Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: åre

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
1. åre sb., -n, -r, -rne; ro med årerne; have blåt blod i årerne; træets årer; kunstnerisk åre
2. åre (el. ådre) vb., -r, -de, -t (efterligne årer i træværk)

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

åre1 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈɒːɒ] af gammeldansk athre 'blodåre', af en rod med betydningen 'indvolde' 1 rørformet kropsdel der leder blod til eller fra hjertet blodåre | blodkar arterie | vene 1.a overført evne til at udfolde sig kunstnerisk inden for fx musik, poesi eller billedkunst 1.b botanik væskeholdig streng i planters blade 2 rille eller stribe i fx træ 2.a geologi malmfyldt revne i en bjergart 3 afgrænset strøm af vand i jord eller bjergart have bondeblod i årerne være bonde eller efterkommer af bønder have indianerblod i årerne tilhøre eller være efterkommer af den oprindelige befolkning i Amerika (med undtagelse af det nordligste Nordamerika) – kan virke stødende have kunstnerblod i årerne føle sig draget af kunstneriske gøremål eller være efterkommer af kunstnere have sigøjnerblod i årerne være sigøjner eller efterkommer af sigøjnere – ordet sigøjner bruges oftest nedsættende have sømandsblod i årerne være sømand eller efterkommer af sømænd have vikingeblod i årerne være viking eller efterkommer af vikinger åre2 substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -n, -r, -rne [ˈɒːɒ] af gammeldansk are oprindelig betydning 'stang' redskab (af træ) til at ro med, bestående af et bredt, fladt blad på et langt skaft pagaj | padle hvile på årerne holde årerne stille over vandet åre3 substantiv (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) ad åre se år ådre eller åre verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t ådre: [ˈʌðʁʌ] • åre: [ˈɒːɒ] efter tysk adern, dannet til substantivet Ader, jævnfør dansk åre '(blod)åre, åre (i træ)' efterligne træs årer ved hjælp af maling eller udskæring år substantiv, intetkøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -et, -, -ene [ˈɒˀ] • i formen “åre”: [ˈɒːɒ] • i nogle sammensætninger “år-”: [ˈɒː-] eller eller: [ɒˈ-] • i andre “åre-”: [ˈɒːɒ-] • i andre “års-”: [ˈɒˀs-] norrønt ár, oldengelsk gear; beslægtet med græsk horos 1 den tid det omtrent tager Jorden at bevæge sig én gang rundt om Solen • dvs. 12 måneder eller 365 dage (i skudår 366 dage) gammeldags åring 1.a en sådan periode anvendt som enhed ved angivelse af alder eller levetid, især for mennesker 2 tidsrum som går fra 1. januar til 31. december, og som har et bestemt nummer (årstal) i tidsregningen kalenderår anno 2.a kalenderår udpeget af fx FN med det formål at skabe international opmærksomhed om et bestemt emne eller problem ad åre i løbet af nogle år; engang – formelt det gamle år det år man ved et årsskifte går ud af – bruges især i tiden omkring og umiddelbart efter årsskiftet det nye år det nye år det år man ved et årsskifte går ind i – bruges især i tiden omkring og umiddelbart efter årsskiftet det gamle år fylde 1 (30, 62, ..) år have 1-års (30-års, 62-års, ..) fødselsdag; blive 1 (30, 62, ..) år gammel • især om person fylde år blive et år ældre; have fødselsdag • især om person have 10 (25, mange, ..) år på bagen overført være så gammel eller erfaren som angivet; være (forholdsvis) gammel eller erfaren gammel i gårde i det Herrens år i året (efter Kristi fødsel) – ofte højtideligt eller spøgende anno Domini i løbet af dagen (året, ..) eller i dagens (årets, ..) løb mens det nævnte tidsrum forløber eller skrider frem; inden for det tidsrum hvor den nævnte handling, aktivitet eller virksomhed foregår i år i løbet af eller på et tidspunkt inden for det år som det er for den talende komme op i årene overført være ved at blive (forholdsvis) gammel mange Herrens år mange år; meget længe med årene i løbet af de år der vil gå eller er gået med tiden mellem år og dag i løbet af nogle år; efterhånden som årene går om føje år/tid efter forløbet af en kort årrække eller et kort tidsrum – ofte højtideligt om året hvert år; pr. år støvets år overført halvfjerdsårsalderen, hvor man kan vente snart at skulle dø (så) lang som et ondt år 1 som føles meget og oftest ubehagelig lang • om tid langtrukken 1.a overført meget lang • bl.a. om tekster og optegnelser (så) tung som et ondt år som føles meget og oftest ubehagelig tung • om genstand til års gammel; ældre – gammeldags være oppe i årene overført være (forholdsvis) gammel året rundt i løbet af hele året år og dag meget lang tid år ud og år ind hele tiden i mange år år efter år

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • åre: blodåre, blodkar, kar, vene, arterie; kanal, rør; digterevne; malmgang; padleåre, pagaj

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Aare,1  I. Aare, en. Høysg.Anh.30. flt. -r (æda. athræ, fsv. aþra, muskel, sene, aare, sv. åder, oldn. æðr, ty. ader)    1.1) rør (“kar”), hvorigennem næringsvædsker føres omkring i organiske legemer. i Steden for Blod maa (han) have Blek, som løber om i Aarene.
Aare,2  II. Aare, en. udtale og bøjning som I. Aare, jf. Høysg.Anh.30. (oldn. ár, sv. år(a), eng. oar) om redskab til fremdrivning af fartøjer ved haandkraft. Aaren bestaar af Bladet og Skaftet. Funch.MarO.II.5. Seylene af Purpur, og Aarene beslagne med Sølv. Holb.Heltind.I.210. *Seierfulde roe de hiem, | Hurtig slaae de raske Aarer.
aare,3  III. aare, v. -ede. vbs. -ing (s. d.). efterligne planternes aarer v. hj. af farve ell. udskæring (jf. aadre). den øvede Maler aarer Egetræ smukkest i Olie. Haandgern.561. naar Grene og Blade er færdigskaarne, afslebne og aarede. smst. 288.efterligne planternes årer. Feilb.III.1196.  
aare,4 IV. aare, v. se aares.
V. aare, v.
(ældre spr.) årelade. ved Sygdomme maae man ey strax lade sig Aare, uden at søge Raad hos en god Læge. En meget nyttig Lægebog.4(1807).38.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
5. Ordklasseangivelse
8. Ét eller flere ord?
§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
De gældende retskrivningsregler om adverbier (biord) og t-adverbialer (biled) dannet af adjektiver (tillægsord)
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
De gældende retskrivningsregler om tilføjelse af -t på adverbialer (biled)
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger

Typiske problemer

Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
De små tegn
Tegnsætningen hjælper os til at udtrykke pauser, tryk, rytme, sætningsmelodi, tempo mv. — det vil sige de signaler vi alle sammen kender fra talesproget. ...
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Punktum
Punktum deler teksten op så den er til at forstå, og er derfor vores allervigtigste tegn
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Sideordning og underordning — ord og sætninger
Ord og sætninger kan både være side- og underordnede

Ordlister

Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
T-leksikon
Oversigt over adverbier dannet af adjektiver som ender på -ig, -lig og -vis
Stort eller lille begyndelsesbogstav
Slå bestemte ord og emneord op, og se om de skal med stort eller lille begyndelsesbogstav
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

plus 10 års erfaring
Kan jeg har plus 10 års erfaring betyde andet end præcis 10 års erfaring?
sølvbryllup - 25 års registreret partnerskab
Om nogle få år er det 25 år siden den første partnerskabslov blev vedtaget, og derfor er der jo par der snart skal fejre at de har levet sammen i registreret ...
findes iværksætteri
Økonomi- og Erhvervsministeriet er blevet bekendt med at Justitsministeriet ikke kan godkende at ordet iværksætteri bruges i en aktuelt foreslået lovtekst da ...
godt og vel et år
Hvad betyder godt og vel et år? Mere eller mindre end et år?
janteloven
Er janteloven et særligt dansk begreb, eller findes janteloven også i andre sprog? Hvis janteloven er et særligt fænomen som man især kender i Danmark og ...
toårlig
Kan man bruge ordet toårlig som afløsningsord for fremmedordet "biennal"?
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
en palette af muligheder?
Jeg har forgæves ledt i ordbøgerne efter udtrykket en palette af muligheder i betydningen ’en vifte af muligheder’. Det eneste jeg har kunnet finde, er ordet ...
Folkemødet eller folkemødet?
Skriver man folkemødet med lille begyndelsesbogstav eller Folkemødet med stort når der er tale om det folkemøde der afholdes hver sommer på Bornholm?
forrige
På min arbejdsplads er vi en del der mener at forrige år er for 2 år siden, andre mener at forrige år er året før det år vi er i. Hvem har ret?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Føje
Betyder "føje" 'få' når vi siger "om føje år"?
Spørgsmål og svar fra ordnet.dk
Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs ordnet.dk-redaktion modtager jævnlig mails fra brugere med kommentarer, ros, kritik og sproglige spørgsmål. En del af ...
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
En saga blot(t)?
"En saga blot(t)" – ét eller to t'er?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Hoved(e)
Skal man skrive "hoved" eller "hovede"?
Komme i tanke(r) om
Hedder det "komme i tanke" eller "tanker" om?
Luftstøtte eller flystøtte?
Findes ordet "luftstøtte", eller er "flystøtte" det rigtige ord?
Male eller mane fanden på væggen?
Hedder det "male" eller "mane" fanden på væggen?

SprogbrevetDR

116 års fængsel
af Erik Hansen, marts 1994
Kort
af Jørn Lund, november 1988
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Flere end og mere end
af Erik Hansen, september 1985
Klicheer
af Erik Hansen, april 1986
Den nye Retskrivningsordbog
af Erik Hansen, september 1986
Schlüter m.fl.
af Jørn Lund, december 1986
Udtale
af Jørn Lund, februar 1987
Klicheer
af Erik Hansen, februar 1988
Sprogprisen
af Jørn Lund, november 1988

Mål og Mæle

Retskrivningsbekendtgørelsen fra 1948 (historisk)
Den historiske bekendtgørelse som bl.a. indfører å og små bogstaver i substantiver (navneord)

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Støvets år
af Henrik Lorentzen, Politiken, 20. januar 2007
Hvad kommer 'blog' af?
af Henrik Andersson, Politiken, 10. marts 2007
Nye ord under træet
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 2. december 2006
Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Pas på Laura; hun er ny i trafikken
af Kjeld Kristensen, Politiken, 4. juni 2008
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Klassikere på moderne dansk
af Ebba Hjorth, Politiken, 14. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Er Karen Jespersen lavet af brugte cykelslanger?
af Kjeld Kristensen, Politiken, 30. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Majonæsekrigen 25 år efter
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 24. juli 2010
Sej(g)livede stavefejl
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 28. april 2012
Ord fra nullerne
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. marts 2010
Jeg mobilepayer dig lige
af seniorkonsulent Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 3. januar 2015
"Sproget" — Jyllands-Postens sprogklumme
Fast klumme i Jyllands-Posten som medarbejdere ved Dansk Sprognævn i perioden 2008-2016 bidrog til med personlige iagttagelser om sprog.
Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
Et udmærket ord
af forsker Marianne Rathje
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord
Unges bandevaner
Unges frekvens af bandeord lader ikke til at ændre sig med tiden

Hvad er sprog

Kunstsprog
Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Nye ord
Et nyt ord er et ord der ikke har været i sproget før. Men det kan også være et gammelt ord der bruges i en ny betydning
Hvordan finder man nye ord?
Læs om hvordan man indsamler nye ord med traditionelle og nye metoder
Hvad er et nyt ord?
Læs om forskellige typer nye ord, fx bonsai, coach og macho

Ordenes oprindelse

Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne
Ordenes oprindelse
Læs om etymologi, ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab

Ord og bogstaver i tal

De mest almindelige ord i dansk
Hvilke ord der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller ord i
De mest almindelige bogstaver i dansk
Hvilke bogstaver der er de mest almindelige i dansk, kommer an på hvilke typer tekster man tæller bogstaver i

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Sproget på de digitale og sociale medier

Kilder og forslag til videre læsning
Læs mere i vores kilder og i de øvrige artikler om emnet
Sproget på de digitale og sociale medier
Sociale medier
Hvad kendetegner de sociale medier, og hvad betyder det for det sproglige udtryk
Hashtags og emojier
Hashtags og emojier bruges som virkemidler bl.a. for at kompensere for kropssprog, mimik og tonefald
Tale eller skrift
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig?
Artiklen "Hvordan og hvorfor udvikler udtalen sig" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Er der nogen, der bestemmer ...
Artiklen "Er der nogen, der bestemmer over rigtig og forkert udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Udtale-reduktion
Artiklen "Udtale-reduktion" er en del af temaet om udtale.

Æ, ø og å

Bogstavet æ
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk

Leg og lær

Ordmuseum

Gammeldags sprog
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (gl.), der angiver at ordet anses for at være gammeldags sprog
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Nu sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (nu sj.), der angiver at ordet stadig er i brug, men anvendes af ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Apotekersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Biavlersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt ...
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...

Nyheder

Nyheder

Årets hadeord 2008
Vær med til at kåre de grimmeste ord og udtryk fra året der gik i berlingske.dk's hadeordskanon for 2008.
Årets ord og udtryk 2008
Se hvad du kan læse i det nye nummer af ”Mål & Mæle”.
Nyt fra Sprognævnet i 25 år
Skal vi have former af typen "gymnasie" i Retskrivningsordbogen?
Årets første udgave af Nyt fra Sprognævnet
Læs det nye Nyt fra Sprognævnet på Sprognævnets hjemmeside.
Vær med til at vælge årets ord 2014
'Undskyld' var årets ord sidste år. I år skal der kåres ord til hele fire kategorier, og Dansk Sprognævn og Sproglaboratoriet på P1 efterlyser kandidater.
'Normcore', 'spornoseksuel' og 'sorgsnylter' – ord fra året der gik
Dansk Sprognævn er klar med nyordslisten 2014. Listen indeholder både ord der er opstået i 2014, og ord der er ældre, men de er alle med til at sige noget om ...
Årets ord 2019 er 'klimatosse'
Dansk Sprognævn har sammen med P1-programmet Klog på Sprog kåret 'klimatosse' som årets ord 2019.
Nye ord i dansk — 10 år på nettet
Nyt fra Sprognævnet 2017/3 er netop udkommet. Det handler bl.a. om et ordbogsjubilæum, om kommapraksis i dag og om skrivearbejdet i det offentlige
Stednavneudvalget fylder 100 år
I anledning af sit 100-års jubilæum inviterer Stednavneudvalget i år til en række interessante foredrag.
Sprogpsykologi i 40 år
Sprogpsykologi afholder festival i anledning af fagets 40-års fødselsdag

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
About sproget.dk
Engelsk tekst om sproget.dk. English text about sproget.dk.
CO2-neutral
Ordet CO2-neutral har optrådt i danske medier siden 1989. Men ordet er blevet brugt mere og mere gennem årene.
Links
sproget.dk's linksamling
Det søger du i ...
Her kan du læse om de forskellige resurser man finder på sproget.dk.
Indhold og opbygning
Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994