Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: at

Mente du: ta| atc| atp| agt | se flere forslag | akt| alt| amt| art| atm| atp| -at| a| t| bat| dat| fat| gat| hat| kat| mat| nat| pat| rat| sat| vat

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
at konj., infinitivens mærke; hun sagde at det var nok; han lovede at komme; vel at mærke

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

At symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet astat at1 konjunktion (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ad] eller [a] norrønt at eller þat, udviklet fra demonstrativt pronomen til konjunktion, jævnfør engelsk that og tysk das eller dass 1 bruges som indledning til en ledsætning der fungerer som subjekt, objekt eller et andet substantivisk led i en overordnet sætning 1.a bruges som indledning til en ledsætning der fungerer som det egentlige subjekt eller objekt i en overordnet sætning der indeholder det foreløbige subjekt eller objekt det 2 bruges som indledning til en ledsætning der udtrykker følge eller måde 3 bruges som indledning til en sætning der som udråb udtrykker vrede, ærgrelse, forargelse, glæde eller en anden følelse 4 bruges som indledning til en ledsætning der står som en efterstillet tilføjelse (apposition) til et foregående substantivisk led 5 bruges som indledning til en adverbiel ledsætning der udtrykker fx følge, måde, hensigt eller årsag 5.a bruges som indledning til en ledsætning der styres direkte af et ord i den overordnede sætning uden at dette er en præposition 5.b bruges undertiden sammen med visse andre konjunktioner der udtrykker fx årsag, betingelse eller tid – især talesprog, denne brug regnes af nogle for ukorrekt det er/var synd at sige at .. det er/var slet ikke tilfældet at .. det ligner at .. det ser ud til at .. – kendt fra 1996, denne konstruktion regnes af nogle for ukorrekt for at 1 med det formål; i den hensigt 1.a med det (uventede) resultat (føle at) blodet fryser til is overført blive stiv af skræk ikke tale om (at ..) eller det kan der ikke være tale om bruges for at understrege at man ikke under nogen omstændigheder vil acceptere eller gå med til noget at2 infinitivpartikel (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ʌ] • i begyndelsen af en sætn. også: [ad] egentlig samme ord som præpositionen ad 1 bruges foran infinitiv der fungerer som substantiv 2 bruges foran infinitiv der udtrykker hensigt 3 bruges foran infinitiv der udtrykker nødvendighed eller bestemmelse 3.a bruges foran infinitiv der udtrykker nogens anmodning eller krav om en handling, ofte en betaling 4 bruges foran infinitiv der udtrykker henseende, egenskab el.lign., oftest styret af et adjektiv 4.a bruges foran infinitiv der angiver hvad det styrende ord går ud på 5 bruges foran infinitiv der står som en efterstillet tilføjelse (apposition) til et foregående substantivisk led 6 bruges foran infinitiv der udtrykker følge af en handling, begivenhed eller egenskab 7 bruges foran infinitiv der udtrykker årsag 8 bruges i visse konstruktioner direkte foran en retningsangivelse uden et verbum imellem – især talesprog -at suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne; i substantiv intetkøn: -et, -er, -erne; i adjektiv: -, -e [-ˈæˀd] fra latin -atus, perfektum participium af verber med infinitiv på -are; især i indlånte ord af latinsk oprindelse 1 betegner en ting eller et abstrakt der er resultatet af en bestemt handling 2 bruges i betegnelser for stillinger, titler, institutioner el.lign. 3 præget af en bestemt handling eller virksomhed 4 kemi betegner et stof som er et salt eller en ester 5 kemi betegner et produkt eller resultatet af en kemisk proces alvorlig adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e; som adverbium: -t; som gradsangivelse foran adjektiv eller adverbium dog: -t eller -, for eksempel “jeg blev alvorlig(t) vred”; -ere, -st [alˈvɒˀli] 1 bekymrende; kritisk; farlig 1.a stor; stærk; omfattende 1.b som adverbium i høj grad; meget 2 præget af en livsindstilling eller holdning som er bestemt af oprigtighed, seriøsitet og koncentration om realiteterne 3 ærlig og oprigtig alvorlig talt eller alvorligt talt bruges efter en munter eller useriøs bemærkning for at understrege det alvorlige i det man herefter har at sige spøg til side | for nu at være alvorlig tage alvorligt regne for væsentlig og derfor nødvendig at forholde sig seriøst til tage højtideligt

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
at,1 I. at, konj. at. Høysg.Anh. 36. jf. Dania.III.150 f. (æda. og oldn. at; opr. sa. ord som oldn. þat, det, jf. det i bet. “at”, samt eng. that, ty. dass) 1) indledende en substantivisk sætning. der styres af et ord i en anden (overordnet) sætning (jf. 2.3 og 6).    1.1) indledende en sætning, der staar som subj., obj., præd. ell. hensobj. (jf. FalkT.Synt.§150. Mikkels.Ordf. §181-182).
at,2 II. at, partikel brugt foran inf. dagl. som oftest: (jf. bet. 10), undertiden , jf. Dania.III.146.151.183.242. at. Høysg. Anh.36. (æda. run. oldn. at; egl. samme ord som præp. ad (jf. sv. åt, af en form m. lang vokal, der ligger til grund for udtalen ); sml. den tilsvarende brug af eng. to, ty. zu, fr. à,

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 49-50. Ledsætninger
De gældende retskrivningsregler om komma ved ledsætninger, dvs. slutkommaer og startkommaer
§ 45. Indledende bemærkninger
De gældende retskrivningsreglers indledning om kommasætning
§ 43. Prikker
De gældende retskrivningsregler om udeladelsesprikker og tøveprikker
§ 51. Tydeliggørelse
De gældende retskrivningsregler om komma ved tydeliggørelse
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 30. Imperativ
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af imperativ (bydeform, bydemåde)

Typiske problemer

Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Verber
Verber (udsagnsord) fortæller at nogen gør noget (løber, leger), at noget sker (synker, eksploderer), og at nogen eller noget er i en bestemt tilstand (bor, ...
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Verber
Læs om verber, ordklassen der betegner handling, proces, aktivitet eller tilstand, altså at nogen gør noget, at noget sker eller at noget er på en bestemt måde
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Kommagrammatik
I seks punkter gennemgås den grammatik og de hjælperegler man skal kunne for at sætte korrekt komma
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Ord
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Underordningskonjunktioner
En liste over underordningsbindeord (ord der typisk indleder ledsætninger)
halvpension
Halvpension findes også på de andre nordiske sprog, men husk fx at morgenmad hedder frukost på svensk. Tegning: Arvid
halvpension
Halvpension findes også på de andre nordiske sprog, men husk fx at morgenmad hedder frukost på svensk. Tegning: Arvid
flyver
Hvis man skal ud at rejse, kan man måske have gavn af listen med lande og nationaliteter, hvor man også finder hovedstæder og valutakoder. Tegning: Arvid
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på grund af at og fordi at
Kan I ikke afgøre en dyst mellem min far og mig? Min far mener at man sagtens kan sige på grund af at, men jeg mener nu at det er lige så galt som at sige ...
gider ikke (at) være voksen
Er det korrekt at skrive "Peter gider ikke at være voksen"? Altså gider at.
skrive op el. skrive ned
Hvad er forskellen på at skrive noget op og skrive noget ned?
formå
Mine kolleger og jeg har lige haft en animeret diskussion om hvorvidt man kan sige: formå nogen til, eller man skal sige: formå at få nogen til?
fordi at
Er det korrekt at sige fordi at?
ordet evakuere
Kan man bruge ordet evakuere både om at evakuere bygninger i betydningen 'at tømme' og om at evakuere mennesker i betydningen 'at flytte/at fjerne' ?
ansvar eller skyld
Hvad er forskellen på ansvar og skyld? Ofte hører man formuleringer som ”xx organisation har taget ansvaret for …” og ”xx organisation har taget skylden for ...
er du nysgerrig på verden?
Jeg sidder med en tekst hvor der står nysgerrig på i stedet for nysgerrig efter. Kan man overhovedet bruge nysgerrig på?
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
instagramme
Kan man forestille sig at verbet at instagramme bliver optaget i Retskrivningsordbogen?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Tune ind
Findes bydemåden "tun ind"?
Retten eller retten?
Skal man skrive "retten" eller "Retten"?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?
Måde at gøre noget [på]
"På" i sætninger med "måde at gøre noget [på]"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Overhænde
Hvorfor kan ordet "overhænde" ikke slås op i danske ordbøger?

SprogbrevetDR

At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Undskyldninger
af Erik Hansen, august 1995
Forringelser
af Jørn Lund, december 1988
Nytårsforsætter
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1991
Advarsler
af Erik Hansen, februar 1992
Favoritter
af Erik Hansen, maj 1989
Provinsialisme
af Erik Hansen, april 1987
En advarsel
af Erik Hansen, september 1986
En skamstøtte?
af Jørn Lund, januar 1987
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
At vurdere eller ikke vurdere, det er spørgsmålet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 13. februar 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Hvad ligner det?
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. april 2007
At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Insinuere
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 16. januar 2008
Må vi så bede om opholdsvejr?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Kampen mellem ’i’ og ’på’
af Esther Kielberg, Politiken, 24. marts 2007
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Mumledansk i DR Drama
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Ærbødig tegnsætning
Af seniorforsker Eva Skafte-Jensen
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Marianne02_512K_Stream.webm
Er det en udbredt opfattelse at unge bander mere end andre?
Pia02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge
Pia02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der en udbredt forestilling om at unge med indvandrerbaggrund bander mere end andre unge?
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
[1]

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie
Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder

Dialekter

Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Mennesker der taler
Formålet med sprog er at meddele sig til andre.
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
Niels02_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk?
Niels03_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels03_512K_Stream.mp4
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #2
Niels02_512K_Stream.webm
Hvorfor er der mange der tror at der er flere ord i engelsk end i dansk? #1
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
[1]

Ordsprog

Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
[1]

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Sko
Hvorfor bruge slangudtrykket slæbebåde i stedet for sko? Det hænger sammen med slangs funktioner, fx kan taleren prøve at virke morsom ved at bruge slang.
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sproget på de digitale og sociale medier
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Kilder og forslag til videre læsning
[1]

Ungdomssprog

Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån
Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Skrivekugle
Man kan godt finde eksempler på at å blev brugt i dansk før bogstavet blev indført i den officielle retskrivning i 1948. Øverst til venstre ses et å på en ...
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Pottemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Musikudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nålemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (naal.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Kurvemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Glarmestersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Ordklasser
I denne første video følger vi Thomas, der skal lære om de enkelte ordklasser — fra substantiver (navneord) over verber (udsagnsord) til adverbier (biord) og ...
Øvelser om Udtale
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 6 – Udtale
Øvelser om Verballed (udsagnsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 3 – Verballed (udsagnsled)
Øvelser om Subjekt (grundled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 2 – Subjekt (grundled)
Øvelser om Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 4 – Objekt (genstands- og hensynsled)
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser

Nyheder

Nyheder

Danskere vil ikke tale dansk med udlændinge
At udlændinge kan have svært ved at lære dansk, kan skyldes at de ikke møder danskerne. Det skriver kristeligt-dagblad.dk.
Valgfag i indvandrersprog skal styrkes
Undervisningsminister Christine Antorini (S) vil udbrede valgfag i indvandrersprog og gøre fagene til prøvefag. Det skriver folkeskolen.dk.
Passiverne frikendes
Nyt studie viser at passiver ikke har indflydelse på forståelsen af en tekst.
Ayapaneco er i stor fare for at uddø
Det oprindelige mexicanske sprog, ayapaneco, tales kun af to personer – der nægter at tale sammen.
Amerikansk forskning viser at tosprogethed gavner hjernen
Videnskab.dk omtaler to nye undersøgelser som illustrerer hvilke fordele man har ved at kunne flere sprog.
Sportsjournalistik og dialekter
Sprogforskere forudser at ikke-københavnske dialekter kan brede sig fra sportsdækningen til den øvrige sendeflade.
Børn kan meddele sig med tegn før de lærer at tale
Danske forældre er inden for de sidste tre år begyndt at lære sig at kommunikere med deres babyer med håndtegn. Tegnene betyder fx spise, drikke, sove og hvor.
Dansk forskerhold undersøger hvordan vi lærer at tale
Når man hører en talestrøm, er det afgørende at kunne skelne de vigtige ord fra mindre vigtige ord.
Findes ordblindhed på kinesisk?
Carsten Elbro, der er professor ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet, forklarer at man godt kan træffe ordblindhed i andre skriftsystemer som ...
Unge fravælger sproguddannelser
Erhvervslivets og politikernes advarsler om valg af et humanistisk studie får de unge til at fravælge sprogfag.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Genopdaget slang
Lydskrift
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Skrift før tale
Mål & Mæle 22:3, 11/1999
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?