Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bas

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
bas sb., -sen, -ser, -serne, i sms. bas-, fx bassanger, basguitar

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bas substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -sen, -ser, -serne [ˈbas] fra latin bassus 'lav, dyb' 1 det dybest klingende strygeinstrument, af form omtrent som en stor cello • i jazzmusik knipses strengene med fingrene, i klassisk musik stryges de som regel med en bue kontrabas | gulvbas slagbas 2 dybtklingende elektrisk guitar med fire tykke strenge • bruges mest i pop- og rockmusik elbas | basguitar 3 mandsstemme i dybt sang- eller taleleje basstemme 4 mand med basstemme bassanger 5 melodi i flerstemmigt musikstykke der gengives af dybtklingende instrument eller sangstemme basstemme 6 den dybeste del af toneområdet • fx venstre side af et klaviatur • defineres fagligt som toneområdet under 500 Hz bund diskant mellemtone

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bas,1 I. Bas, en. se I. Basse.
Bas,2   II. Bas, en. (sj. Bads. Mol.E.(1723).D2v. Levin.). flt. næppe br. (fra nt. bas, ty. holl. baas, mester; jf. eng. boss, formand; vist egl.: “farbroder” (brugt som tiltale), jf. ty. base, tante; dagl., nu l. br. undt. dial.; jf. V. bas) den ypperste, dygtigste, den ledende, raadende (blandt flere);
Bas,3  III. Bas, en. Høysg.AG.138. (sj. Basse. (Blich.IV.127. SoranskTidsskr.VI. (1912).204). flt. -ser. (ænyd. d. s.; fr. basse, ital. basso, af mlat. bassus, lav)  1) den dybe mandsstemme; basstemme (mods. Tenor). *(han begyndte) Med en hovmodig Bas om Mandoms Drift at siunge. Saml DanskeVers.766. Den syngende Basses Omfang strækker sig fra det store F indtil det eenstrøgne f.
Bas,4 IV. Bas, et. se II. Bads.
bas,5 V. bas, adj. (vistnok adjektivisk brug af II. Bas; maaske paavirket af bøs og barsk; jy., l. br.) fremragende; ualmindelig; (om vejr:) haard; barsk.Man kan ække drive en sjælelig Mølle, naar der intet aandelig Vejr blæser over Egnen.” Meyer . . saae fra den ene til den anden. “Du er li'godt en bas
bas,6 VI.   bas, interj. (jf. sv. bas, adv. (i bus bas, bums bas olgn.), ænyd. bas, støj (bas og bus), jy. no. sv.  bas i sa. bet., maaske besl. m. bornh. basa (paa), trænge hensynsløst paa, sv. basa, løbe, no. basa, anstrenge sig, tumle, nt.
Basse,1 I. Basse, en. (sj. Bas (kun i bet. 1 og i ssg. Vildbas)). flt. -r. (æda. bassi, oldn. (val)bassi, vildsvin (ogs.: bjørn = bessi, bersi); vistnok opr. kæleform: lille svin (jf. oldn. bǫrgr, oeng. bearh, oht. barah, svin); se Arkiv.VII.153ff.; jf. II. Basse) 1) (poet.) vildsvin; vildbasse (jf. Grisebasse

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 8. Hovedregler
De gældende retskrivningsregler om hovedreglerne for dobbeltskrivning af konsonanter

Artikler mv.

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...