Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: øl

Mente du: l| ø| føl| køl | se flere forslag | møl| nøl| pøl

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. øl sb., -let, øl, -lene (en væske), i sms. øl-, fx ølbrygning, ølflaske, ølsalg, øltype
2. øl sb., -len, -ler el. øl, -le(r)ne (flaske e.l. med øl)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

øl substantiv, intetkøn eller fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) betydning 1: -let, -, -lene; betydning 2: -len, - eller -ler, -lene eller -lerne [ˈøl] norrønt öl; af en rod med betydningen 'bitter', af samme indoeuropæiske oprindelse som alun 1 gæret drik der indeholder alkohol og kulsyre og er fremstillet af vand, gær, malt, humle og evt. råfrugt 2 flaske, glas el.lign. med øl bajer bajersk øl = lagerøl lige til øllet overført lige akkurat tilstrækkelig lyst øl øl af pilsnertype der kun indeholder ca. 2,5 % alkohol letøl når vinen (øllet, sprutten, ..) går ind, går forstanden ud talemåde når man bliver fuld, aftager evnen til at tænke klart og handle fornuftigt (som) det tynde øl overført (som) uvæsentlig eller underordnet person eller ting der følger med den eller det der har den egentlige interesse vise nogen hvor David købte øllet give nogen klar besked om en sags rette sammenhæng øl, fisse og hornmusik bruges for at beskrive typisk mandlig optagethed af platte, vulgære emner

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • øl: rem, spænderem, reb, snor, snørebånd
  • øl: bajer, pilsner, håndbajer, høkerbajer, svalebajer

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • OL OL navn (1959)
  • para-OL para-OL (1994)

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Hvidtøl Hvidt-øl, et ell. (om en flaske af dette øl) en. (nu l. br. hvidt øl. Holb.Ligbeg.1sc. Hallager. 73. NicHolm.GA.19). (jf. ty. weissbier, fr. bière blanche osv.; egl. om lys ølsort) overgæret, maltstærk, som regel alkoholsvag dansk ølsort; ogs.: en flaske af dette øl. Hos J. N. . . er got Hvidt-Øl baade paa Bouteiller og foruden, til Kiøbs at bekomme.
Tyskøl Tysk-øl, et. (i to ord: tysk øl. LHøyer.G.61. LTid.1759.91. KbhDipl.IV.709. jf.: Tydsk øll . . vulgo Tyst-øll. Rostgaard.Lex.T76b). spec. (ænyd. tysk-, tystøl ofl., glda. thy(di)støl; foræld.) om en særlig slags, fra Tyskland (spec.: Rostock) indført øl. TroelsL.V.85.
Øl,1 I. Øl, en. flt. -e (ogs. ølle, se u. Læderøl) ell. -er (Moth.Ø15. Robinson.I.231. UfF. (Fyn). Feilb.; ogs. øller. Skjoldb.KH. 185. Feilb.). (ænyd. glda. d. s. (DGL.VII.79; jf. Brøndum - Nielsen.GG.I.131), sv. dial. öl (fsv. øl), oldn. ól (ál); besl. m. gr. ankýlē,
Øl,2 II. Øl, et ell. (i bet. 2) en (tidligere stundom ogs. m. anden anv., om sorten olgn.: *Hin gode Danske Øl kand meget vel staa bi. Sort.Poet.84. en Kjældermand, der . . til høi Priis, “overlod goe Venner en Øl, som han sjel hadde gort gammel fo si eien Mond.” Oversk.L.111. jf.: Skoleholderen: “ . . Hvor staaer Brændevinen?” . .
Øl,3 III. Øl, subst. se u. Jøl.
Øllegrød Ølle-grød, en. (l. br. øl og grød. StevnsBjev.65) en ret af kogt øl med (deri opvarmet) grød. “Idag skal han da begraves, den gamle Kannik fra Soer” – sagde Martin . . da han om Morgenen bragte Bispen Øllegrøden. Ing.VS.1I.(1826).69. Heib.Pros. X.262. en liflig Damp af Øllegrød.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

2. Betydningsoplysninger
§ 16. Orddeling ved betydningsbærende orddele
De gældende retskrivningsregler om orddeling ud fra betydningen af ordets dele
§ 53. Spørgsmålstegn
De gældende retskrivningsregler (2012) om spørgsmålstegn
§ 56. Parentes
De gældende retskrivningsregler (2012) om parentes
§ 26. Adjektiver på -sk
De gældende retskrivningsregler om stavemåden af bestemte adjektiver (tillægsord) i intetkøn

Typiske problemer

Bindestreger
Bindestregens hovedformål er at binde to eller flere ord sammen. Men man bruger også bindestreg ved deling af ord ved linjeskift.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af

Ordlister

Sammensætninger med bindestreger
En alfabetisk liste over sammensætninger med tal og symboler
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

så giver jeg en øl i lufthavnen
Jeg er flere gange stødt på udtrykket så giver jeg en øl i lufthavnen, men kan ikke finde det i nogen ordbøger. Jeg mener at det betyder noget i retning af ...
indikation for/på/af noget
Er noget en indikation for, på eller af noget andet?
må jeg få en til is?
Mine børn siger næsten helt konsekvent fx ”må jeg få en til is?” Jeg prøver at lære dem at det hedder ”må jeg få en is til?”, men det hjælper vist ikke, og nu ...

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At eller og?
Hvordan skelner man mellem brugen af "at" og "og"?

SprogbrevetDR

OL
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1992
Olympiade
af Erik Hansen, januar 1994
Kort
af Erik Hansen, marts 1986
Olympiade/Olympiske Lege
af Jørn Lund, september 1987
USSR – SSSR – CCCP
af Erik Hansen, april 1988
AIDS eller æjds?
af Erik Hansen, maj 1989
Ret og rimeligt
af Erik Hansen, april 1990
Piger?
af Jørn Lund, september 1990
Klicheer
af Jørn Lund, november 1990
Olympiade
af Erik Hansen, april 1992

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011

Temaer

Udtale

Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Ordmuseum

Bryggersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Bagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...

Nyheder

Nyheder

Lamme frikadeller og fad øl... – er det forkert at splitte sammensatte ord?
Lingvisten Ruben Schachtenhaufen har skrevet en artikel på Sprogmuseet.dk om de danske regler for sammenskrivninger.
pdf jyllandsposten
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.
Den Danske Ordbog opdateres med 1.727 nye ord
'Deleøkonomi', 'forventningsafstemme', 'HDMI-­stik' og 'mikroplast' er blandt de nye ord.
Skibelund Krat-brochure