Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: af

Mente du: fa| a| alf| amf | se flere forslag | gaf| laf| paf| raf| f

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
AF (el. af) (fork. for arbejdsformidlingen)
1. af (el. AF) (fork. for arbejdsformidlingen)
2. af præp., adv.; af hænde; af kog; af lave; af led; af sted el. afsted; af syne; tage sig af dage; gøre væsen af noget; hvad blev der af ham?; ked af; stolt af; le af lettelse; grine af henrykkelse; klappe af begejstring; af og til; være af; nu er proppen af; om bevægelse bort fra el. væk fra noget, fx køre ud af garagen, falde ned af stolen, tage op af lommen, skaffe af vejen; i visse forbindelser af el. ad, fx grine, gøre nar, le af el. ad nogen; grine, le af el. ad en vittighed; hvad går der af el. ad ham? (jf. ad)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

af1 adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [ˈæˀ] • efter substantiv i ubestemt form, fx i “tørre støv af”, også: [ˌæˀ] • i underbet. til betydning 1: [ˈæːə] • i de fleste sammensætninger: [ˈɑw-] norrønt af, engelsk of, off, latin ab 'fra' 1 bruges ved angivelse af at noget bliver adskilt fra en naturlig eller oprindelig plads 1.a adskilt fra eller uden forbindelse med noget 2 bruges ved angivelse af en bevægelse væk fra noget af sted | bort 3 bruges ved angivelse af at en handling bringes til ende eller udføres helt og aldeles 4 bruges ved angivelse af en opdeling i eller en mærkning af adskilte størrelser 5 bruges ved angivelse af kopiering efter et forbillede 6 bruges ved angivelse af at en handling eller proces bliver eller gradvis gøres svagere 7 se også nogle særlige forbindelser sammen med andre ord, fx fodre af slappe af af og til med tidsmæssige mellemrum; en gang imellem undertiden | nu og da fede den (af) tage den med ro og ikke lave noget; slappe af – kendt fra 1996, uformelt drive den af | fise den af klappe af jargon på forhånd aftale eller gøre noget færdigt med en anden part komme af med 1 skaffe sig af med; blive fri for slippe af med 2 betale ringe af 1 afslutte en telefonsamtale 1.a meddele samtalens afslutning over for telefonisten ved et ringesignal • ved ældre telefon med ringeapparat med håndsving – historisk rive den af stimulere en penis med hånden til der opnås seksuel udløsning – meget uformelt spille den af skære af fjerne en del fra noget større med en kniv el.lign. afskære slippe af med overført skaffe sig af med; blive fri for spille af = afspillesjældent spille den af 1 onanere • især om mand – meget uformelt 2 tilfredsstille en partner seksuelt ved at stimulere dennes kønsorganer med hånden – meget uformelt tage af for stødet eller tage stødet (af) afbøde (virkningen af) et stød undskyldninger er der nok af talemåde bruges over for nogen der gør et utilfredsstillende forsøg på at forklare et løftebrud, en forsømmelse el.lign. i håb om at opnå tilgivelse af2 præposition (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [a] • i nogle konstruktioner, fx foran ledsætning eller infinitiv: [ˌæˀ] eller [ˈæˀ] • foran tryksvagt pronomen, fx i “tage tøjet af ham”: [ˈa] norrønt af, engelsk of, off, latin ab 'fra' 1 med en bevægelse i retning væk fra 1.a bruges ved angivelse af (fysisk eller abstrakt) adskillelse fra noget eller nogen 2 på et sted eller i en tilstand adskilt fra 3 bruges ved angivelse af en del af en mængde 4 med nogen eller noget som direkte handlende eller ansvarlig 4.a med nogen som ophavsmand eller kunstnerisk skaber 5 med noget som årsag, anledning eller middel 5.a med noget som kilde 6 med nogen eller noget som mål for en handling eller følelse 6.a med noget som mål for en sansning 7 bruges ved angivelse af en mere eller mindre tæt samhørighed mellem to størrelser 7.a bruges ved angivelse af en placering i forhold til noget andet 8 lavet af; bestående af i 8.a med noget som grundlag for videre forarbejdning 9 bruges ved angivelse af den art som (en vis mængde af) noget tilhører 10 bruges ved angivelse af oprindelse eller tilhørsforhold 10.a bruges ved angivelse af et område som nogen eller noget stammer fra, har myndighed over el.lign. • ofte i titler, navne m.m. 11 bruges ved nærmere bestemmelse eller karakteristik af noget eller nogen 11.a bruges for at udtrykke at nogen har en bestemt opfattelse, holdning eller tro 11.b bruges ved angivelse af en sammenligning der nærmere karakteriserer noget 11.c bruges ved nærmere angivelse af et antal, et mål, et tidspunkt, et tidsrum m.m. 12 i henseende til; i forhold til 12.a hvad angår personlighed eller natur 13 bruges ved angivelse af at en handling foregår i et ikke nærmere bestemt omfang og uden at den afsluttes af sted eller afsted adverbium (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [aˈsdεð] bort fra et sted; fremad; videre • om bevægelse afsti afsted eller afsti af sted eller af sti af sted eller af sti afsted 1 bruges som opmuntrende opfordring til at skynde sig af sted for at udføre en handling eller aktivitet 1.a som adverbium meget hurtigt hu hej (vilde dyr) afsti eller af sti udråbsord (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) [aˈsdi] kendt fra 2011; nok lyd- og betydningsefterlignende, jævnfør af sted, sti afsti afsted eller afsti af sted eller af sti af sted eller af sti afsted 1 bruges som opmuntrende opfordring til at skynde sig af sted for at udføre en handling eller aktivitet 1.a som adverbium meget hurtigt hu hej (vilde dyr) pga. eller på gr. af forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) uofficiel, men almindelig form: p.g.a. • uofficiel, men almindelig form: p.gr.a. = på grund af ud af kroppen-oplevelse eller ud-af-kroppen-oplevelse substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [uðaˈkʁʌbən-] eller [ˈuðˀaˈkʁʌbən-] kendt fra 1983; efter engelsk out-of-body experience oplevelse af at være frigjort fra sin egen krop og den fysiske tilværelses begrænsninger, fx som følge af rusmidler, ekstase eller et religiøst syn nærdødsoplevelse vha. eller ved hj. af forkortelse (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) = ved hjælp af

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • af og til: se jævnlig
  • afhænge af: bero på, bestemmes af, komme an på. betinges af, stå og falde med
  • afhængig af: alt efter som, beroende på; i lommen på
  • ikke anfægtes af: ikke lade sig gå på af, blæse på, falde op og springe ned på, ignorere
  • tage anstød af: forarges, føle sig krænket over
  • ikke antydning af: slet ikke, ikke spor, nul, ingenlunde, ikke en smule (snus, gnist, skid, disse, pind, et klap, pluk)
  • på baggrund af: sammenholdt med, i belysning af, set i sammenhæng med
  • bakke ud af: trække sig ud af, retirere, få kolde fødder
  • barn af sin tid: med på noderne, moderne
  • besat af: opslugt af, fået på hjernen
  • besjælet af: (op)fyldt af, fuld af, optændt af
  • besnæres af: ligge under for, være forblindet af, lade sig dupere af; være svag for, falde for
  • tage bestik af: regne sig til
  • bestå af: være (sammensat) af, udgøres af
  • betjene sig af: gøre brug af, bruge, benytte (sig af), udnytte
  • lade ude af betragtning: lade uænset, se bort (væk) fra, abstrahere fra
  • være bidt af: være tosset eller skør med, overdreven begejstret for, jf. mani
  • tage af bordet: opgive, droppe
  • bøje af: undvige, undgå; opgive, vige, give sig
  • checke (af, efter): tjekke, efterse, kontrollere, sammenligne; efterprøve, konferere
  • af egen drift: af sig selv, se frivillig
  • måle dybden af: se til bunds i, lodde , forstå
  • gøre en dyd af nødvendigheden: få det bedst mulige ud af noget man er tvunget til, give det udseende af at man frivilligt gør noget man er nødt til
  • i egenskab af: qua, som
  • fingrene af fadet: hold dig fra det, manum de tabula, nix pille, (nok se men) ikke røre
  • falde af: vanke, gives
  • falde af på den: gå bag af dansen, skæmme sig
  • finde ud af: komme under vejr med; hitte ud af, regne sig til, regne ud, hitte rede i, forstå
  • ude af flippen: ophidset
  • flove af: lægge sig, løje af, tage af, sagtne
  • drage fordel af: profitere af, nyde godt af, jf. benytte
  • under forudsætning af: om, forudsat at, på betingelse af, hvis, på de vilkår at, jf. såfremt
  • fra først af: oprindelig, ab origine, ab ovo, fra første færd, fra begyndelsen; da capo
  • fremgå af: (kunne) ses af, bevises af, forstås på, være klart derved at
  • få færten af: komme på sporet af, vejre; lugte lunten, opsnuse
  • som følge af: i og med; ifølge, efter
  • komme galt af sted: falde, fejle, snuble, gøre fiasko, fallere, komme i forlegenhed el. ulykke, rende el. løbe sig en staver i livet, kuldsejle, forkomme, nedenom og hjem, ødelægges
  • give sig af med: tage sig af, befatte sig med, beskæftige sig med, indlade sig på
  • gå glip af: ikke opnå, jf. forpasse
  • for meget af det gode: overvældende, rigeligt
  • på grund af: grundet på, i anledning af, foranlediget af, på foranledning af, formedelst, som følge af
  • på grundlag af: i overensstemmelse med, i henhold til, efter, på basis af, i medfør af, med støtte i
  • gøre af: anbringe, sætte, lægge, stille, putte hen, jf. gemme
  • gøre det af med: bugt med, has
  • gå af: abdicere, demissionere, trække sig tilbage, tage sin afsked, slippe tøjlerne
  • hitte ud af: finde ud af, forklare sig, forstå
  • holde af: sætte pris på, (kunne) lide, sympatisere med, være indtaget i, ynde, ånde sympati for, synes om; jf. foretrække
  • hovmode sig af: prale med
  • en rem af huden: en snert, antydning
  • glide af hænde: forpasse
  • spille sig af hænde: miste
  • slå hånden af: undsige, ikke ville hjælpe mere, ikke ville have med at gøre
  • indbegrebet af: selveste, den rene (og skære), i egen person, den legemliggjorte, den inkarnerede, den personificerede
  • inspireret af: besjælet af; tilskyndet af, foranlediget ved, fremkaldt af
  • ked af: led ved, ræveked af, træt af; bedrøvet over, utilfreds med, ubegejstret for, ikke glad for, ikke begejstret for
  • kile (af): fare af sted, pile af, styrte af sted, jf. løbe
  • klæde sig af: tage tøjet (klæderne) af, afføre sig tøjet, blotte sig
  • knappe af på: begrænse, beskære, forkorte; indskrænke, spare på, knibe
  • komme af: se skyldes, bero
  • kradse af: fjerne sig, forføje sig bort, pille af, skrubbe af,
  • i kraft af: ifølge, formedelst, ved (hjælp af), takket være, i medfør af
  • krydse af: konferere, checke af
  • ikke forstå et kvidder af: ikke fatte en lyd (disse) af
  • af lave: forkert, i ulave, i uorden, af led, forrykt
  • af ler : fiktil
  • i medfør af: ifølge, i henhold til
  • slå mønt af: drage fordel af, udnytte
  • være på nakken af: forfølge, efterstræbe, genere, være efter, mobbe
  • gøre nar af: drille, håne, ærte, åle, stikle til; have til bedste, holde for nar, mokere sig
  • tage notits af: ænse, bekymre sig om, kere sig om, bryde sig om, lægge mærke til
  • fuld af omsvøb: ambagiøs
  • have ondt af: ynke(s over), nære medlidenhed med; misunde, se skævt til, ikke kunne lide, føle sig generet af, være misfornøjet el. utilfreds med
  • overskygges af: stå tilbage for, fordunkles, stå i skygge, distanceres, opvejes af
  • prelle af: glide, smutte, springe tilbage, rikochettere; være som vand på en gås, som spildte Guds ord på Balle-Lars
  • profitere af: have gavn af, drage fordel af, lære af, have fornøjelse ved; jf. benytte
  • påvirket af: inficeret med, have en rem af huden, en snert af, smittet af
  • ryste af sig: rive sig løs (fra), forlade, øge afstanden
  • ikke gøre en røverkule af sit hjerte: tale frit fra leveren, tale bramfrit (ligeud), være oprigtig, se tage bladet fra munden, rulle sig ud
  • sidde af: stige af hesten; afsone
  • tale ved siden af: snakke udenom, komme med udflugter, intellektualisere, efterrationalisere
  • komme op på siden af: kunne sidestilles med, være lige så god som, være ligeværdig med, konkurrere med
  • skaffe af vejen: fjerne; udrydde
  • skille af med: se berøve
  • gå ud af sit gode skind: blive ude af sig selv (ophidset, ærgerlig), eksplodere
  • slappe af: hvile sig, afspænde, koble af, falde til ro; tie stille, klappe i, holde op, holde mund, holde (helt) ferie, hidse sig ned; stå af ræset, trække sig tilbage
  • slæbe af: gå an, være lige til øllet, være nogenlunde, være mådelig, ikke være noget at råbe hurra for, ikke være noget at skrive hjem om
  • slå af på: sætte fordringerne ned; vige, give sig, føje sig, slække på; indrømme; lade sig afdisputere, gå med til; give afslag, give nedslag, give rabat, dekort
  • smittet af: have en rem af huden; have en snert af; inficeret med; påvirket af
  • smøge af sig: krænge af sig, stryge af sig, befri sig for
  • sætte ud af spillet: udelukke, neutralisere, uskadeliggøre, afskære, gøre ukampdygtig, udmanøvrere, køre ud på et sidespor, fratage en rolle, gøre passiv, negere
  • spænde af: , falde ud, udvikle sig, arte sig
  • af stand: adelig, højtstående, højbåren
  • stikke af: løbe, rejse bort, undløbe, undvige, rende, flygte, fordufte, rømme, tage en springtur, skride, smøre haser, blive el. være væk, sive, glide, undsnige sig, gøre sig usynlig, forsvinde; afvige, være afstikkende
  • stilne af: blive stille, lægge sig, løje af; jf. stille
  • stive sig af: mande sig op, se afstive sig
  • grebet af en sygdom, have det: skidt, dårligt;
  • sætte af: amputere; springe, sætte i løb
  • tage af: mindskes, formindskes, sagtne; tabe (i vægt)
  • tage sig af: ordne, klare, fikse, påtage sig; nære omsorg for, passe
  • trappe af: trappe ned, gå ned i dosis, afmatte, bremse
  • trække af med: hive, hale eller slæbe efter sig, bortføre; bemægtige sig
  • trække sig ud af det: bakke ud af foretagendet, trække følehornene til sig
  • med tungen ud af halsen: hæsblæsende, stakåndet, forpustet; ilfærdig, hastig
  • ude af sig selv: chokeret, rystet, uligevægtig, ude af flippen, fra den, rundt på gulvet, gået ud af sit gode skind
  • give det udseende af: give det skin af, lade som om, foregive
  • af vanvare: uforsætligt, ikke med vilje, uoverlagt
  • ikke af vejen: godt, nyttigt, ikke ilde
  • ikke ville vide af: afvise, forkaste, kassere
  • yre af: være (yrende) fuld af, vrimle med, summe af

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • AF AF
  • af- + -isere af- + -isere vb. (1956) (øget brug i betydningen) om at fjerne noget
  • af- + -isering af- + -isering sb. (1956) (øget brug i betydningen) om at fjerne noget
  • AF-kontor AF-kontor
  • fede den (af) fede den (af) forb. (1996) slappe af; lave ingenting
  • fedte af på fedte af på vbforb. (o. 1990) give nogen eller noget skylden for noget
  • gå af med gå af med vbforb. (o. 1970) miste, forære bort, sælge
  • glide af glide af vbforb. (1971) (billedlig brug)
  • koble af koble af vbforb. (1962) (billedlig brug) slappe af
  • koste det hvide ud af øjnene koste det hvide ud af øjnene vbforb. (1965)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
af  af, præp. og adv.; foran det styrede ord: , kunstlet: og ; i enkelte trykstærke stillinger : af os , af jer , jf.: af mig ; uden efterfølgende styrelse og i bet. B. 1.8: . jf. Høysg.Anh. 31. (æda. af, oldn. af, eng. of, ty. ab, lat. ab, gr. apó; grundbet.: bort fra   minder om, at af
danke danke, v. kun i forb. danke af (omdannelse af afdanke, jf. sv. danka av; nu kun dial.) d. s. s. afdanke 1. (kongen) danckede saa de antagne nye Betiente af.Seidelin.57. Feilb.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

9. Former der ikke fremgår af selve ordbogen
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om udtalens betydning for om ord skrives sammen eller adskilt
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 35. Adjektiver dannet af præteritum participium
De gældende retskrivningsregler om adjektiver (tillægsord) dannet af præteritum participium (kort tillægsform)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 39. Adverbialer dannet af adjektiver på -vis
De gældende retskrivningsregler om valgfri tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 61. Om stavning af proprier
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om proprier (navne)
§ 62. Om stavning af udråbsord og lydord
Tillæg til de gældende retskrivningsregler om stavning af udråbsord og lydord
Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Typiske problemer
Her på siden kan du finde regler, vejledning og øvelser inden for en række af de mest almindelige sproglige faldgruber på dansk. Vælg et emne fra den ...
Alfabetisk oversigt
Alfabetisk oversigt over de typiske problemer
Adverbielt -t · uddybning
Sådan løser du dine problemer med adverbielt -t
Adverbielt -t
Adverbialer (biled) er led eller dele af led der har den funktion at beskrive verber (udsagnsord), adjektiver (tillægsord), adverbier (biord) eller hele ...
Adverbier
Adverbier (biord) er en ret broget ordklasse fordi den består af en række småord med en række forskellige funktioner. Populært sagt er adverbierne de ord der ...
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Ordlister

Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Transskription af russisk
Her kan du hvordan de russiske bogstaver omsættes til danske
Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sproglige ordlister
Her finder du lister over grammatiske betegnelser, alfabetiske eksempellister mv.
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Bindestreger brugt i stedet for et ord eller en orddel
En alfabetisk liste over ord med bindestreg i stedet for et ord, fx frugt- og grøntafdeling
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
begrund af; på grund af
Jeg ved at man kan sige på grund af, men kan man også sige begrund af? Det er der mange der gør! Og min dansklærer i gymnasiet sagde at det var helt korrekt.
brugen af ordene spedalskhed og lepra
Spedalskhedsmissionen er blevet kritiseret af udenlandske samarbejdspartnere for at bruge ordet spedalskhed i stedet for ordet lepra i sit navn. Er der noget ...
det modsatte af tørstig
Når man er sulten, så spiser man, og så er man mæt. Hvad er man når man ikke længere er tørstig?
en god ven af min
Er det forkert at sige fx han er en god ven af min?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
flertal af qivittoq
Hvordan skriver man qivittoq i flertal? Er det qivittoqqer, qivittoq’er eller qivittokker?
forkortelse af nummer
Hvordan forkortes registreringsnummer, kontonummer og telefonnummer?
genitiv af com og dk, coms, dk's, com's
Hvordan skriver man genitiv af en internetadresse der ender på com hhv. dk?
hun ser ked ud af det
Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Accenttegn
Er der regler for anvendelse af accenttegn?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Almindelig(t)
Hvordan er reglerne for brugen af adverbielt t?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Basedow
Hedder det "Basedows sygdom" eller "Graves' sygdom"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?

SprogbrevetDR

En af de eneste
af Erik Hansen, februar 1986
Tekstning af norsk
af Jørn Lund, september 1987
Radioavisen var læst og redigeret af...
af Erik Hansen, april 1992
Stavning af personnavne
af Jørn Lund, august 1993
Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008
Bekendtgørelse om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning
Bekendtgørelse i medfør af lov nr. 1171 af 10. december 2008
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog
Bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008
Af
af Kjeld Kristensen, Politiken, 31. marts 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Undervisitet, manuskrift og svampignon
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 28. januar 2012
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Khat og mouse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 23. juli 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011

Temaer

Bandeord

Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord
Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Dansk tegnsprog

Hvordan opstår personnavne på tegnsprog?
Kilder
Hvem kan dansk tegnsprog?
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...
Kan man skrive dansk tegnsprog?
Dansk tegnsprogs historie

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...
Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
Ord og bogstaver i tal
Her på siden kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om antallet af ord og bogstaver i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i
Er der flere ord i engelsk end i dansk?
Mange tror at der er flere ord i engelsk end i dansk
Kjeld Kristensen: Lidt om ordforråd
Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Sproget på de digitale og sociale medier

Sproget på de digitale og sociale medier
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Assimilation — når lyde smelter sammen
Når en sproglyd påvirkes af en tilgrænsende sproglyd så den nærmer sig dennes udtale
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Kilder og forslag til videre læsning
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
[1]

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån

Æ, ø og å

Bogstavet ø
Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet

Leg og lær

Ordmuseum

Ordmuseum
Gå på opdagelse i ord der ikke længere anvendes så hyppigt
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bogbindersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med
Øvelser om Ordklasser
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 1 – Ordklasser
Øvelser om Ordforråd
Øvelser til Grammatik for dummies – Del 5 – Ordforråd

Nyheder

Nyheder

Nyt nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik"
I det nyeste nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik" kan du læse om udtalen og funktionen af det lille ord "mm", om svarordet "jojo" og om konstruktionen "hva ...
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Vinderne af Den Europæiske Sprogpris 2017 er fundet
Projekterne ’Lær dansk med rap’ og ’Wise Words’ vinder Den Europæiske Sprogpris 2017 for deres nye måder at gå til sprogundervisning på.
Den Internationale Oversættelsesdag anerkendes officielt af FN
Betydningen af professionel oversættelse i internationalt regi anerkendes af FN og markeres med Den Internationale Oversættelsesdag den 30. september.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
LEDA-møde om udvælgelsen af ord i ordbøger
Den 19. september er der foredrag med titlen "Lemmaselektion ud fra kendte ord ved hjælp af semantisk model".
Ph.d.-forsvar om markering af fortid i grønlandsk
Naja Blytmann Trondhjem forsvarer sin ph.d.-afhandling fredag den 22. februar 2008 kl. 13.00.
Udpegning af lokaliteter – nogle kognitive og socio-kulturelle faktorer
Seminar ved Henrik Hovmark, Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet.
Latinske udtryk skal ud af engelsk
Udtryk som "status quo", "vice versa" og "ad hoc" må ikke længere bruges af byrådet i Bournemouth i England.
Fremtidssikring af DICTUS
Talegenkendelsesprogrammet DICTUS sikres via bevilling fra kulturministeren.