Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: bøje

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. je sb., -n, -r, -rne
2. je vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

bøje1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈbʌjə] fra germansk via oldfransk boye og middelnederlandsk boye, beslægtet med bavn og båke, oprindelig betydning 'tegn' flydende, forankret beholder der bruges til afmærkning til søs • er ofte af jern bøje2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈbʌjə] norrønt beygja, tysk beugen 1 forme noget ved pres eller tryk så det danner en bue bukke 1.a overgå fra at være ret til at danne en bue bukke 1.b overført få til at nærme sig hinanden i holdning og indstilling 1.c overført fortolke love eller regler (lidt for) fleksibelt og til egen fordel 2 bevæge en legemsdel så der dannes en bue eller vinkel bukke strække 3 sprog danne former af et ord ud fra dets stamme, typisk ved at tilføje endelser der angiver fx tid eller tal • fx præsens og præteritum af verber: ser, af verbet se eller pluralis af substantiver: biler af substantivet bil gradbøje bøje af 1 ændre retning eller bane 1.a overført opgive at modstå andres krav give efter bøje armen slang drikke, især et glas øl, vin eller spiritus bøje/dukke nakken overført optræde ydmygt, skamfuldt eller kuet; acceptere noget uden diskussion dukke/bøje hovedet | falde til føje bøje i neon overført forklare eller demonstrere en sammenhæng kort og letfatteligt – kendt fra 1966, uformelt skære ud i pap | mere formelt tydeliggøre bøje (kaste, ..) sig i støvet overført udvise den største ærbødighed eller ydmyghed bøje knæ bøje lidt i knæene (med sænket hoved) som tegn på ydmyghed bøje om folde kant på stof el.lign. bukke (om/ind) | ombøje bøje sig 1 bevæge (en del af) sin krop så den danner en bue eller vinkel, fx ved at bukke i ryggen eller lænden eller ved at bøje knæene • ofte for at nå eller se noget eller for at udføre en handling læne sig | bukke sig 1.a overført bruges for at udtrykke en persons ærbødighed, ydmyghed el.lign. 1.b overført (modvilligt) opgive sine krav 2 overgå fra at være ret til at danne en bue; blive bøjet dukke/bøje hovedet overført skamme sig; optræde ydmygt eller undvigende dukke/bøje nakken sidde/stå bøjet over noget være beskæftiget med noget som man er meget optaget af stærkt bøjet sprog som bøjes uden endelse i præterium (datid) og ofte med ændring af stammens vokal • om verber, fx byde : byder, bød, budt svagt bøjet sprog som bøjes med endelse i præteritum (datid) • om verber, fx bygge : bygger, byggede, bygget

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • bøje: forankringstønde; sømærke
  • bøje: bukke; krøge, krumme, neje; flektere, deklinere, konjugere

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • bøje noget i neon bøje noget i neon vbforb. (1966) gøre noget meget tydeligt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Bøje,1  I. Bøje, en. (ogs. skrevet Boje). flt. -r. (æda. boiæ (Cambr.28) i bet. 1; ænyd. ogs. i bet. 2); fra mnt. boie, holl. boei, af oldfr. buie, lat. boja, halslænke; i bet. 2 foreligger vist opr. et andet ord, oldfr. boie, fr. bouée, der er besl. m. Baake og Bavn)  1) (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) fangelænke
Bøje,2 II. Bøje, en. se I. Byge.
bøje,3  III. bøje, v. -ede. vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.). (glda. bøghe, oldn. beygja, ty. beugen, oeng. biegan; besl. m. Bue og bugne) 1) bringe noget (mer ell. mindre stift) fra at være ret ell. lige uden at bryde det; faa til at danne bue (jf. krumme, der i reglen betegner en stærkere ell. en mindre regelmæssig runding) ell.
bøje,4 IV.   bøje, v. -ede. (afl. af I. Bøje 2) sømandsudtryk i udtr. bøje ankertovet op, holde ankertovet oppe v. hj. af en bøje, fx. for at det ikke skal skamfiles af grunden. Funch. MarO.II.24.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

6. Bøjningsoplysninger
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 23. Substantiver på -el, -en og -er
De gældende retskrivningsregler om særlige stavemåder ved bøjning af ord der ender på -el, -en og -er
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)

Typiske problemer

-t eller -de · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bøjet eller ubøjet form af præteritum participium (kort tillægsform)
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Et eller flere ord · uddybning
Sådan løser du dine problemer med et eller flere ord
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...
Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...

Ordlister

Stærke (uregelmæssige) verber
Liste over de stærke, uregelmæssige verber
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

mindfult eller mindfuldt
Hedder det mindfult eller mindfuldt i en sætning som "det handler om at være mindful(d)t tilstede i nuet"?
halv(t) ... halv(t)
Hedder det "Du er halv fugl, halvt menneske" eller "Du er halvt fugl, halvt menneske"?
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
livet er fuldt af stærke oplevelser
Jeg er stødt på følgende sætning i en reklame: Livet er fuldt af stærke oplevelser. Er det ikke mere rigtigt at sige Livet er fuld af stærke oplevelser, altså ...
flegne og flejne
I min omgangskreds har vi i flere år anvendt udtrykket flejne ud som fx i sætningen hun flejnede fuldstændig ud da hun ikke magtede opgaven. Men hvad kommer ...
MMV
Hedder det en SMV eller en SMV’er? Hvad hedder det i flertal? Og hvad med MMV? SMV står for ’små og mellemstore virksomheder’; MMV for 'mindre og mellemstore ...
et "modernet" hus
Vi er i vores klasse blevet uenige om man kan bruge moderne på samme måde som stor, fx en stor lejlighed/en moderne lejlighed : et stort hus/et modernet hus?
frossen el. frosset
Hedder det en frosset kylling eller en frossen kylling?
kære + adj. i bestemt form
Hedder det Kære energiansvarlige eller Kære energiansvarlig?
mobilhome
Hvilket køn (genus) er ordet mobilhome? Og hvordan bøjes det?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Store eller små bogstaver: Ringsted og Vordingborg Genbrugspladser?
Skal sideordnede navne skrives med store eller små bogstaver, og må de bøjes?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Livmodere eller livmødre
Hvad hedder en "livmoder" i flertal?
MP3 eller mp3? Store og små bogstaver i forkortelser
Hedder det "mp3" eller "MP3"? Og hvad er reglen for store og små bogstaver i forkortelser?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?

SprogbrevetDR

En studie i endelser
af Erik Hansen, juni 1992
Fremmed og hjemligt
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, november 1994
Grammatik og veltempererede klaverer
af Erik Hansen, februar 1995
Læsper du?
af Jørn Lund, december 1986
Kort
af Erik Hansen, marts 1988
Historie
af Jørn Lund, november 1991
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, august 1995
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen, oktober 1985

Sprogligt – Politikens sprogklumme

En sprogdefekt
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Springe og sprænge
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 5. december 2007
Det snete hele tiden
af Henrik Andersson, Politiken, 28. november 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Det’ en ommer!
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Sivet, ikke sevet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Rommedahls lyske(n)
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
To hjemmelavet burgere
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 23. november 2013
Har vi kasus i dansk?
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. marts 2009
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Serbokroatisk for begyndere
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 08. januar 2011
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009
Stærke og svage
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 19. maj 2009
Japanske lommemonstre
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 2. oktober 2016

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

Vi staver og udtaler på engelsk, men bøjer på dansk
Danskerne staver og udtaler engelske låneord på engelsk, men vi bøjer i høj grad de engelske lån efter dansk mønster.
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Er Retskrivningsordbogen diktatorisk og Dansk Sprognævn konservativt?
Denne uge har budt på debat om Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rolle i udformningen af den danske retskrivningsnorm.
Hvad hedder en iPad egentlig på dansk?
På sitet version2.dk diskuteres det hvad man egentlig skal kalde en iPad og den slags 'maskiner' på dansk?
Svensk-Dansk Ordbog findes nu som app
Med den nye ordbogsapp kan du slå betydning af 56.000 svenske ord op.
Hvad har "aldersdiskrimination", "crowdsurfe", "fleksitar" og "haram" til fælles?
Ordene er med i årets tilføjelse af nye opslagsord i Retskrivningsordbogen.
10 år med luderkoldt vand og krisebær — sproget.dk fylder rundt
Hvorfor er "fanden" et bandeord og "bitch" et skældsord? Må man selv vælge om man vil skrive "resurse" eller "ressource"? Og hvor er det nu lige kommaet skal ...
sproget.dk 10 år_PM
Pressemeddelelse fra 18. oktober 2017.
Retskrivningsordbogen er blevet opdateret
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen (RO) er i december 2018 blevet opdateret, denne gang med 182 nye opslagsord.
Foredrag om morfologi set fra et funktionelt perspektiv
Fredag den 28. april 2017 holder lektor ved Syddansk Universitet Peter Juul Nielsen foredrag i DFL-kredsen (Dansk Funktionel Lingvistik).
Ny e-slangordbog om sport og spil
I en ny slangordbog kan du læse om slangord der er tilknyttet kategorierne sport og spil. Skal du være ekstra god til næste bankoaften, eller forstår du ikke ...
[1]

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Klima
Hvad betyder ordet klima?
Forkortelser og apostrof
-t eller -ede
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Ledstilling i ja/nej-spørgsmål
Mål & Mæle 29:4, 12/2006
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Links
sproget.dk's linksamling