Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter:

I følgende emnekategori(er): stilvarianter (fx slang)


Råd og regler

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
hun ser ked ud af det
Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?
kold tyrker
Vi vil gerne have jeres hjælp omkring udtrykket en kold tyrker. Hvorfra stammer udtrykket? Har det andre betydninger end den gængse? Kan man bruge udtrykket i ...
på/i klub
Mine børn siger at de nu skal til at gå på klub (i stedet for på fritidshjem), og lærerne siger også på, men det hedder da i klub, ikke?
regne med og/el. forvente
I min HH-klasse er vi i forbindelse med en oversættelse fra dansk til fransk kommet til at diskutere om forvente er synonymt med regne med. I forbindelser som ...
start på brev
Hvad skal man skrive som start på brev, fax osv.? Jeg er træt af Hej!, og Kære.. bruger jeg kun til familien. Kan man fx bruge: I fortsættelse af vores ...
stednavnes køn
Kan man bruge slagordet For et sjovere Stadion Allé i et kampagnemateriale der henvender sig til unge mennesker der er brugere af skoler, institutioner, ...
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?
vor el. vores
Er det vores eller vore man skal bruge i fx vores/vore kunder vil fremover modtage et nyhedsbrev hver måned?
[1]

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1994
Totalt
af Erik Hansen, maj 1995
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, juni 1995
Frygt og Bæven
af Erik Hansen, februar 1986
Et spørgsmål om stil
af Jørn Lund, januar 1987
Stil
af Jørn Lund, februar 1987
Sludder og vrøvl
af Erik Hansen, marts 1987
Øeh ...
af Erik Hansen, marts 1987

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Efterfølgende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Den skarpeste kniv i skuffen
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 10. februar 2007
Ungeren, svømmeren, vuggeren, fjerneren ...
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 6. januar 2007
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Radiobil
af Henrik Andersson, Politiken, 21. oktober 2006

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Afdankede sutter
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 21. april 2009
Hvem siger fuck?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 17. februar 2009
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte.
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord.
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere.
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund.
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden.
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord.
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Ordmuseum

Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område

Nyheder

Nyheder

Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.
Flest bandeord på Tv 2
Bandeordene er hyppigere på Tv 2 end på DR, viser ny undersøgelse.
Gammel kending blev årets ord: nice
Lørdag den 12. april blev vinderne af Boogie Prisen 2008 kåret.
Unges sprog. Ny bog om det danske sprog og dets udvikling
Unge danskere vokser op i sprogligt og kulturelt brogede omgivelser hvilket føjer nye træk og gloser til det danske sprog, der ændrer sig med stor hast. Det ...
GG eller BF - ny øvelse på sproget.dk
Sproget.dk er nu klar med en ny øvelse, hvor du skal gætte chatforkortelser.
Ny permanent udstilling i Ordmuseet
Besøg det udvidede Ordmuseum på sproget.dk.
Lærebog om fagsprog
”Lær dit fagsprog” er en lærebog om sproget på erhvervsuddannelserne.
Fagsprogskonference på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
Den 17. til den 21. august 2009 afholdes konferencen "XVII European Symposium on Languages for Specific Purposes" på Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.
Ny sæson af ”Språket”
Det svenske radioprogram om sprog ”språket” sender den første udsendelse i den nye sæson den 25. august kl. 13:20 på Sveriges Radio P1.
Hvorfor bander vi?
Ny engelsk forskning viser at bandeord kan reducere oplevelsen af smerte.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994