Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ønske

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. ønske sb., -t, -r, -rne
2. ønske vb., -r, -de, -t

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ønske1 substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -t, -r, -rne [ˈønsgə] norrønt ósk, oldengelsk wusc; af en indoeuropæisk rod med betydningen 'stræbe, ønske', formen med -n- skyldes påvirkning fra nedertysk , jævnfør tysk Wunsch 1 higen eller stræben efter noget håb 1.a mål eller genstand for denne higen eller stræben 2 forhåbning om at nogen får eller oplever noget bestemt efter ønske i overensstemmelse med nogens ønske ønske2 verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈønsgə] 1 have eller ytre et ønske om noget; gerne ville have eller opnå noget ville 2 udtrykke eller nære håb om at nogen får eller oplever noget bestemt lade tilbage at ønske ikke leve op til forventningerne eller forhåbningerne ville/kunne ønske nære et ønske om noget mere eller mindre uopnåeligt, usandsynligt, umuligt el.lign. være ønsket være velkommen et sted, i en kreds eller en sammenhæng ønske nogen/noget hen hvor peberet gror ønske at nogen/noget befandt sig meget langt væk så man slap for dét besvær ønske sig føle behov for; håbe på at få

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ønske: begære, attrå, eftertragte, håbe, tilstræbe, forvente, lægge sig på sinde, ville, have på hjerte, længes efter; hige efter, sætte næsen op efter, bede om, vente på, nære forventning om
  • ønske: se begær

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Ønske,1 I. Ønske, et. (tidligere ogs. skrevet Ynske. Moth.Y4. Høysg.AG.41. OGuldb. Br.123. Leth.(1800).207). flt. -r. (ænyd. ønske, ynsk(e) og øske, glda. ønsk, ynsk (HellKv.57. Suso.11) og usk (Brøndum-Nielsen.GG.I.158), fsv. ønsk og usk, osk (sv. önskan), no. ønske, oldn. ósk,
ønske,2 II. ønske, v. (tidligere ogs. skrevet ynske. Moth.Y5. PoulPed.DP.(1937). 32. Holb.Bars.II.2). præt. -ede ell. (nu næsten kun dial.) -te (Bagges.IV.27. Oehl.PSkr. I.167. jf. Moth.Y5 samt Esp.§188, c. – ogs. skrevet ønskde. FGuldb.II.186); part. -et ell. (nu næsten kun dial.) -t (Cit.1717. (Falsteriana.105). Steners.Poes.7. Ew.(1914). IV.243. PHFrim.(Poet Saml.I.13). jf. Moth.Y5 samt Esp.§188, c.). vbs.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
5. Ordklasseangivelse
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 33. Præteritum participium efter hjælpeverber mv.
De gældende retskrivningsregler om præteritum participium (kort tillægsform) efter hjælpeverber og andre verber
§ 54. Udråbstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om udråbstegn
§ 60. Skråstreg
De gældende retskrivningsregler (2012) om skråstreg

Typiske problemer

De store tegn
Tegnsætningens vigtigste funktion er at vise hvilke informationer der hører sammen, og hvilke der skal adskilles. Man skelner mellem store og små tegn. ...
Ord
Orddeling ved linjeskift
Se hvordan man sætter bindestregen korrekt når man skal dele et ord
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning

Huskesedler

Huskesedler
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

bøttekort
I forbindelse med en bestilling af små kort uden tekst har jeg brugt ordet bøttekort. Mine kollegaer kender ikke ordet og påstår at jeg selv har fundet på det, ...
forkvinde forligskvinde
Med hvilken motivering har Dansk Sprognævn godkendt forkvinde og forligskvinde som betegnelse for en kvindelig formand, hhv. kvindelig forligsmand? Efter min ...
pallette el. palette
Jeg arbejder for en virksomhed der producerer interne logistiksystemer. Vi har en gammel diskussion om hvorvidt det hedder paletter eller palletter. Jeg holder ...
rykke ferien frem
Hvad betyder rykke frem om et tidspunkt? En ferie den 12.-20. marts skal rykkes frem. Betyder det at den skal flyttes til tidligere i marts måned, eller skal ...
skrive sig noget bag øret
Hvad betyder udtrykket at skrive sig noget bag øret - og er det ikke lidt dumt at skrive noget dér?
sort tale
Hvad er sort tale, og hvor stammer begrebet fra?
melde ud
Hvorfra kommer det at politikere ikke mere udtaler sig, men melder ud?
cheftitler
I Nordfyns Kommune har vi fået en ny enhed - nemlig Bibliotek og Borgerservice. Nu vil vi gerne høre Dansk Sprognævn, hvad I mener, lederen af denne enhed ...
det globale syd
Jeg ønsker at vide om man kan bruge den globale syd som synonym til udviklingslande. Er der andre synonymer til udviklingslande?
Dronning eller dronning?
Jeg har bemærket, bl.a. på kongehusets hjemmeside, at alle stillinger: dronningen, kronprinsen, prinsen osv. bliver skrevet med stort.Men så vidt jeg kan læse ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Dagtilbuddene eller dagtilbudene?
"Dagtilbud(d)ene" – findes der en regel for hvornår der skal være to d'er?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

Gode ønsker
af Jørn Lund, december 1988
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Klicheer
af Jørn Lund, januar 1989
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Find fem fejl
af Erik Hansen, april 1995
Betydninger
af Erik Hansen, november 1985
Udtale
af Jørn Lund, januar 1989
Kort
af Erik Hansen, april 1990
Udtale
af Jørn Lund, januar 1991

Mål og Mæle

Lov om Dansk Sprognævn
Lov nr. 320 fra 1997 og lov nr. 1171 fra 2008

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Løst og fast om sammensætninger
af Henrik Lorentzen, Politiken, 10. oktober 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Ikke andet?
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 13. oktober 2012
Va ku ha været
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 22. november 2014
Svine
Af Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten, 3. november 2012
Fuck ordbogen!
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 13. april 2013
Nævn eller politi?
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 6. juni 2015
Grexit og brexit
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 26. september 2015

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Hvad er sprog

Tegnsprog
Læs mere om tegnsprog, og se et eksempel på tegnsprog

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i

Ordsprog

Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...

Leg og lær

Ordmuseum

Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Snedkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt ...
Sportssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt ...

Grammatik for dummies

Grammatik for dummies
Følg Thomas Skovs forsøg på at lære grammatik ... og lær selv med

Nyheder

Nyheder

Undervisning på engelsk sænker studerendes niveau
Brugen af engelsk som undervisningssprog på de danske uddannelsesinstitutioner har konsekvenser for det faglige niveau.
21. februar er international modersmålsdag
Unesco, FN's kulturorganisation, har udnævnt dagen til den internationale dag for modersmål.
Videnskab.dk trodser Retskrivningsordbogen
På grund af et stærkt ønske fra deres læsere har Videnskab.dk besluttet at ændre stavemåden af ordet dna.
Det norske fremskridtsparti angrer hård sprogbrug efter terrorangreb
Terrorangrebene i Norge den 22. juli får det norske fremskridtspartis leder, Siv Jensen, til at fortryde den hårde retorik i indvandrerdebatten.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Huskesedlerne "Sproghjælp" på sproget.dk og app
Dansk Sprognævns huskesedler, "Sproghjælp", giver et hurtigt overblik over typiske problemer med grammatik og retskrivning.
Hvad er det de siger på den anden side af sundet?
Danske og svenske unge har tilsyneladende store problemer med at forstå hinanden.
'Han' erstattes af 'hun' på universitet i Slovenien
I Sloveniens hovedstad Ljubljana vil et af universitetets fakulteter erstatte maskulint køn med feminint køn i juridiske tekster.
Kulturministeren igangsætter sprogteknologisk udvalgsarbejde
Dansk Sprognævn har fået til opgave at lede et sprogteknologisk udvalg som er nedsat efter ønske fra kulturministeren.
Århus markedsfører sig på engelsk
Eksperter sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt valget af engelsk har en effekt.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Indhold og opbygning
Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
COP 15
COPenhagen?
Tak til
Baggrunden
Læs om baggrunden for oprettelsen af sproget.dk