Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: øre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. øre sb., -n, -r, -(r)ne; i beløbsangivelse pl. øre; i kroner og øre
2. øre sb., -t, -r el. -n, -(r)ne, i sms. øre-, fx øretermometer, og øren-, fx ørenlyd; have store ører; være lutter øren

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

øre1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r eller -n, -rne eller -ne [ˈøːʌ] norrønt eyra, oldengelsk eare 1 hvert af de to høreorganer i hovedet hos mennesker og højerestående dyr, bestående af en indre del (det indre øre), mellemøret og en ydre del (øregangen og en særligt formet bruskflap som medvirker til at opfange lydene) 1.a den ydre, synlige del af høreorganet ørebrusk 1.b øregang 1.c den indre, usynlige del af høreorganet, dvs. mellemøret og det indre øre 1.d hørelse; høreevne 1.e overført bruges om øret som høreorgan og modtager af lydindtryk 1.f person; menneske 2 hver af de to hanke på siden af en gryde, terrin el.lign. greb | håndtag det indre øre den inderste del af høreorganet bestående af væskefyldte knoglekanaler: buegangen og forgården, som har betydning for ligevægten, og sneglen, som indeholder høreceller der omdanner lydsvingninger til nerveimpulser som føres gennem hørenerven til hjernen labyrinten det ydre øre den del af høreorganet som er synligt bestående af ørebrusken og øregangen, som slutter ved trommehinden en kæp i øret slang beruselse efter indtagelse af alkohol en pind i øret | en bøhmand en pind i øret beruselse efter indtagelse af alkohol en kæp i øret for døve øren/ører uden at få opmærksomhed og velvilje fra dem man henvender sig til fyge (flyve, pifte, ..) om ørerne på en 1 fyge (flyve, pifte, ..) gennem luften så man er ved at få det i hovedet 1.a overført bruges for at angive at noget foregår i stort omfang, voldsomt el.lign. få røde ører blive flov få ørerne i maskinen overført komme i vanskeligheder; få tæsk gå ind ad det ene øre og ud ad/af det andet overført blive glemt meget hurtigt have en ræv bag øret overført være snu og udspekuleret have en skælm bag øret overført være spøgefuld eller underfundig have en ræv bag øret have meget om ørerne overført have travlt være hængt op have noget (meget, ..) mellem ørerne være intelligent eller kløgtig have øre for noget have sans for noget, især musik eller rytme el.lign. have øje for hed om ørerne overført flov og nervøs (fordi man har gjort noget man ikke skulle have gjort) holde nogen i ørerne overført sørge for at nogen opfører sig ordentligt; irettesætte nogen holde sig for ørerne (øjnene, næsen, ..) lægge sin hånd eller sine hænder for ørerne (øjnene, næsen, ..), især for at undgå at høre, se, lugte osv. holde ørerne stive overført være særlig opmærksom hvile ørerne slappe af, især fra larm eller uro hviske nogen noget i ørerne overført gøre nogen opmærksom på noget på en diskret måde hælde vand ud af ørerne 1 overført sige noget uden særlig meget indhold, fx for at vinde tid eller undskylde noget – nedsættende 2 overført beklage sig (længe) – nedsættende hænge med ørerne overført se bedrøvet eller slukøret ud hænge med skuffen komme nogen for øre tilfældigt høre eller få at vide høre lukke ørerne for noget overført ignorere noget, fx fordi det er forbundet med ubehagelige konsekvenser at beskæftige sig med det lukke øjnene for noget lægge øret til jorden overført forsøge at registrere den fremherskende opfattelse eller stemning i en bestemt sammenhæng før man handler stikke fingeren i jorden lægge øre/ører til lytte til; høre på låne nogen øren/ører lytte til hvad nogen siger man skal høre meget før ørerne falder af talemåde bruges for at udtrykke forbavselse over at nogen kan sige eller fortælle om noget så mærkeligt, vanvittigt, sladderagtigt el.lign. med et halvt øre overført uopmærksomt skrive sig noget bag øret overført lægge mærke til og huske på slå ørerne ud overført høre opmærksomt efter – spøgende spidse ører små gryder har også øren/ører talemåde også børn hører og forstår hvad der bliver sagt omkring dem • dvs. man skal passe på hvad man siger når der er børn til stede snakke fanden et øre af snakke (for) meget og hurtigt; overbevise andre med sin talestrøm snakke/tale nogen et øre af snakke (for) meget og hurtigt; overbevise andre med sin talestrøm snakke fanden et øre af spidse ører overført lytte opmærksomt svinge (vifte, ..) med ørerne overført gå i byen og more sig til op over begge ører overført meget; i fuldt omfang tude nogen ørerne fulde sige noget gentagne gange for at få nogen til at ændre adfærd eller opfattelse tør bag ørerne overført voksen (og erfaren) varme nogens ører 1 slå nogen (på siden af hovedet) 1.a overført kritisere nogen voldsomt vende det døve øre til ikke (ville) høre efter væggene har ører talemåde man skal være forsigtig når man siger noget fortroligt, for der er måske uvedkommende der lytter være lutter øren være meget opmærksomt lyttende øre2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne eller -ne [ˈøːʌ] norrønt eyrir, oldengelsk ora; vist gammelt lån fra latin aureus 'guldmønt', til aurum 'guld' 1 dansk, norsk, svensk og islandsk møntenhed som er 1/100 krone 1.a mønt med værdien 1 øre enøre ikke en rød øre ingen penge overhovedet ikke en rød reje ikke fem flade øre ingenting; ingen ikke for to øre .. ikke noget som helst eller meget lidt .. sætte kroner og øre på noget overført fastsætte en pris på noget; præcisere et beløb ør adjektiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -e [ˈøˀɐ̯] norrønt œrr; 'ør, afsindig' ikke ved sine sansers fulde brug pga. psykisk eller fysisk påvirkning, fx forvirring, anstrengelse, svimmelhed eller beruselse omtåget | fortumlet | bims rundtosset

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • øre: gruset strand; halvø, odde, tange
  • øre: møntenhed, (tidl.) vægtværdi; skillemønt, pengestykke, slant, skilling, ørtug, penning, se penge
  • øre: høreorgan, auris; ørebrusk, ørelap, auricula, lyttelap; høresans, sprognemme, ge-, hør; (harens øre :) løffel; hank, greb, håndtag

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Øre,1 I. Øre, en ell. et (Chr Nicolaisen.Amagers Hist.I.(1907).18. JohsBrøndst.LL.103. hertil ell. til I. Ør 2: Øret (dvs.: Arnkilsøre paa Als). GSKrig64.III,2.71). flt. (uden sikker adskillelse fra flt. af I. Ør) -r (Fra alleLande. 1876.I.301. VilhAnd.(DanmHVC.187)). (no. dial. øyra, gruset landstrækning, oldn. (glno.)
Øre,2 II. Øre, en ell. (nu dial.) et (Monrad. (Kirkehist Saml.6R.III.365). Univ Bl.I.380. Korch.Godtfolk.II.(1924).129. jf. Flemløse. 121. UfF.(Falster; “endnu neutr. hos de ældre”); i bet. 1.2: Holb.Paars.155; se ogs. ndf. sp. 164261; sml. Løsøre). flt. d. s. (Suhm.Hist.IX.102. Molb.HO. MO. Holst.R. LovNr.66
Øre,3 III. Øre, et (som sidste led af de u. bet. 10.1, 3 og 11.3-4 nævnte ssgr. ofte en). Høysg.AG.51. flt. -n (Ps.44.2. JBaden.OrtO. Molb.HO. Holst.R. ThøgLars.Dagene.(1905). 42. AndNx.MR.170. ErlKrist.DH.109. Esp. §127. Thorsen.72. LollGr.45. jf. Høysg.AG.51. VSO.IV.O37. MO. Mikkels.Sprogl.160 (“lidt forældet”).
øre,4 IV. øre, v. -ede. (sv. dial. öra (jf. sv. yra), no. øre, oldn. œra; af II. ør; jf. ør(e)t u. II. ør (sp. 163846ff.); Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog, l. br.) gøre ør (II); beruse. Som en mild rus . . ører det (dvs.: veltalenhedens magt) sindet. PARosenb.Hjarne.(1883).57. En sanseløs Jagen, der ørede og smærtede.
øre,5 V. Yderst sjælden, enestående forekomst øre, v. (af III. Øre (7)) opfatte med øret; høre. *Guds-Røsten maa øres, | Maa sanses, maa høres, | Naar røre den skal. Grundtv.SS.V.267.
øre,6 VI. øre, v. se øgre.
øgre øgre, v. (fynsk, sjæll. øjre. Junge.409. Rask.FynskeBS.71. CReimer.NB.221. fynsk øre. Brenderup.§34,7. Flemløse.4). -ede. (ænyd. øgre, øfre, ogre (aagre), hallandsk ykkra sik, ökkra sig, blive raskere, hurtigere (Rietz.835), jf. sv. dial. ökkra sig, forøges, vokse til; af uvis oprindelse, jf. SprKult.I. 91ff.; dial.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 57. Bindestreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om bindestreg
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
til eller for
Jeg er indvandrerlærer. I den lærebog jeg bruger, er der i samme lektion følgende eksempler på brugen af til og for: 1. Den første dreng ville have en ...
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
nedbryde
I mit firma er nedbryde blevet modeord. Et nyt tiltag fra ledelsen "nedbrydes på medarbejderniveau". Jeg kan naturligvis godt gætte hvad der menes, men jeg ...
skod
Hvorfra stammer ordet skod om en cigaretstump, og hvor gammelt er det?
stå tidens prøve
Jeg er stødt på udtrykket at noget har stået tidens prøve i en artikel i Den Store Danske Encyklopædi (bd. 15, 1999). Jeg mener at udtrykket må være en ...
substantivers køn
Jeg har et spørgsmål om navneord. Hvad er reglerne for fordelingen af en og et? Hvad er det der afgør om et ord er fælleskøn eller intetkøn? Hvorfor hedder det ...
vind-vind-
I bøger om ledelse støder jeg ofte på ordet vind/vind-situation. Altså det at begge parter i en sag får noget ud af det. Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Øremærke
Hvor stammer betydningerne af "at øremærke" og et "øremærke" fra?
Bindestreger
Hvad er reglerne for brug af bindestreger i sammensætninger?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?

SprogbrevetDR

En lapsus
af Jørn Lund, december 1988
Retstavning
af Jørn Lund, november 1994
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1989
Stønnere og gejle fjollehoveder
af Jørn Lund, november 1994
En kort pause
af Erik Hansen, oktober 1986
Udtale
af Erik Hansen, april 1994
Udtale
af Jørn Lund, september 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Find fem fejl
af Erik Hansen, maj 1995
Udtale
af Erik Hansen, april 1986

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Svesken på disken
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Frimærke med sprogfejl?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 13. januar 2007
Julefrokost + kæp i øret = tømmermænd
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Kæp i øret
af Ebba Hjorth, Politiken, 16. december 2006
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Etik eller moral?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. april 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ord der gør dig gammel II
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 16. juni 2009
Hvad blev der af "r"?
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 18. november 2008
Urealistisk forslag
af tidligere formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen, Jyllands-Posten, 19. juni 2008
Bred ymer
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 26. juni 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Slang

Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.

Ungdomssprog

Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Skolesprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Skriftsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært ...

Nyheder

Nyheder

Pressmeddelelse Drilske Svenske Talemaader.pdf
Nyt speciale frikender Radioavisen
En ny analyse frikender DR's Radioavisen for sjusket udtale og et uforståeligt talesprog. Nyhedsoplæserne taler i et tydeligt og nutidigt sprog, konkluderes ...
Bibelen oversat til tegnsprog
Søndag d. 3. februar 2013 blev den nye tegnbibel taget i brug.
Dansk forskerhold undersøger hvordan vi lærer at tale
Når man hører en talestrøm, er det afgørende at kunne skelne de vigtige ord fra mindre vigtige ord.
Foredragsrække på RUC om identitet og interkulturalitet
Sprog og kommunikation er blandt de emner der bliver taget op i den kommende foredragsrække på Roskilde Universitetscenter.
sjusk2011 program
Retslingvistik
Invitation til seminar
"Technologies, interaction and interculturality in foreign language learning and teaching"
Konference om engelsk som undervisningssprog i Europa
19.-21. april afholdes konference i København.
'hygge' optages i britisk ordbog
Ordet 'hygge' findes nu som opslagsord i den britiske ordbog Oxford English Dictionary (OED).

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

at høre nogen snakke eller snakker
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
About sproget.dk
Engelsk tekst om sproget.dk. English text about sproget.dk.