Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: arving

Mente du: åring

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
arving sb., -en, -er, -erne

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

arving substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -er, -erne [ˈɑːveŋ] afledt af arv 1 person der har ret til at arve materielle værdier, ejendom, fyrstemagt eller andet efter en (afdød) person; arveberettiget person 1.a (nyfødt) barn – ofte spøgende

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • arving: arvtager, efterkommer, stamherre, jf. barn

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Arving Arving, en. àrving. Høysg.Anh.35.flt. -er ell.  -e (Holb.NF.(1728). II.179). (ænyd. arffuinge, glda. erffuinge (flt.), æda. aruing (ogs. aruungæ.ErLov.1.33), run. arfingi, oldn. erfingi; afl. af Arv, jf. III. Arve) person, som arver ell. skal arve; arveberettiget person. (jur. kun om den, der, enten alene ell. sammen med andre, overtager alle arveladerens forpligtelser og rettigheder; mods.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

SprogbrevetDR

Nævninge(r)
af Erik Hansen, maj 1991

Temaer

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid

Nyheder

Nyheder

"Arvingerne" skaber debat om dialekt
Burde skuespillerne i DR's nye dramaserie tale fynsk?
Ny gammel ordbog
Den historiske "Meyers Fremmedordbog" er nu online.