Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: anden

Mente du: banden| fanden| andel| ånde

Ordbøger

Retskrivningsordbogen

anden pron., talord, itk. andet, pl. andre; min anden datter; mit andet hus; mine andre børn; hver anden gang; hvert andet øjeblik; Christian den Anden

Den Danske Ordbog

anden1 talord (ordenstal) (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) intetkøn: andet [ˈanən] • andet: [ˈanəð] også i formen: 2. norrønt annarr, oldengelsk oþer 1 som er nr. 2 i en rækkefølge to 1.a af næstbedste kvalitet, standard, rang el.lign.; næstvigtigste 1.b svarende til eller lige så god som noget bestemt andet af første (anden, tredje, ..) rang med placering som nr. 1 (2, 3, ..) i et hierarki; af fremragende (ringere, endnu ringere, ..) kvalitet eller betydning anden påskedag mandagen efter påskedag, der er helligdag i Danmark og andre lande (den) første (anden, tredje, ..) i anden (den) 1. (2., 3., ..) februar • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i elvte (den) 1. (2., 3., ..) november • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i femte (den) 1. (2., 3., ..) maj • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i fjerde (den) 1. (2., 3., ..) april • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i første (den) 1. (2., 3., ..) januar • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i niende (den) 1. (2., 3., ..) september • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i ottende (den) 1. (2., 3., ..) august • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i sjette (den) 1. (2., 3., ..) juni • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i syvende (den) 1. (2., 3., ..) juli • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tiende (den) 1. (2., 3., ..) oktober • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tolvte (den) 1. (2., 3., ..) december • ved datoangivelse (den) første (anden, tredje, ..) i tredje (den) 1. (2., 3., ..) marts • ved datoangivelse for det første (andet, tredje, ..) som det første (andet, tredje, ..) i en opremsning af fx argumenter for første (anden, ..) gang som det første (andet, ..) af en række tilfælde hvor noget finder sted i anden opløftet til anden potens, dvs. ganget med sig selv én gang • a i anden er a · a mere formelt i anden potens i tredje i første (anden, ..) række overført som nummer ét (to, ..) i en rækkefølge, et hierarki, en vurdering eller en prioritering først og fremmest | dernæst anden2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) andet, andre [ˈanən] • andet: [ˈanəð] • andre: [ˈɑndʁʌ] se talordet anden 1 bruges om den sidstnævnte eller sidste af to størrelser i et (modsætnings)par • ofte som modsætning til den ene 2 bruges om nogen eller noget der udgør én til, flere eller mere af (nogenlunde) samme slags 3 bruges om nogen eller noget der ikke er den eller det samme ny (både) det ene og det andet se en4 den ene efter den anden se en4 der er ikke andet for se for2 det ene med det andet se en4 en anden en se en4 en eller anden se en4 en og anden se en4 når det (nu) ikke kan være andet når det (nu) ikke kan være anderledes (som) en anden .. bruges for at udtrykke at noget er forskelligt fra noget andet, men i høj grad minder om eller svarer til det – undertiden nedsættende -and suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne [-ˈanˀd] fra latin -andus 'som der bør gøres noget ved', gerundiv af verber med infinitiv på -are; især i indlånte ord af latinsk oprindelse betegner nogen eller noget der er genstand for en bestemt handling eller aktivitet and substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, ænder, ænderne [ˈanˀ] • pluralis: [ˈεnˀʌ] norrønt önd, tysk Ente, latin anas 1 svømmefugl med kort hals, bredt, fladt næb og korte ben; hannen har ofte en farverig fjerdragt • lever vildt eller holdes som tamand • omfatter bl.a. gråand, troldand og gravand underfamilien Anatinae 1.a denne fugl brugt som madvare 2 zoologi = andefugl 3 opdigtet nyhed der bringes i avis, radio, tv el.lign.

Dansk Synonymordbog


  • på den anden ende: rent ude af sig selv, på hovedet, bragt i total forvirring
  • tage skeen i den anden hånd: gå mere energisk til værks, tage sig sammen; foretage en kovending

Ordbog over det danske Sprog

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
anden  anden, num. ell. ubest. pron. Høysg.Anh.34. intk. andet flt. andre (æda. annær ell. annæn (egl. akk. m.), flt. andræ, run. ąnnąn (akk. m.), oldn. annarr, ty. ander, eng. other, got. anþar, sanskr. ántara; jf. anderledes samt enten, forandre, ændre) A. som talord. 1)
selvanden selv-anden, pron.-num. (ogs. som to ord selv anden). (se u. selv- i ssgr.; i rigsspr. især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) i selskab med, sammen med en anden; en selv og een til. enten eene, eller selv anden. DL.2–19–6. Der er en eenlig, og ikke selv anden (1871: der er den, som er ene, og ikke har nogen anden), og haver hverken søn eller broder.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

3. Orddelingsangivelser
§ 31. Præteritum participiums bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om bøjningsformer i præteritum participium (kort tillægsform)
4. Dobbeltformer
7. Sammensætninger
§ 46. Opremsningskomma mv.
De gældende retskrivningsregler om komma ved opremsning og sideordning
§ 29. Verber på trykstærk vokal
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af verber (udsagnsord) der ender på trykstærk vokal
8. Ét eller flere ord?
§ 50. Startkommaets placering
De gældende retskrivningsregler om hvor startkommaet skal placeres
§ 15. Almindelige retningslinjer
De generelle retningslinjer for deling af ord og to typer orddeling
§ 9. Konsonanter i opslagsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i opslagsord

Typiske problemer

Find ledsætninger
Læs om hvordan man finder en ledsætning (bisætning), som ikke kan stå alene fordi den er led i en anden sætning
Ledsætningen — forskellige slags
En ledsætning er et led i en helsætning – lær om dem
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Sætninger – emneoversigt
Startkommaet — sådan sættes det
Læs om reglerne for startkomma
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

Forklaring til de enkelte kolonner
Nærmere forklaring af de enkelte kolonner
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

på den anden side (set)
Jeg synes efterhånden at alle siger på den anden side set. Skal det ikke bare være på den anden side?
hver og hver anden dag
Jeg hører ofte folk sige: "Det sker hver og hver anden dag", "Han kommer jo hver og hver anden dag". Er der virkelig noget der hedder hver og hver anden dag, ...
på den anden side (af) brændestablen
Jeg er flere gange stødt på sætninger hvor forholdsordet af er udeladt. Som eksempel kan jeg nævne "Skuret ligger på den anden side brændestablen" i stedet for ...
satay
Jeg udtaler ordet satay med tryk på anden stavelse og med stød: [saˈtɑjˀ]. Må man udtale det sådan? Jeg har fået at vide at jeg skal udtale det mere som de gør ...
10.-klasseprøve
Vi skal ændre 10.-klasses-prøve til at overholde Retskrivningsordbogen 2012 uden den anden bindestreg, kan vi stryge s'et?
overførelse el. overførsel
Hvornår er det rigtigt at bruge ordet overførelse, hvornår skal man bruge overførsel? Hvilket af ordene skal man fx bruge i: Efter overførelse/overførsel af ...
hvilken ordklasse er ordet andre
Hvilken ordklasse er ordet andre i en formulering som På et skilt står der ..... På andre skilte ...., som forekommer i en opgave hvor skoleelever skal afgøre ...
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
skal med med
Kan med udelades: En urtekniv er en kniv til at rense grønsager med. En stegegaffel er en speciel gaffel som man bruger til at vende en steg i ovnen eller ...
større end el. så stor som
(fra en matematiklærer): Hvis en ting er 3 gange større end en anden, er den jo 4 gange så stor. Men i de fleste tilfælde menes der 3 gange så stor. Er det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Tilstille
Er "tilstille" et juridisk ord?
Retlig eller retslig
Hedder det "retlig" eller "retslig"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Kørte eller kom kørende?
Er det lige rigtigt at skrive "kørte" og "kom kørende"?
Ikke gøre dagens (gode) gerning
Hvad er den korrekte form af udtrykket "ikke gøre dagens (gode) gerning"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?

SprogbrevetDR

En helt anden historie
af Jørn Lund, november 1986
I bedste fald
af Jørn Lund, november 1991
Stønnere og gejle fjollehoveder
af Jørn Lund, november 1994
Forsigtig!
af Erik Hansen, marts 1989
Læsper du?
af Jørn Lund, december 1986
Udtale
af Jørn Lund, januar 1991
Udtale
af Jørn Lund, november 1987
Angiveligt
af Jørn Lund, januar 1989
Find fem fejl
af Erik Hansen, februar 1995
Et jubilæum
af Jørn Lund, november 1994

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Næst- eller anden-
af Kjeld Kristensen, Politiken, 17. februar 2007
Møg
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Enig i eller enige om
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Hamburger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 14. november 2007
At skyde sig selv i foden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. oktober 2006
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
At tage aktier i enkens garveri
af Ebba Hjorth, Politiken, 27. januar 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Charmeur eller charmør
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. oktober 2014
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014
Rigtig, rigtig irriterende
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 14. maj 2016
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Bred ymer - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 16. august 2014

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Hvem kan dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'

Ordenes oprindelse

Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne

Ord og bogstaver i tal

Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd

Ordsprog

Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.

Udtale

Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Slagtersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under.
Subjekt (grundled)
I denne anden video skal Thomas lære om subjektet (grundleddet), altså det led i sætningen som man sætter kryds under

Nyheder

Nyheder

Ny forskning: utroværdigt at afslutte sms’er med punktum
Ny forskning viser at det anses for mindre troværdigt hvis man afslutter sine sms’er med punktum.
Foredrag om allomorfi og sproglige indekser
12. januar inviterer Lingvistkredsen i København til foredrag med sprogforskerne Lars Brink og Henning Andersen.
Rapport om universiteternes sprogstrategier
Som led i regeringens opfølgning på sprogudvalgets rapport "Sprog til tiden" fra marts 2009 har Universitets- og Bygningsstyrelsen udarbejdet en rapport om ...
Hvad er det de siger på den anden side af sundet?
Danske og svenske unge har tilsyneladende store problemer med at forstå hinanden.
Kreolsprog som selvstændige sprog?
Fredag den 10. oktober afholder Aarhus Universitet to gæsteforelæsninger om kreolsprog.
Alaska får 20 nye officielle sprog
Et nyt lovforslag hvor 20 oprindelige sprog anerkendes som officielle sprog, er netop blevet vedtaget i Alaska.
Sprogvidenskabelig konference for studerende
Den 14. november afholder Københavns Universitet for anden gang Sprogvidenskabelig studenterkonference.
Danske stemmer i USA og Argentina
Præsentation af forskningsprojektet "Danske stemmer i USA og Argentina" i Den sociolingvistiske studiekreds.
Ny nordisk statistik over undervisning og forskning
Nordisk Ministerråd har udsendt to nye publikationer der for første gang nogensinde gør statistikker over undervisning og forskning fra de nordiske lande ...
Kend din Kommune: ny hjemmeside på otte forskellige sprog
På Københavns Kommunes nye hjemmeside kan man finde informationer om sygesikringskort, flytning, fritidstilbud osv. på otte forskellige sprog.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Bandeord og skældsord
Skældsord og bandeord
Akklimatisere
Læs eksempler på ordet akklimatisere
Tryk
Mål & Mæle 19:2, 08/1996
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
At spise medicin
Mål & Mæle 17:4, 12/1994
Tak til
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995