Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bag

Mente du: bage| bagi| balg| bang | se flere forslag | brag| ba| ag| bah| nag| vag| bad| bak| bal| bap| bar| bas| bat| beg| bog| bug| byg| bøg| dag| fag| gag| jag| kag| lag

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. bag sb., -en, -e, -ene (en legemsdel)
2. bag sb. (itk.) (bagværk)
3. bag præp., adv.; bag huset; for og bag; bag efter el. bagefter vognen (jf. bagefter); bag i el. bagi bogen (jf. bagi); bag om el. bagom huset (jf. bagom); bag på el. bagpå ryggen (jf. bagpå); bag ved el. bagved døren (jf. bagved)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bag1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈbæˀj] • i sammensætning: [ˈbɑw-] norrønt bak, engelsk back; vist til en rod med betydningen 'bøje' 1 legemsdel som befinder sig mellem ryggen og benene, og som hos mennesket består af to baller bagdel | ende | uformelt røv 1.a den del af en beklædningsgenstand der dækker bagdelen, især buksebag have 10 (25, mange, ..) år på bagen overført være så gammel eller erfaren som angivet; være (forholdsvis) gammel eller erfaren gammel i gårde bag2 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀj] fra svensk eller norsk bak 'bagværk' noget der er bagt, især kager – sjældent uden for sammensætninger bagværk bag3 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀ] • i de fleste sammensætninger: [ˈbɑw-] samme ord som præpositionen bag 1 ved rygsiden, bagsiden eller bagenden af noget der har en naturlig forside eller forende foran | for 1.a overført længere tilbage eller langsommere i tid eller udvikling 2 på den anden, modsatte side af et skel eller en forhindring og derfor ofte mere eller mindre skjult for betragteren foran 2.a overført videre end det overfladiske eller tilsyneladende og ind til eller inde ved kernen af noget 3 i eller til den fjerneste ende af et rum foran 4 i eller til et sted i slutningen af noget, fx en række foran 5 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx komme bag på ligge bag gå bag/bagud af dansen overført ikke kunne klare sig i konkurrencen komme bagud | blive overhalet bag4 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀ] eller [bæ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “vi står bag ham”: [ˈbæˀ] gammeldansk bak; dannet af substantivet bag ud fra præpforb. som gammeldansk a bak 'på ryggen, på bagsiden; bag på' 1 på, til eller fra den anden, modsatte side af og derfor ofte helt eller delvis skjult foran 1.a overført skjult af 2 på, til eller fra rygsiden, bagsiden eller bagenden af foran 2.a på, til eller fra betjeningssiden af 3 som støtte eller garant for imod 4 som (underliggende) drivkraft, baggrund eller erfaring for bag dobbelt lukkede døre uden at offentligheden og pressen får lov til at overvære såvel indledningen som den egentlige del af en retssag bag/for lukkede døre 1 uden at offentligheden og pressen får lov til at overvære sagsbehandlingen • fx ved et retsmøde eller et politisk møde 2 uden overværelse af andre; i skjul bag/for nedrullede gardiner overført skjult, i hemmelighed; uden pressens tilstedeværelse bag/for lukkede døre bag kulisserne 1 på steder hvor der udføres arbejde i forbindelse med en teaterforestilling, en filmoptagelse el.lign., og som normalt ikke ses af publikum 1.a overført på steder hvor man sædvanligvis ikke kan komme • fx et privat hjem eller en lukket arbejdsplads 1.b overført skjult for offentligheden; hemmeligt, diskret bag lås og slå 1 i fængsel 2 låst inde eller nede under lås og slå bag ryggen på/af nogen eller bag nogens ryg 1 overført uden at informere eller spørge den implicerede eller ansvarlige person eller instans 2 overført uden den persons vidende som det drejer sig om bag tremmer 1 i fængsel 2 i fangenskab; i bur • om dyr brænde/bryde alle broer (bag sig) overført bryde helt med sin fortid; afskære sig fra at vende tilbage til noget eller nogen føre nogen bag lyset overført snyde nogen; lyve for nogen narre gemme sig bag noget 1 overført undlade at deltage i samvær med andre idet man er meget optaget af en bestemt aktivitet eller lader som om man er det 2 overført fremtræde på en måde der forhindrer andre i at kende éns sande følelser eller sande hensigter have en ræv bag øret overført være snu og udspekuleret have en skælm bag øret overført være spøgefuld eller underfundig have en ræv bag øret have fremtiden bag sig 1 ikke længere have udsigt til fremgang eller succes pga. manglende udvikling, stilstand eller tilbagegang 1.a være forældet ikke være tabt bag (af) en vogn overført ikke være rådvild; være klog komme bag på overført være en overraskelse for ligge bag være den (underliggende) drivkraft, baggrund eller erfaring for noget lægge bag sig 1 bevæge sig væk fra noget 1.a overført komme på tidsmæssig afstand af en periode af ens liv eller af ens ophold på et sted 1.b overført forsøge at lade være med at tænke på noget (som er besværligt eller ubehageligt); komme på mental afstand af noget mester for/bag noget 1 person der har skabt, designet eller udtænkt et kunstnerisk værk eller noget andet der gør indtryk 1.a person der har udtænkt, forårsaget eller på anden måde været ophavsmand til noget skrive sig noget bag øret overført lægge mærke til og huske på stå bag 1 være ophavsmand til 1.a overført være en underliggende faktor bag eller den egentlige årsag til 2 støtte; bakke op tør bag ørerne overført voksen (og erfaren) bag efter eller bagefter2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀεfdʌ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gå bag efter ham”: [ˈbæˀˈεfdʌ] 1 længere nede i bevægelsesretningen end foran 1.a ringere placeret end 1.b ringere udviklet end 2 senere end i tidsmæssig rækkefølge bag i eller bagi2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀi] • foran tryksvagt pronomen, fx i “sædet bag i den er smalt”: [ˈbæˀˈi] i den bageste del af bag bag om eller bagom2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀʌm] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gå bag om den”: [ˈbæˀˈʌmˀ] 1 rundt om eller forbi den bageste del eller bagsiden af bag 1.a overført uden om det umiddelbart foreliggende og ind til et dybere indhold bag på eller bagpå2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀpɔ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “skiltet bag på den”: [ˈbæˀˈpɔ] på bagsiden af; (oven) på den bageste del af bag bag ved eller bagved2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæˀve] • foran tryksvagt pronomen, fx i “gå bag ved hende”: [ˈbæˀˈve] 1 på eller til et sted der ligger længere tilbage, på rygsiden eller på bagsiden af foran bag 1.a placeret senere eller længere til højre i en rækkefølge bagefter foran 2 på den anden, modsatte side af og derfor ofte mere eller mindre skjult for betragteren foran 2.a overført med status som det egentlige eller som den tilgrundliggende årsag til noget, evt. skjult af en ydre fremtoning bage verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1 og 3: -r, bagte, bagt; betydning 2: -r, bagte eller bagede, bagt eller baget [ˈbæːjə] • præteritum: [ˈbɑgdə] • præteritum participium: [ˈbɑgd] norrønt baka, tysk backen, græsk phogein; 'stege, riste' 1 tilberede ved at udsætte for tør varme i en ovn 1.a fremstille brød, kager el.lign. ved at bage 1.b blive bagt 1.c tilberede brød, kager el.lign. ved opvarmning i gryde, på pande el.lign. 2 udsende (eller udsætte for) kraftig varme 2.a være udsat for kraftig varme (fra solen) 3 overført arbejde på at opnå noget – uformelt 3.a slang gøre forsøg på at indlede et kærlighedsforhold eller et seksuelt forhold til nogen – kendt fra 1979 lægge an på | flirte med bage op/sammen sammenrøre smeltet fedtstof og mel i en gryde og derefter tilsætte væske for at lave en sovs bage op til overført gøre forberedelser til noget stort eller længe ventet varme op til | lægge i kakkelovnen til slå større brød op end man kan bage eller slå for stort et brød op overført begynde på noget som man ikke kan gennemføre spænde buen for højt

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bag: ryg; se bagdel

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bakke op bag bakke op bag vbforb. (1957) (billedlig brug) slutte op om, slutte op bag

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bag,1  I. Bag, en. bàg. Høysg.AG.138. uden flt. (æda. oldn. bak, eng. back (jf. II. bak); af uvis oprindelse; jf. III. bag, tilbage) 1) (foræld. ell. dial., jf. Feilb.) ryg.     1.1) om mennesker. Tager mand Tyv med Kosterne i Hænde, da binde dem paa hans Bag. DL.6–17–4.
Bag,2  II. Bag, subst. (til I. bage; jf. sv. bak, ty. gebäck; især spøg. i ordspil med I. Bag 2.1) bagning. hjemmebagte Jødekager, der skyldtes (prinsessens) personlige Bag. Ekstrabl.27/31909.2.sp.4. jf. ogs. Esp. 413.bagning; bagværk. (jf. Hjemmebag S ). jeg siger .. ikke noget om, at det ikke er Kringler af mit eget Bag.
bag,3    III. bag, præp. og adv.  bage. Høysg.S. 270 (se u. 1.1),  bagen se 5.3, 5.15, ebag (jy., JVJens.FD.93), ibag (poet. og dial., Ploug. I.210.II.40. Feilb.Esp.13), æbag (jy., Blich. D.II.81. Aakj.RS.124). ell. (styrende tryksvage ord ell. uden efterfølgende styrelse) : bag os , bag det , for og bag , bag fra ; bàg, bảg.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 24. Substantiver med pluralis på -ere
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte substantiver (navneord) i pluralis (flertal)
§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg

Typiske problemer

Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
armenier el. armener
For tiden bringes jævnligt nyheder fra Sovjetrepublikken Armenien. Indbyggerne kaldes armenere, til tider armeniere, men oftest med tillægsordet armensk. ...
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
henrette i forbindelse med gidselstagning
I den senere tid er jeg i pressen jævnlig stødt på udtrykket "henrettelse" i forbindelse med terroristers aflivning af gidsler. Uden i øvrigt at tage stilling ...
hustru eller kone?
Jeg har lagt mærke til at ordet hustru oftere og oftere bliver brugt i sammenhænge hvor jeg selv ville have brugt kone . Er det en udvikling som Sprognævnet ...
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
op og ned ad bakke
Jeg har bemærket at udtrykket op ad bakke i stigende omfang bruges negativt om noget der er hårdt, opslidende, besværligt eller lignende. Jeg mener ellers at ...
pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
skomagerpot
Jeg spiller billard og undrer mig over hvor udtrykket skomagerpot stammer fra. Umiddelbart har skomagere og billard jo ikke meget med hinanden at gøre. Jeg har ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

Som vanligt
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, januar 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1994
Diverse
af Erik Hansen, februar 1994
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
Hjemligt og fremmed
af Erik Hansen, maj 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Syn for sagn, men også for sagen
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Skyd hjertet op i livet — lad det ikke synke ned i bukserne!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 20. februar 2008
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Holland på hjul?
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 17. marts 2007
Anmasende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
En irriterende tvetydighed
af Henrik Andersson, Politiken, 19. september 2007
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
bage.mp3
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale

Leg og lær

Ordmuseum

Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

EU's sprogpris uddelt til kvinderne bag sprogligt undervisningsprogram
Annie Nielsen og Gry Clasen har modtaget EU's sprogpris for undervisningsprogrammet "Vores fællessprog", som er et gratis e-læringsredskab til dansk sprog og ...
Teknikken bag sproget
Ny svensk bog der beskriver teknikken bag sproget.
Mød redaktørerne bag sproget.dk på BogForum
Se hvilke arrangementer på BogForum 2012 der handler om sprog.
Redaktørerne bag sproget.dk på BogForum
8.-10. november er der BogForum i København. Her kan du se de arrangementer der handler om sprog.
Mød redaktionen bag sproget.dk på BogForum
7.-9. november er der BogForum i København. Her kan du se de arrangementer der handler om sprog.
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.
Nyt nordisk bandeordsnetværk
Det nye bandeordsnetværk, SwiSca, har fået sin egen hjemmeside.
Foredrag: Middelalderisme i dansk romantisk litteratur
Den 21. februar 2019 kan du høre Lis Møller fortælle om forskningsprojektet "Middelalderisme i dansk romantisk litteratur".
Den Danske Ordbog fejrer 10-årsjubilæum som onlineordbog
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fejrer anledningen med en ny udgave af Den Danske Ordbog samt et oplæg med to af ordbogens forfattere på dette års ...
Sprogprisvindere 2017
Pressemeddelelse

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Dets og sin
Mål & Mæle 26:3, 11/2003
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Kontakt
Sådan kommer du i kontakt med sproget.dk
Bindestreger