Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: al

Mente du: la| als| ale| alf | se flere forslag | alk| alp| alt| alu| avl| -al| a| l| bal| cal| dal| gal| hal| lal| pal| ral| sal| tal| val

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. al sb., -en (et hårdt jordlag)
2. al adj., -t, -le; i alt; alt i alt; over alt andet (jf. overalt); i al fald; i alt fald; i alle fald; alle hånde ting og sager (jf. allehånde); al landsens ulykker; alle mand; alt imedens el. alt imens; alt sammen; alle sammen el. allesammen; al slags; alle slags; al den stund; alle tiders el. alletiders; alle ting (jf. alting); alle vegne el. allevegne (jf. alt)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

Al symbol (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) 1 kemisk tegn for grundstoffet aluminium al1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en [ˈæˀl] svensk alv, tysk dialekt Alben 'løs kalkjord under muldlaget'; vist beslægtet med latin albus 'hvid' hårdt, svært gennemtrængeligt, rødligt eller sort jordlag lige under jordoverfladen i hedeegne • består af sandskorn kittet sammen af udfældede jern- og aluminiumforbindelser al2 pronomen (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -le [ˈalˀ] • intetkøn: [ˈalˀd] • pluralis: [ˈalə] norrønt allr, oldengelsk eall 1 bruges for at henvise til en hel mængde, det fulde omfang eller samtlige elementer i en større helhed 1.a bruges for at angive en meget høj grad af noget 1.b det eneste alle mod alle 1 således at samtlige deltagere møder og konkurrerer med hinanden • om turneringsform, til forskel fra fx en cupturnering 2 således at enhver har mulighed for at kæmpe med en hvilken som helst modstander alle mulige steder (ting, former, måder, ..) en hel masse forskellige elementer af den nævnte slags alle og enhver 1 en hel masse forskellige mennesker; hvem som helst Gud og hvermand 2 hvert eneste individ uden undtagelse alle sammen se alle sammen alle som én hver enkelt uden undtagelse hver og en (alt) i alt 1 som det endelige resultat af en regneoperation eller optælling sammenlagt 2 som det generelle indtryk efter en samlet vurdering af de relevante forhold samlet set | summa summarum alt andet lige se lige2 alt muligt en hel masse forskellige ting alt sammen det hele uden forbehold eller indskrænkning når alt kommer til alt se komme2 og alt det der eller og alt sådan noget bruges for at angive at en opremsning kan fortsættes; bruges desuden som sprogligt fyldstof ved manglende mulighed for eller evne til præcisering – især talesprog og så videre over alt meget højt; overordentlig meget -al1 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i adjektiv: -t, -e; i substantiv fælleskøn: -en, -er, -erne; i substantiv intetkøn: -et, -er, -erne [-ˈæˀl] fra latin -alis, suffiks der danner adjektiver af substantiver; især i indlånte ord 1 bruges til at danne adjektiver som betegner beskaffenhed; vedrørende eller tilhørende -el 2 bruges til at danne substantiver som betegner noget der vedrører eller er beregnet på noget bestemt -al2 suffiks (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv fælleskøn: -en; i substantiv intetkøn: -et [-ˈæˀl] egentlig afkortning af aldehyd; kun i indlånte ord eller nydannelser betegner et stof som tilhører gruppen aldehyder al dente adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -, - [alˈdεndə] kendt fra 1987; fra italiensk al dente 'til tanden' tilpas kogt • især om madvaren pasta al fresco adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alˈfʁεsgo] eller [alˈfʁasgo] fra italiensk al fresco 'på det friske' (malet) på et fugtigt, friskkalket underlag al secco fresko al secco adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [alˈsεko] fra italiensk al secco 'på det tørre', af latin siccus 'tør' (malet) på tør puds eller kalk al fresco secco et al. forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) af latin et 'og' og pluralis af alius 'anden' = et alii (og andre; med flere) • bruges i henvisninger til akademiske publikationer der har flere forfattere end den nævnte m.fl. | o.a.

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • al: pan-, panto-; jf. alt, jf. hel

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • al al
  • al dente al dente adv. (1987) tilpas kogt uden at være gennemkogt
  • al xx's moder al xx's moder sbforb. (1992) vigtigste, bedste, retfærdigste af xx

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Al,1  I. Al, en. Høysg.AG. 136. jf. Feilb. uden flt. (jf. æda. aluær (se Festskr.Feilb.113ff.), sv. alv, lag af sand, sten m. m. under muldjorden, alvar, egn med et haardt jordlag under et tyndt lag muld, ty. dial. alben, løs kalkjord under muldjorden; især geol. ell. landbr.) navn paa forsk. haarde jordlag,
al,2 II. al, adj. og ubest. pron. ; i enkelte forb. tryksvagt : se fx. al verden u. bet. 1; i ssgr. oftest : se 9. intk. alt , dagl. oftest i adjektivisk stilling (jf. Arkiv.XI.191; sj. skrevet al: Holb.Kh.719. PFaber.SK.8. Drachm.FÆ.186). flt. alle   gl. bøjningsformer:  akk. m. allen, se u. 2.2 slutn. dat. n.
al,3 III. al, adv. (glda. d. s., oldn. all- i ssgr., eng. all, mnt. al, jf. II. al 8.5, alt, adv., samt alene; nu kun jy.) som adv. til II. al 1: helt; ganske; fuldstændig. MDL. Feilb. jf.: *Der er Jerusalem, det nye, . . | Hver Gade er af Guld al heel. Brors.299. *Alsalig est du, Gud, og fri, | Du giør, hvad dig behager.
IV. al, præp. se al fresco u. I-II.fresko samt al pari S.
al fresco, adj. se II.fresko S.
al pari, adv. (ogs. skrevet alpari ). (fra ital. al pari, af lat. par, lige; jf. II.Pari).
1) (handel.).
2) (ældre spr.) overf.: af samme værdi som; på lige fod med. (teatrets) bedste unge Elskerinder, med hvilke han allerede nu skulde være alpari. Heib.Pros.VII.226.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift

Ordlister

Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller al-Qaida?
Der hersker tilsyneladende en vis forvirring med hensyn til skrivemåden af mange udenlandske ord. Hedder det eksempelvis Taleban eller Taliban? Og hvad med ...
al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
annuisere, annualisere
Hedder det annuisere eller annualisere, og hvad betyder det?
en søsken
Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), ...
vores allesammens Gudrun
Kan man skrive vores allesammens Gudrun, eller er det et variantudtryk på linje med hvis er det sin?
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
russisk roulet
Hvor gammelt er udtrykket russisk roulet, og hvad kommer det af?
gallup, galluptal, gallupundersøgelse
Hvad er sprognævnets begrundelse for at skrive opslagsordene gallup, galluptal og gallupundersøgelsemed lille begyndelsesbogstav i Retskrivningsordbogen? Og ...
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
vind-vind-
I bøger om ledelse støder jeg ofte på ordet vind/vind-situation. Altså det at begge parter i en sag får noget ud af det. Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at ...
[1]

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?

SprogbrevetDR

Fodbold
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1990
Svært ord igen
af Erik Hansen, maj 1988
Kort
af Erik Hansen, april 1990
Kun løs er al fremmed tale
af Erik Hansen, maj 1991
Skidt og kanel
af Jørn Lund, august 1993
Udtale
af Erik Hansen, juni 1989
Ja og men
af Jørn Lund, januar 1990
Advarsel!
af Erik Hansen, maj 1992
Syddanmark
af Erik Hansen, maj 1995
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...

Sprogteknologi

Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Kan sprogeksperter forhindre terrorangreb?
I en artikel på Videnskab.dk den 25. februar 2011 kan man læse at USA's nyeste våben i kampen mod terrorisme er lingvister der skal analysere terroristernes ...
Jubii, symposium om udråbsord på RUC!
Den 11. oktober 2017 afholdes symposium om udråbsord på Roskilde Universitet.
10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Dansk Sprognævns nyordsliste 2016
Listen indeholder både ord der med al sandsynlighed er opstået i 2016, og ord der er ældre, men som på den ene eller anden måde karakteriserer året der snart ...
Status for Literacy 2018: Tænd for teksterne — digital literacy i skolen
Torsdag den 6. september afholdes Status for Literacy 2018.
Grønland får en ny og strengere sproglov
I Grønland vil man fra den 1. august i år blive pålagt en bøde hvis man som slagter skriver sælspæk i stedet for puissip orssua på sit reklameskilt.
Lyt til Sproglaboratoriet på P1 om Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi
Filosoffen Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi har i høj grad dikteret sprogvidenskabens retning. Du kan lære mere om hans liv og tænkning i Sproglaboratoriet ...
Europæiske lande vil åbne et virtuelt sprogmuseum
Fem lande i Europa er ved at søge om penge fra EU til at oprette et virtuelt museum for europæiske sprog.
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.
Kampagne skal skabe opmærksomhed om ordblindes muligheder
Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i teksten", der sætter fokus på hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde med at læse og skrive.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.