Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: a

Mente du: ad| a-| a3| a4 | se flere forslag | a5| af| am| av| ab| ac| ae| ag| ah| ai| ak| al| an| ar| as| at| au| ba| ea| ha| ma| pa| ca| da| fa| ga| ja| la| na| ra| ta

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. A sb., A’et, A’er, A’erne (et bogstav); fra A til Z; har man sagt A, må man også sige B
2. A (fork. for ampere)
1. a sb., a’et, a’er, a’erne (et bogstav; en tone); fra a til z; har man sagt a, må man også sige b
2. a præp.; 3 dage a 7 timer; 8 stk. a 19 kr.; 5 a 6 stykker; de to hold står a point

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 4. Alfabetisk rækkefølge
De gældende retskrivningsregler om alfabetisk rækkefølge
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
Vejledning i ordbogens brug
Læs vejledningen til ordbogens brug
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 10. Konsonanter i bøjningsformer
De gældende retskrivningsregler om dobbeltskrivning af konsonant i bøjningsformer
§ 21. Genitiv
De gældende retskrivningsregler om genitiv (ejefald)
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg
§ 1. Bogstaverne
De gældende retskrivningsregler om alfabetets bogstaver

Typiske problemer

Adjektiver
Adjektiver (tillægsord) er ord der lægger sig til substantiver og pronominer (navneord og stedord) og beskriver personer, ting osv.: en glad mand, et stort ...
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Store eller små bogstaver · uddybning
Sådan løser du dine problemer med stort eller lille begyndelsesbogstav
Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Kreativ tegnsætning
Kreativ tegnsætning bruges bl.a. til at udtrykke følelser, stemninger, holdninger, humor, ironi osv. og svarer ofte til det kropssprog vi bruger i en mundtlig ...
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Substantiver
Substantiverne (navneordene) er den største af vores ordklasser. Ca. 70 % af ordene i Retskrivningsordbogen er substantiver

Ordlister

Præfikser
En alfabetisk liste over præfikser, dvs. uselvstændige orddele
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ad eller af?
Slå ord og ordforbindelser op, og se om de skal forbindes med ad eller af
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

ae-ae eller a-a
Når man skal fortælle børn, at de ikke må slå, men skal ae, siger man ofte "ae-ae" til børnene. Hvordan staves det egentlig? Er det ae-ae eller snarere a-a, ...
omgang; af, ad el. a to omgange
Hedder det steg kødet a to omgange, steg kødet ad to omgange eller steg kødet af to omgange?
forkortelser for foreninger
Hvordan mener Sprognævnet at man bør forkorte haveforening, grundejerforening og ejerforening? Grundejerforening har jeg fx set forkortet grf., GF og G/F. Jeg ...
life science eller biovidenskab
Vi skal finde et nyt navn til vores institution. Kan Sprognævnet hjælpe med at finde en oversættelse af life science til dansk - Det levendes videnskab eller ...
skralt el. grelt
På mit arbejde er vi kommet til at diskutere om det hedder at det står skralt eller grelt til. Hvad siger Sprognævnet?
ætanol/ethanol
Vi har en sprogmanual på min redaktion, som jeg bl.a. er ansvarlig for. Vi følger på næsten alle punkter Dansk Sprognævns anbefalinger, men vi har en ...
almen og almindelige
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen "den almene dansker" hos mine elever. Jeg mener at det hedder "den almindelige dansker", men er ...
ANT-kursus
Regionerne gennemfører såkaldte A/T-kurser, kurser i alkohol og trafik. Ifølge det nedenstående lovforslag skal disse kurser nu ændres, så det bliver kurser i ...
genitiv
Det er meget forskelligt hvordan folk skriver genitiv. Nogle gange er det med apostrof + s, fx Jan's Bodega, andre gange er s'et bare sat direkte på ordet. ...
piloter
Kan ordet pilot bruges som betegnelse for ’guide, vejleder’?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Elv, å eller flod?
Er der forskel på en elv, en å og en flod?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?
Apostrof: ta'r eller tar'?
Skriver man "ta'r" eller "tar'"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Skriftlig eller skriftligt dansk?
Skal der -t på "skriftlig" i "skriftlig(t) dansk"?
At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?
Kaperkusk og kaperkørsel
Hvad er oprindelsen til ordet "kaper"?
Rundere eller rondere?
Hedder det at "rundere" eller "rondere"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?

SprogbrevetDR

Det flade a effektivt nedkæmpet
af Erik Hansen & Jørn Lund, december 1994
At eller å?
af Erik Hansen, marts 1990
At og å
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Aa og å
af Erik Hansen, januar 1986
A. Jensen, jernbanepassager
af Jørn Lund, november 1987
Bl.a.
af Erik Hansen, maj 1993
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Kommaer
af Erik Hansen, marts 1995
Udtale
af Erik Hansen, august 1995
Premiere mv.
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1993

Mål og Mæle

Retskrivningsloven
Lov nr. 332 af 14.5.1997 om dansk retskrivning. Trykt i Lovtidende A, s. 1521
Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)
Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Slag/slaw
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. november 2006
Jul og julehøns
af Ebba Hjorth, Politiken, 19. december 2007
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Vækste
af Henrik Lorentzen, Politiken, 4. november 2006
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Fortov
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Mail med mistanke
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 25. august 2012
Sproglig ligestilling
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. marts 2012
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Nordisk sprogforståelse
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. maj 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord

Dansk tegnsprog

Kilder
Hvordan adskiller dansk tegnsprog sig fra andre tegnsprog?
Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho
Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog
Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Læs om etymologiens elementer, nemlig lydhistorie, betydningsudvikling, bøjningshistorie og mere generel sproghistorie
Arveord
De ord som "altid har været i sproget, aldrig har forladt sproget og aldrig er kommet til sproget"

Ord og bogstaver i tal

Findes ordet?
Der er ikke nogen institution i Danmark der godkender nye ord; et ord kan derfor sagtens findes selvom det ikke står i nogen ordbøger
Antallet af ord i dansk
Der kan ikke gives noget nøjagtigt tal for hvor mange ord der er i dansk
De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel – hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog

Sproget på de digitale og sociale medier

Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sms- og chatsprog
Forkortelser og kreativ sprogbrug blev brugt flittigt i det tidlige sms- og chatsprog
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald

Sprogteknologi

Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Kilder og forslag til videre læsning
Links til de oprindelige artikler om sprogteknologi og andre kilder om emnet

Udtale

Bogstaver og lyde
Her kan du læse om vokallyde og deres forhold til vokalbogstaver, og om konsonantlyde og deres forhold til konsonantbogstaver
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.
Udtale
Udtale er den talte form af et ord eller udtryk, og i dette tema kan man læse om sprogets lydside. Temaet vil fokusere på dansk udtale, blandt andet ved at ...
Tryk, længde og stød
Når man beskriver ords udtale, må man tale om længde, stød og tryk
Lydskriftoversigt
Listen indeholder de hyppigste danske enkeltlydes lydskrift annoteret i både det danske lydskriftssystem, Dania og det internationale lydskriftssystem, IPA
Ordforklaringer
Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema
Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Æ, ø og å

Bogstavet å
Å blev officielt indført i 1948 og er det yngste bogstav i det danske alfabet
Æ, ø og å
Her kan du læse mere om bogstaverne æ, ø og å
Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Etymologi. Ordenes historie
Chatsprog
Forklaringer til svarene i julequizzen
Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Betydning
Ordklasser

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Mette Walsted Vestergaard fra TV-A er vild med sproget.dk
På dr.dk kan man læse Mette Walsted Vestergaards artikel med overskriften "Jeg elsker opslagsværker".
Forsvinder æ, ø og å?
Bogstaverne æ, ø og å bruges mindre i navne, men der er ikke udsigt til at bogstaverne forsvinder fra dansk, siger Sprognævnets direktør, Sabine ...
Århus med bolle-å eller dobbelt-a
Århus’ borgmester ønsker at ændre stavemåden af byens navn fra Århus til Aarhus.
Foredrag ved Michael Fortescue: What’s in a Linguistic Mesh?
Den 13. maj 2019 holder Michael Fortescue foredrag på Københavns Universitet.
Tow på tåppi å Toes
Er man til limericker og vendelbomål, kan man hver torsdag høre et "to'esda's digt" på youtube.
Ph.d.-forsvar: Hjælp til terminologer
Jakob Halskov forsvarer 26. oktober 2007 sin ph.d.-afhandling, der bl.a. er et forsøg på at hjælpe terminologer i deres praktiske arbejde med engelske ...
Det danske stød og tryk gør dansk svært at forstå
Det nyeste nummer af Mål og Mæle er udkommet bl.a. med en artikel om grundene til at dansk er sværere at udtale og forstå end andre sprog.
"Du förstår mer än du tror" - seminar om de nordiske sprog
Nordisk Sprogkoordination m.fl. arrangerer seminar om det nordiske sprogfællesskab tirsdag d. 30. nov. 2010.
Ph.d.-forsvar: Kalunga: An Afro-Brazilian Portuguese Variety
Den 1. november 2019 forsvarer Ana Paulla Braga Mattos sin ph.d.-afhandling.
Sproget.dk er i luften!
Så er sproget.dk en realitet. Læs pressemeddelelsen om sproget.dk.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Unge Å
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Tak til
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Retskrivningen på sproget.dk
About sproget.dk
Engelsk tekst om sproget.dk. English text about sproget.dk.
Bindestreger
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Skrivebordsbaggrunde
Hent skrivebordsbaggrunde til din computer