Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: arbejde

Mente du: arbejder| -arbejder

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

1. arbejde sb., -t, -r, -rne, i sms. arbejds-, fx arbejdsgang, arbejdstøj
2. arbejde vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog

arbejde1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈɑːˌbɑjˀdə] • i sammensætning “arbejds-”: [ˈɑːbɑjds-] gammeldansk ærvithi, norrønt erfiði, oldengelsk earfoþ; disse former modsvares af middelnedertysk arbeit, som senere erstatter det oprindelige ærvithi i dansk; dannet til en indoeuropæisk rod med betydningen 'forældreløs' 1 fysisk eller åndelig virksomhed som man udøver for at frembringe eller opnå noget 1.a opgave el.lign. som er meget svær og anstrengende at udføre besvær 2 fysisk eller åndelig virksomhed som man til stadighed udøver for at forsørge sig selv (og sin familie) • fx som ansat i en virksomhed mindre formelt job 2.a sted hvor man udøver denne virksomhed arbejdsplads 3 produkt af fysisk eller åndelig virksomhed • fx inden for håndværk eller kunst 4 aktiviteter koncentreret om et (større) projekt og med et afgrænset forløb 5 fysik den energi der skal tilføres en genstand for at flytte den • måles i joule eller kalorier bestilt arbejde arbejdsopgave hvor resultatet på forhånd er aftalt bestillingsarbejde det grove (arbejde) 1 den del af et arbejde som er besværlig, kedelig eller fysisk anstrengende, og som nogle, fx overordnede, føler sig for fine til at udføre; den grundlæggende del af en arbejdsproces 1.a den ubehagelige eller kriminelle del af et forehavende det beskidte arbejde færdigt arbejde bruges for at udtrykke at en diskussion, handling el.lign. er definitivt slut, og at der ikke skal tilføjes noget – kendt fra 1981 gennembrudt arbejde metal- eller porcelænsgenstand udsmykket ved hjælp af åbninger gå i arbejde begynde på eller genoptage et arbejde efter arbejdsløshed, strejke el.lign. komme i arbejde få et arbejde efter en periode med arbejdsløshed komme på arbejde overført få (uventet) stort besvær med noget sort arbejde arbejde der giver en indtægt som ikke opgives til skattevæsenet – kendt fra 1974 måneskinsarbejde arbejde2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈɑːˌbɑjˀdə] afledt af substantivet arbejde 1 udøve fysisk eller åndelig virksomhed for at frembringe eller opnå noget • for sig selv eller for at forsørge sig selv 1.a være i funktion • om fx maskine eller motor køre 2 udvide sig eller trække sig sammen ved temperatursvingninger el.lign. • om bl.a. træ slå sig arbejde af betale et lånt eller skyldigt beløb ved at udføre et arbejde af tilsvarende værdi arbejde hen imod/henimod eller arbejde hen mod søge at opnå gennem målrettet virksomhed; stræbe efter arbejde i behandle et materiale for at danne eller forme noget arbejde ind få et stof eller en væske til at trænge ind i et materiale ved at gnide, trykke el.lign. arbejde (knokle, ..) i døgndrift overført arbejde hårdt og med få pauser i en længere periode arbejde med tage i betragtning; operere med arbejdende værksted værksted hvor der arbejdes (på det pågældende tidspunkt) • forekommer ofte i forbindelse med udstillings- eller museumsvirksomhed arbejde over arbejde ud over normal arbejdstid sjældent overarbejde arbejde ˈsammen 1 udføre et arbejde sammen med én eller flere andre samarbejde 2 = sammenarbejdesjældent arbejde sig 1 bevæge sig fra ét sted til et andet (med et vist besvær) 1.a nå et mål ved at arbejde intenst og målrettet arbejde (slide, ..) som et bæst arbejde meget hårdt arbejde som en hest arbejde som en hest arbejde meget hårdt og indædt arbejde (spise, ..) for to arbejde (spise, ..) meget (arbejde) så blodet springer fra neglene overført (arbejde) hårdt og intensivt grine (arbejde, ..) sin røv i laser grine (arbejde, ..) særdeles meget – uformelt knokle (arbejde, ..) røven ud af bukserne knokle (arbejde, ..) meget hårdt – uformelt tiden arbejder for/imod nogen efterhånden som tiden går, bliver vilkårene bedre/værre for nogen gør det selv-arbejde eller gør-det-selv-arbejde substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne uofficiel, men meget almindelig form: gør-det-selv arbejde

Dansk Synonymordbog


  • arbejde: slid, møje, se besvær; beskæftigelse, syssel, virke, job, bestilling, værk, produkt; udførelse
  • arbejde: bestille noget, beskæftige sig, virke, sysle, anstrenge sig, slide, ase, mase, trælle, kæmpe, slæbe, herse, morakke, pukle, svede

Nye ord i dansk

  • arbejde
  • arbejde
  • færdigt arbejde udråbsord (1981) okay, sådan
  • fast arbejde sbforb. (1978) godt, alle tiders
  • sort arbejde sbforb. (1974) måneskinsarbejde, undergrundsøkonomi

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Arbejde,1 I. Arbejde, et. ogs. (kun i skriftspr., især poet.) Arbejd. àrbèjd . . àrbéjdet. Høysg.Anh.35. jf.: mange baade siger og skríver: et àrbejde (men det bør) áltîd skrives uden e saàledes: àrbejd. sa. AG.118. (i nyere tids prosa fx. PMøll.II.361. Brandes.Goe.I.332. sa.Volt.I.194. Drachm.VS.175; jf. ogs.
arbejde,2 II. arbejde, v. àrbèjde. Høysg.Anh.35. -ede. vbs.  -else (VSO.),  -ning (VSO.; se ogs. u. 3.2), jf. I. Arbejde. (ænyd. glda. arbeide, arbede – endnu vulg. og dial. –; fra mnt. arbeiden (afl. af arbeit), jf. ty. arbeiten, got. arbaidjan)  1) til I. Arbejde 1.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 34. Præteritum participium som frit prædikativ
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) som tilstandsbetegnelse
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
De gældende retskrivningsregler om betydningsforskel ved visse t-adverbialer (biled) og det tilsvarende rene adverbium (biord)
§ 44. Semikolon
De gældende retskrivningsregler (2012) om hvordan man bruger semikolon
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Ordklasser
Ordene i sproget kan inddeles i ordklasser. Ordene i de enkelte ordklasser har visse egenskaber til fælles, nemlig deres overordnede betydning (fx om de ...

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
drøvle
På mit arbejde taler vi ofte om at drøvle, dvs. reducere trykket i en slange. Findes det ord, og hvad kommer det af?
genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
interessent
I en rapport fra en studerende har jeg set ordet interessent brugt i betydningen 'sådanne som har interesse i en sag'. Er det en korrekt anvendelse af dette ...
kilomet
Er det rigtigt at bruge kilomet som entalsform til kilometer? Hvis der er nok mennesker der siger kilomet, så ville det vel på et tidspunkt også komme til at ...
lægger man hovedet eller hjernen i blød - og hvorfor egentlig
Når man skal tænke sig grundigt om, siger man ofte at man lægger hovedet i blød, men hvorfor lægger man det egentlig i blød? Jeg har drøftet sagen med en ...
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
ordene hustler og hustle
Hvad betyder hustler (og hustle)? Har det noget med kriminelle handlinger at gøre?
sammensætninger med hest
Hvorfor hedder det hestekastanje, hestebønne og hestemakrel? Hvad har disse ord med heste at gøre?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Jul – jule
Findes "jul" ikke i flertal?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?

SprogbrevetDR

Sabotage
af Jørn Lund, september 1987
Sprogprisen 1990
af Erik Hansen, juni 1990
Nytårsønsker
af Jørn Lund, december 1992
Kort
af Erik Hansen, marts 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Klicheer
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
De og dem
af Erik Hansen, oktober 1985
Kort
af Erik Hansen, januar 1986

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

4-0 til svensk sprog
af Kjeld Kristensen, Politiken, 9. juni 2007
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007
Lavpraktisk — et praktisk ord?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Et hadeord
af Henrik Andersson, Politiken, 25. november 2006
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hundesvært at stave hundenavne
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 26. august 2008
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Refurbished – eller
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 21. juli 2009
Ental kan mere end flertal
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 23. marts 2013
Kære Eva
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. oktober 2013
Med eller uden slutpunktum
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 27. juni 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.

Udtale

Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Smedesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Smid en smutter

Smid en smutter
Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller ...

Nyheder

Nyheder

Ny norsk taleteknologi kan få flere i arbejde
Talegenkendelse er sagen for de mange nordmænd der hidtil ikke har kunnet få arbejde da de af forskellige grunde er ude af stand til at bruge et tastatur.
pdf jyllandsposten
Museer lader sig inspirere af strategisk kommunikation
Ny afhandling fra Center for Virksomhedskommunikation undersøger danske museers voksende fokus på kommunikation.
Tiltrædelsesforelæsning den 27. november
Professor Elisabeth Engberg-Pedersen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, holder fredag den 27. november kl. 15.15 ...
Hjemmeside skal styrke det nordiske sprogsamarbejde
Nordisk Sprogkoordination har nu offentliggjort sin hjemmeside på adressen www.nordisksprogkoordination.org. Hjemmesiden skal udbrede kendskabet til Nordisk ...
"Gang i sproget" – på Folkeuniversitetet
I foråret 2011 kan du gå til forelæsninger på Folkeuniversitetet om sprogkampagnen "Gang i sproget", sprogpolitik i Danmark og Dansk Sprognævns arbejde.
Dansk forsker har udviklet et skriftsprog til det afrikanske sprog dinka
Torben Andersen, som er sprogforsker ved Aalborg Universitet, lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sproget, der tales af den største ...
Islandsk anerkendelse af tegnsprog
D. 27. maj 2011 blev tegnsprog anerkendt som officielt sprog i Island af det islandske Althing.
Sprog er nøglen til verden
Arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, som blev nedsat i januar 2011, har for nylig publiceret en rapport med en række anbefalinger på ...
Lis Madsen modtager Admiral Carl Hammerichs Mindelegat
Uddannelsesleder Lis Madsen har modtaget Admiral Carl Hammerichs Mindelegat på baggrund af sit mangeårige arbejde for at styrke den nordiske sprogforståelse.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
Indhold og opbygning
Den Danske Ordbog
Links
sproget.dk's linksamling