Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: anfordring


Ordbøger

Retskrivningsordbogen

anfordring sb. (fk.), i sms. anfordrings-, fx anfordringskonto; på anfordring (når det kræves)

Den Danske Ordbog

anfordring substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [-ˌfɒˀdʁεŋ] verbalsubstantiv til ældre anfordre 'fordre' fra tysk anfordern anmodning; forlangende på anfordring med mulighed for ændring, opsigelse el.lign. på et hvilket som helst tidspunkt og uden forudgående varsel • om bankkonto, lån el.lign.

Dansk Synonymordbog


  • anfordring: forlangende, krav, ønske, fordring, påkrav

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Anfordring  Anfordring, en.  flt. -er. vbs. til anfordre: forlangende. nu kun ( ell. jur.) i forb.  paa anfordring, naar(somhelst) det kræves. Banken skal være bemyndiget til (at udstede) Sedler, betalbare paa Anfordring til Ihændehaveren. Octroi4/71818. §18. Vexles paa Anfordring med Guldmønt.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Artikler mv.

Temaer

Leg og lær

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk