Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: -land

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
land sb., -et, -e, -ene, i sms. land-, fx landadel, og lande-, fx landegrænse, og lands-, fx landsforening; se land; land og by; de nordiske lande; barndommens land; lands lov og ret; til lands; al landsens ulykker

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

-land sidsteled (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) i substantiv intetkøn: -et, -e, -ene [-ˌlanˀ] 1 se land 2 stort inden- eller udendørs område hvor der foregår en bestemt aktivitet, sælges en bestemt type varer, el.lign. – kendt fra 1969

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • -land -land sb. (1969) (produktivt andetled i udvidet brug)
  • AVS-land AVS-land sb. (1975) udviklingsland med særlig tilknytning til Europa
  • i-land i-land sb. (1965) industrialiseret land
  • kerne-EU-land kerne-EU-land sb. (1994) centralt, politisk vigtig land i Europa, Frankrig, Tyskland og evt. enkelte andre lande i EU
  • u-land u-land sb. (1960) underudviklet land

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele

Typiske problemer

Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bindestregsdanskere
Jeg har nogle spørgsmål om brugen af bindestreger i den slags sammensætninger der betegner det som nogle gange kaldes bindestregsdanskere.For det første vil ...
danskmarokkaner el. marokkanskdansker
Hvorfor kan man kalde en person fra Danmark med marokkansk baggrund for en danskmarokkaner? Det rigtige må da være en marokkanskdansker. En danskamerikaner er ...
hollandsk el. nederlandsk
Det har længe irriteret os og andre nederlændere og flamlændere der er bosat i Danmark, at danskere bruger landenavnet Holland om det land der officielt hedder ...
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Ringevæsen
Hvad betyder "ringevæsen"?

SprogbrevetDR

I det her land
af Erik Hansen, marts 1987
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, maj 1995
Udtale
af Erik Hansen, december 1985
Hovedstæder
af Erik Hansen, februar 1986
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
Udtale
af Erik Hansen, september 1986
Udtale
af Erik Hansen, juni 1988
Kort
af Jørn Lund, december 1988
I og os
af Erik Hansen, april 1989
Udtale
af Jørn Lund, januar 1990

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Endonymi og eksonymi
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 23. april 2008
Fædrene og obligat/obligatorisk
af Ebba Hjorth, Politiken, 21. november 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014

Temaer

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Ordenes oprindelse

Etymologiens elementer — en række eksempler
Sådan finder man frem til et ords etymologi, dvs. ordets historie

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...

Sprogteknologi

Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Postvæsensprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...
Sømandsudtryk
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
[1]

Nyheder

Nyheder

Hvilke(t) sprog tales der i verdens yngste land?
På Sprogmuseet.dk kan du læse om sprog og befolkning i Sydsudan i Ole Stig Andersens artikel om den nyligt anerkendte stat.
Konference: Dialekt i periferien
Den 18.-19. januar 2019 inviterer Københavns Universitet til konference om dialekt og sprogvariation.
Flere synger på dansk
Stadig flere danske kunstnere vælger at synge og skrive sange på dansk.
"Language Policy and the Regions in Europe". Konference i Gdansk, Polen, 12. september 2008
PfD 2008 – Partnership for Diversity – er navnet på en konference i europæisk regi som afholdes af EBLUL – European Bureau for Lesser-Used Languages. Årets ...
Funktion og tekst
Fredag den 3. april holder RUC et symposium om sprog i brug.
Amerikansk sprogforsker går på opdagelse i kunstsprogenes forunderlige verden
Arika Okrent, ph.d. i psykolingvistik fra University of Chicago i USA, har skrevet bogen "In the Land of Invented Languages".
Fagre nye ord
Med indtrædelsen i et nyt årti gøres der status over årtiets ord – også i andre lande.
Findes der et internationalt tegnsprog?
I en artikel fra 8. februar 2011 på Sprogmuseet.dk skriver Janne Boye Niemelä, som er ungdomskonsulent i Danske Døves Ungdomsforbund, at man godt kan tale om ...
EU's Sprogpris 2011 går til Alfabet Tastaturet og Højskolen Østersøen
EU's sprogpris 2011 går til to vidt forskellige projekter, der begge fremmer sprogindlæring og -undervisning.
Hvad betyder de danske bynavne egentlig?
Alle byer i Danmark har et navn, men hvorfor har den lige det navn, den har? Det undersøger videnskab.dk.