Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: arm

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. arm sb., -en, -e, -ene; brække armen; tage noget i stiv arm (klare noget med styrke og sindsro)
2. arm adj., -t, -e (stakkels)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

arm1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -e, -ene [ˈɑˀm] • i de fleste sammensætninger: [ˈɑːm-] norrønt armr, tysk Arm, latin armus 'overarm, skulder'; til en rod med betydningen 'føje sammen med, passe til' og oprindelig om lem eller legemsdel der ved et led er forbundet med kroppen 1 hvert af de to symmetriske lemmer der udgår fra overkroppen på mennesker, især stykket mellem skulder og håndled • eller tilsvarende lem hos andre dyr der går på to ben især blandt læger overekstremitet overarm | underarm 1.a favn 2 legemsdel hos visse hvirvelløse dyr, til at gribe eller føle med 3 del af genstand eller redskab der i form eller funktion minder om legemsdelen arm 4 afdeling under en større organisation, med særlig funktion eller vidtrækkende indflydelse 5 lang, smal udløber af et større område av, min arm bruges som mildt kraftudtryk for at udtrykke ærgrelse eller overraskelse – nu sjældent pokkers også | hold da op bøje armen slang drikke, især et glas øl, vin eller spiritus drive nogen i armene på nogen overført fremtvinge en (uheldig) alliance mellem to parter få lange arme slang blive træt i armene af at bære på noget tungt give den hele armen gøre noget med stor energi eller anstrengelse – kendt fra 1966 gå arm i arm 1 gå parvis, med den ene persons underarm stukket ind under den andens 1.a overført danne et tæt, fortroligt fællesskab gå på krum arm slang gå tæt omslyngede; være kærester – nu sjældent hellere ville brække en arm på langs end .. bruges som udtryk for at nogen stiller sig totalt afvisende – uformelt kaste sig i armene på nogen/noget overført forfalde til ukritisk begejstring for eller blind tillid til fx en person eller en ideologi knibe sig i armen overført synes at noget er for godt til at være sandt • hentyder til en forestilling om at knibe sig i armen for at afgøre om man drømmer eller er vågen kraftens arm fysik den vinkelrette afstand mellem en krafts angrebslinje og ligevægtspunktet eller ophængspunktet for den genstand som kraften virker på, fx afstanden mellem en vægt anbragt på en vægtstang og det punkt som vægtstangen balancerer omkring når den ikke er belastet moment lovens lange arm eller lovens håndhæver repræsentant for myndighederne, typisk en politimand – ofte spøgende lægge arm konkurrere om hvem der er stærkest ved at hver af to personer der sidder over for hinanden, fatter om modpartens hånd og forsøger at presse underarmen ned på bordet lægge armene over kors 1 anbringe armene så de ligger over hinanden i et kryds • ofte som en overlegen, lad eller utålmodigt afventende gestus 1.a overført forholde sig passiv løbe lige i armene på overført træffe på nogen uden at man har ventet eller ønsket det med arme og ben overført af al magt; uhæmmet med hovedet under armen overført uden at tænke sig om – uformelt modtage med åbne arme overført byde hjerteligt og gæstfrit velkommen; modtage med glæde næsten ikke kunne få armene ned eller have svært ved at få armene ned overført være overordentlig glad pga. stor succes – kendt fra 1993 slå ud med armene 1 gestikulere kraftigt med armene 2 bevæge armene ud fra kroppen med håndfladerne fremad, som tegn på opgiven eller uskyld som en brækket arm slang elendigt; talentløst – kendt fra 1966 tage noget i stiv arm overført bære modgang med styrke og sindsro under armen mellem siden af kroppen og over- eller underarmen • når man bærer noget eller støtter en person under armene i armhulerne ville give sin højre arm for noget overført være parat til at bringe et meget stort offer for at opnå noget; brændende ønske sig noget vride armen om (på ryggen) 1 med en vridende bevægelse tvinge en persons arm om på ryggen og holde den fastlåst tage førergreb 1.a overført tvinge sin vilje igennem; presse nogen hårdt og uimodståeligt være nogens forlængede arm optræde som betroet og loyal repræsentant for en overordnet autoritet arm2 adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈɑˀm] norrønt armr, oldsaksisk arm; af uvis oprindelse, muligvis til en ældre germansk rod med betydningen 'stakkels forældreløs' 1 som vækker medynk; som man har ondt af stakkels | ynkværdig 1.a som har så få penge eller andre besiddelser at det er svært at skaffe de daglige fornødenheder og opretholde en acceptabel levestandard – gammeldags fattig arme riddere mad dessert bestående af franskbrødsskiver der er dyppet i mælk, drysset med sukker og stegt på panden og serveres med fx syltetøj

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • arm: ussel, fattig; sølle, ynkværdig, elendig, stakkels

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • arm arm
  • arm arm
  • arm arm
  • brækket arm brækket arm sbforb. (1966) (billedlig brug)
  • lægge arm lægge arm vbforb. (1978) (billedlig brug) udføre en styrkeprøve

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Arm,1  I. Arm, en. ârm. Høysg.Anh. 35. flt. -e. (æda. arm, oldn. armr, eng. ty. arm, got. arms; besl. m. lat. armus, skulder, bov) 1) om de to lemmer paa det menneskelige legeme, som udgaar fra skulderen.     1.1) Herren udførte os af Ægypten med en stærk Haand og udrakt Arm.
arm,2  II. arm, adj. árm. Høysg. Anh.35. (sj.) best. f. brugt for ubest. f. (jf. FalkT.Synt.85f.): Wied.S.122 (se u. bet. 2). – adv. (nu næppe br.) -t (VSO.I.198). (glda. d. s., oldn. armr, ty. arm, got. arms; vistnok besl. m. lat. orbus, gr. orphanós, forældreløs; bet. 2 (som er fremmed for oldn. og got.) skyldes indflydelse fra ty.; jf.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 5. Accenttegn (accent aigu)
De gældende retskrivningsregler om brugen af accent aigu i dansk

Typiske problemer

Pronomener
Pronomener (stedord) er vigtige småord som fx han, den, vores, min osv. De henviser til personer, genstande eller forhold uden at bruge et navn eller en ...
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Sætningsled
Sætningsled kan bestå af et ord, en gruppe ord eller en sætning. Det er vigtigt at kunne finde de forskellige sætningsled fordi du så kan se hvilke ord og ...
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

orddeling historisk
Hvordan skal man dele ordet valget? Mig bekendt kan man i dag dele ordet korrekt på 2 måder: valg-et eller val-get. Men hvordan var det da vi gik i skole i ...

SprogbrevetDR

Bid
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, oktober 1994
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
Lech Walesa
af Jørn Lund, december 1990
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, marts 1991
Klicheer
af Jørn Lund, november 1993

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje

Temaer

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Udtale

Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA

Leg og lær

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...

Nyheder

Nyheder

Kultur for børn med udgangspunkt i sproget
Se Børnekulissens sprogstimulerende udstilling, "Med arme og ben", på Glostrup bibliotek
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.