Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: baret

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
baret sb., -ten, -ter, -terne (en flad, blød hue)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

baret substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -ten, -ter, -terne [bɑˈʁad] eller [baˈʁad] fra fransk barrette fra middelalderlatin barretum, birretum 'hue', diminutiv af latin birrus 'kappe med hætte' flad, blød hue af stof eller strik med stramtsiddende kant • indgår i mange landes militæruniformer alpehue | baskerhue | beret bare1 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈbɑːɑ] vist dannelse af middelnedertysk bargen, bergen 'bringe i sikkerhed, bjærge' bare sig lade være med at gøre (noget fristende) dy sig | nære sig

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Baret   Baret, en. flt. -ter. (ænyd. baret, birret (Kalk.I.205), jf. ty. barett (birret), fra fr. barette, béret, ital. baretta, berretto; afl. af lat. birrus, en slags kappe m. hætte) en slags flad hovedbedækning af blødt stof (fx. fløjl), især brugt (af mænd) i ældre tid. Han seer ud som en Maler eller en Kieler-Student, med Barrette paa Hovedet.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 48. Helsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma mellem helsætninger, herunder imperativer
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 59. Replikgengivelse
De gældende retskrivningsregler (2012) om gengivelse af replikker

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Basisreglerne
Kommaets funktion er at vise hvad der skal adskilles, og hvad der hører sammen i meningshelheder, så vi lettere kan forstå indholdet. Kommatering ...
Reglerne for startkomma
Komma foran ledsætninger er valgfrit. Det er det komma man kalder startkomma. Hvis du bruger det, kan det nogle gange være svært at afgøre hvor det skal ...
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
de unge (mennesker)
Ofte hører jeg at man taler om de unge mennesker eller vore unge mennesker. Hvorfor siger de ikke bare de unge? Det kan vel ikke misforstås, eller er der folk ...
det gode er det bedstes fjende
Ordsproget Det gode er det bedstes værste fjende har jeg hørt i versionen Det bedste er det godes værste fjende. Hvilken formulering er den rette, og hvordan ...
det seneste skrig
I tv-programmet stod der forleden at hunde går i hundebørnehave iført seneste skrig i hundedækken. Skal det ikke være sidste skrig?
en søsken
Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
forkortelser for foreninger
Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
Fit for fight
Har vi lånt udtrykket "fit for fight" fra engelsk?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Tonen
af Jørn Lund, januar 1991
Sprogprisen
af Jørn Lund, oktober 1993
Lobbyist
af Jørn Lund, oktober 1989
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, januar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Erik Hansen, maj 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Inflation
af Erik Hansen, juni 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Apostrof i genitiv
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 19. marts 2008
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bare lige
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. juli 2013
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sande og falske venner
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 20. november 2010
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Nye ord

Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sprogteknologi

Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Sprog på Bogforum 2018
Bogforum løber af stablen den 26.-28. oktober — se hvilke indslag om sprog du kan finde på årets messe.
Bemærk: Udsat pga. coronavirus. Skal du med til Sprogdagen 2020?
Sprogdagen 2020 foregår den 30. marts, og temaet er i år "Musikalitet i sproget".
Sådan staver vi
Hvorfor er det så svært at stave danske ord? Og kan vi ikke bare lave retskrivningen om, så det bliver lettere? Ny bog besvarer bl.a. disse spørgsmål.
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Dansk kriblekryds på nettet
Ordjagt er et nyt spil på nettet.
Er de unges sprog grimt? Ph.d.-forsvar om tre generationers talesprog
Torsdag den 2. april forsvarer forsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje sin ph.d.-afhandling: ”Generationssprog i mundtlig interaktion. Ph.d.-forsvar om ...
Studier i Nordisk 2006-2007 er udkommet
Selskab for Nordisk Filologi har udgivet bogen Studier i Nordisk 2006-2007.
Ti forslag som kan stimulere vores lyst til at bruge sprog
Mål & Mæle nr. 3 er udkommet.
Hollandsk undersøgelse af dansk-svensk sprogforståelse
Fire forskere fra Rijksuniversiteit Groningen i Holland har undersøgt sprogforståelsen mellem Sverige og Danmark
Radikale Venstre: Udlændinge har krav på tolkebistand
Udlændinge har krav på tolkebistand i forbindelse med lægebesøg, retssager osv., siger Radikale Venstre.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Incitamang
Mål & Mæle 29:2, 06/2006
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
På Herrens mark
Mål & Mæle 17:2
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Besøg Dansk Sprognævn på Kulturnatten 2010
Dansk Sprognævn holder åbent hus på Kulturnatten 2010, fredag d. 15. okt.
Hvad er nye ord?
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk