Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bad

Mente du: ba| band| baud| blad | se flere forslag | ad| bd| bade| båd| bas| vad| bag| bah| bak| bal| bap| bar| bat| cad| bed| bid| bod| bud| bvd| bød

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. bad sb., -et, -e, -ene
2. bad vb., præt. af bede

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bad substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -e, -ene [ˈbað] norrønt bað, tysk Bad; afledt af en rod med betydningen 'opvarme', om vandets temperatur 1 nedsænkning af kroppen i vand i et (bade)kar, overskylning af kroppen med vand i et brusebad eller, sjældnere, ophold med svømning eller leg i et hav, et svømmebassin el.lign. • for renhedens, velværets og sundhedens skyld 2 rum eller indretning hvor man kan nedsænke kroppen i vand eller overskylle den med vand; badeværelse 3 bygning, anlæg eller sted hvor man kan nedsænke kroppen i vand, overskylle den med vand eller udsætte den for damp, varm luft, mudder el.lign. • evt. med (påstået) helbredende virkning idet vandet indeholder forskellige salte og behandlingen varierer med hensyn til varighed og temperatur badeanstalt | svømmehal 4 teknik (beholder med) væske som noget holdes nedsænket i for at smøre det, give det en bestemt behandling eller opvarme det til en bestemt temperatur – sjældent tyrkisk bad 1 sveddrivende bad i ophedet, tør eller fugtig luft, kombineret med massage hamam 1.a bygning eller rum hvor man kan få tyrkisk bad bad taste substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈbæːd ˈtεjsd] kendt fra 1988; fra engelsk bad taste ordret 'dårlig smag' dårlig eller underlødig smag med hensyn til hvad der er smukt, passende eller godt kitsch bad taste-party eller bad-taste-party substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, ..parties eller -er, -erne fest for unge hvor man bevidst dyrker den dårlige smag bade verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈbæːðə] 1 gå eller springe ud i et hav, en sø, et vandløb eller et svømmebassin og svømme eller lege i vandet • for velværets og sundhedens skyld gå i vandet | være i vandet 2 have kroppen nedsænket i vand i et (bade)kar eller overskylle sig med vand i et brusebad • for renhedens og velværets skyld gå i bad | tage bad 2.a vaske nogen i et (bade)kar 3 skylle eller væde, evt. for at rense eller lindre bade sig 1 overført nyde i høj grad 2 sportsjargon komme let til en sejr i en sportskamp • fx fordi modstanderen er svag være/ligge badet i noget 1 være (helt) våd, især af sved, tårer eller blod 2 være (helt) indhyllet i eller oplyst af fx luft eller lys bede3 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, bad eller (uofficielt) bedte, bedt; talesprogsefterlignende også: be', be'r [ˈbeˀ] eller [ˈbeːðə] • præteritum: [ˈbæðˀ] • præteritum participium: [ˈbeˀd] norrønt biðja, tysk bitten 1 søge at opnå noget hos en anden person anmode 2 opfordre eller beordre nogen man har autoritet over, til at gøre noget 3 henvende sig indtrængende og koncentreret til en gud (idet man overholder visse rituelle forskrifter) 4 høfligt anmode om at deltage i et arrangement indbyde | invitere bede om godt vejr overført søge at formilde nogen; sige undskyld bede om kammertonen overført anmode om høfligere optræden eller pænere sprog • fx når nogen bruger grove ukvemsord under et skænderi bede til ønske eller håbe inderligt (åh) jeg be'r bruges som svar på undskyldning eller taksigelse ingen årsag

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bad: badning, vask; badested, badeværelse, badekar

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bad standing bad standing sbforb. (1991) (især i rockerkredse) unåde; det at være uønsket
  • bad taste bad taste sbforb. (1988) (med tilnærmet engelsk udtale) dårlig smag, kitsch
  • bad taste-party bad taste-party sb. (1990) (med tilnærmet engelsk udtale) fest som er bevidst smagløs

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bad,1 I. Bad, et. Høysg.AG.34. best.f. -et ; flt. -e  d. s. (Dumetius.III.40). (glda. badh, oldn. bað, ty. bad, eng. bath; maaske besl. med ty. bähen, udsætte for fugtig varme, lat. fovere, opvarme; grundbet. vist: varmt bad)  1) handlingen at neddyppe et legeme i vand ell. paa anden maade omgive det med fugtighed (damp, sved m. m.) især for at
bad,2 II. bad, præt. af bede.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
7. Sammensætninger
8. Ét eller flere ord?
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 13. Store og små bogstaver i tiltaleord og titulaturer
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i tiltale og titler

Typiske problemer

Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Får eller for?
En del mennesker har problemer med at kende forskel på for og får og finde ud af hvornår de skal bruge hvad. Her kan du se reglerne.
Genitiv (ejefald) · uddybning
Sådan løser du dine problemer med genitiv (ejefald)

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

pikle af
For nylig var jeg i selskab med en tidligere kollega som fortalte om en samtale han havde haft med sin nabo. Samtalen førte ingen steder hen, og godt irriteret ...
den hellige grav er velforvaret
Jeg har altid sagt og troet at det hed den hellige grav er velforvaret, men for nylig blev jeg gjort opmærksom på at det hed den hellige gral er velforvaret. ...
klatvask og kattevask
På tv blev ordet klatvask brugt i forbindelse med en person der vaskede sig overfladisk, men hedder det ikke kattevask? Kan klatvask ikke kun bruges om tøj?
åbne op
Kan man bruge udtrykket åbne op? Er det open up fra engelsk der er tillempet det danske sprog?
antal arveord og låneord
Hvor mange ord i dansk er arveord, og hvor mange kommer fra andre sprog?
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
gruppegenitiv: Søren og Sofies sølvbryllup
Hedder det Søren og Sofies sølvbryllup, eller skal det være Sørens og Sofies sølvbryllup? Og kan man tale om en idé der er opstået i nogle folk inde på ...
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
syg og sygeste
Fra min yngste søns skole har jeg for nylig fået en henvendelse om at han sammen med to kammerater i et frikvarter uden for skolen skulle have råbt efter en af ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Homografer – ord der staves ens
Hvad kalder man ord der staves ens, men betyder noget forskelligt?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Lovlig(t) og rigtig(t)
Skal der -t på "rigtig" i "Du ser rigtigt dejlig ud"?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?

SprogbrevetDR

Nyt ord
af Erik Hansen, april 1995
Svære ord
af Jørn Lund, oktober 1989
Udtale
af Erik Hansen, maj 1990
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Udtale
af Erik Hansen, maj 1992
Både...men også
af Erik Hansen, maj 1992
Jarl's
af Erik Hansen, marts 1994
De og dem
af Erik Hansen, oktober 1985
Udtale
af Jørn Lund, december 1989
Bankvæsen
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Lobbye eller lobbyere?
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Både...men også
af Henrik Lorentzen, Politiken, 27. februar 2008
Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Forpligtigelse/forpligtelse
af Henrik Lorentzen, Politiken, 2. april 2008
Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009

Temaer

Bandeord

Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

bade.mp3
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Objekt (genstands- og hensynsled)
I den fjerde video er Thomas nået til objekterne — både det direkte objekt (genstandsleddet), altså det led i sætningen som man sætter trekant under, og det ...

Nyheder

Nyheder

Efterskole er et springbræt for ordblinde
Et ophold på en ordblindeefterskole er gavnligt både socialt og fagligt for ordblinde unge, konkluderer en ny undersøgelse.
Er Retskrivningsordbogen diktatorisk og Dansk Sprognævn konservativt?
Denne uge har budt på debat om Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rolle i udformningen af den danske retskrivningsnorm.
Både ... men også
Nyt fra Sprognævnet 2012, nr. 3, er udkommet.
Pressemeddelelse fra Ga-Jol
Oversættelse til Star Trek-sprog er nu tilgængelig
Fiktivt sprog indgår nu i maskinelt oversættelsesprogram.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Regeringens sprogudspil
Regeringen har i dag offentliggjort hvordan der skal følges op på rapporten "Sprog til tiden", som blev afleveret af regeringens sprogudvalg i april 2008.
Ny hjemmeside skaber nye ord
På hjemmesiden godt-ord-igen.dk kan man skrive forklaringer til nye, computergenererede ord.
Hvorfor må man ikke sige neger?
'Spørg Videnskaben' på videnskab.dk har bedt forskere om et svar på spørgsmålet om hvorfor man egentlig ikke må sige neger mere?
Danmarks bedste undertekster!
Hele den danske undertekstningsbranche har været med på råd, og nu lancerer Forum for Billedmedieoversættere de første fælles danske retningslinjer for ...

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Linksamling
infoark
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
"Sjokaj" og "cikkel"
Mål & Mæle 16:2, 1993
En and
Mål & Mæle 30:1, 05/2007
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998