller starte?
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. maj 2007
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Påskens ord
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
En kop kaffe til?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 12. december 2007
Hamburger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Sammen er vi stærke
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 20. januar 2009
Olympiade eller olympiske lege?
Af Jørgen Nørby Jensen, Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. juli 2012
Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
En påmindelse
af seniorforsker Eva Skafte Jensen
Q som i quiz og quinde
Af projektforsker Anne Kjærgaard
[1]

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dialekter

Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ordsprog

Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Danskundervisning og flersproget chat
Udlændinge kan tage danskundervisning over nettet på Århus Sprogcenter. Og personer med forskellige sprog vil i fremtiden kunne få oversat deres chat mens de ...
Sjusk med sproget er et tegn på overskud
Hvis man taler utydeligt, er det fordi man behersker sproget, vurderer Ruben Schachtenhaufen, som er ph.d.-studerende på Copenhagen Business School.
Nu begynder SprogOlympiaden 2012
I de kommende dage vil de indledende kvalifikationsrunder til SprogOlympiaden 2012 finde sted, startende med tysk 7. februar, og fransk og spansk de følgende ...
Kierkegaard og modersmålet
I dag er det modersmålsdag, og modersmålet optog også Søren Kierkegaard.
'Han' erstattes af 'hun' på universitet i Slovenien
I Sloveniens hovedstad Ljubljana vil et af universitetets fakulteter erstatte maskulint køn med feminint køn i juridiske tekster.
Foredrag om ’Danske stemmer i USA og Argentina’
Den 2. november 2017 får Selskab for Nordisk Filologi besøg af forskere fra projektet ’Danske stemmer i USA og Argentina’.
Unge er bange for at stave forkert på Facebook
Undersøgelser viser at også unge facebookbrugere er fordømmende over for stavefejl
Fællessang i sproglig belysning
Over 300.000 danskere synger i øjeblikket med hver morgen når Phillip Faber sætter sig til klaveret. Men traditionen for at synge sammen er på ingen måde ny.
Kommunikationsrådgivning i forandring
I fremtiden skal kommunikationsrådgiveren både kunne give sproglig rådgivning, lave kulturanalyser af organisationer i samarbejde med organisationen og ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvordan og hvorledes
Mål & Mæle 19:4, 12/1996
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning