Du er her: Forside

Søgeresultat

Du har søgt efter: ål

Mente du: åle| l| å| bål | se flere forslag | kål| mål| nål| sål

Ordbøger

Retskrivningsordbogen Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/ro
ål sb., -en, ål, -ene, i sms. åle-, fx åleruse; røget ål

Den Danske Ordbog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ddo

ål substantiv, fælleskøn (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -en, -, -ene [ˈɔˀl] norrønt áll, tysk Aal; oprindelig betydning vistnok 'stribe' 1 op til 1,5 m lang, smidig ålefisk med lang, smal krop og små, slimede skæl • er gennemsigtig (glasål), gullig (gulål) eller mørk (blankål) afhængigt af udviklingsstadiet • lever i fersk- og brakvand, men gyder i havet; tilhører ålefamilien Anguilla anguilla havål 1.a denne fisk brugt som fødevare elektrisk ål op til 2 m lang, ålelignende karpefisk som har mørk ryg med lysere pletter og rødlig bug, og som ved hjælp af særlige organer langs bugen kan udsende en elektrisk spænding på op til 500 volt, der dræber eller lammer et byttedyr • tilhører ordenen af elektroål, Gymnotiformes Electrophorus electricus glat som en ål overført undvigende og svær at fastholde i en diskussion; upålidelig åleglat som en ål i mudder veltilpas; i sit rette element stange ål fange ål ved hjælp af en lyster ål i gelé madret bestående af kogt, marineret ål i en gelé lavet af fx fiskesuppe og husblas ål i strømperne overført folder i strømper der er gledet ned ad benet åle verbum (opslaget er forkortet – læs hele artiklen på ordnet.dk) -r, -de, -t [ˈɔːlə] af ål i betydningen 'komisk, latterlig person' 1 kritisere (hånligt); bebrejde, klandre 2 gøre nar ad; latterliggøre åle sig bevæge sig af sted som en ål eller en slange

Dansk Synonymordbog

Læs mere om ordbogen: Det du søger i
  • ål: anguilla

Nye ord i dansk Dansk Sprognævn

Gå til ordbogens hovedside: dsn.dk/noid
  • al al
  • al dente al dente adv. (1987) tilpas kogt uden at være gennemkogt
  • al xx's moder al xx's moder sbforb. (1992) vigtigste, bedste, retfærdigste af xx

Ordbog over det danske Sprog Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Gå til ordbogens hovedside: ordnet.dk/ods
Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: Ordbog over det danske Sprog er en historisk ordbog, som indeholder former der IKKE nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.
Aal,1 I. Aal, en. Høysg.AG.46. flt. d. s. ell.  -e. (æda. āl, flt. ālæ, oldn. áll; eng. eel; ty. aal mfl.) 1) Fiskenavn anguilla.     1.1) Aal, Hummer og Krabber. Holb.Qvægs.398. de Præste, som giftede sig, bleve efter Døden forvandlede til Aale. sa. Kh.427. Aalene . . høre til de mest sejglivede Fiske.
Aal,2  II. Aal, en. (vilkaarlig omdannelse af ty. fisch, spillemærke, efter fr. fiche, d. s.; se Dania.III.25; gldgs.) indsats, som gives af samtlige spillende ved kortspils (l'hombres) begyndelse, i form af et spillemærke, eller skrives som en bet i regnskabet, stambet. *L'hombre med Krukke og Aal. Storm.SD.133. Spillebog.(1786).22.
Aal,3  III. Aal, en. (oldn. áll, norsk aal, sv. dial. ål, dyb rende, mørk stribe; rimeligvis et fra I. Aal forsk. ord med grundbet. “noget smalt og langstrakt”; se Svenska landsmålen. XX.1.765) 1) (jysk). smal vandrende i enge. MDL. jf. stednavne som Aal, Aale, Aaling, Aalum.  2) mørk stribe
Aal,4 IV. Aal, en. (æda. wol, oldn. vǫlr, got. walus; grundbet. “rund stok”. se Aarb. 1885.277; samme ord som Ol og Vol; fagl.) akse; stang med tap i begge ender, som bærer en portfløj, portaal (hos Moth.A88: et stykke træ i en veirmølle, som akselen hviler pâ). Porte bør gaa i “Aal”, en Opstander, hvori Revlerne er indtappede.
Aal,5 V. Aal, en. (laant fra nty. ell. holl. aal; ty. ahle, skomagersyl og sætternes aal, samme bet. hos Moth.A87; besl. med eng. awl, oldn. alr, syl; jf. Glitte-, Poler-, Rival; bogtr.) lille slank staalspids til at optage fejle typer med. Hallager.121. Selmar1.67.

KorpusDK

Ikon udråbstegn lille BEMÆRK: KorpusDK er en samling af tekster som viser hvordan sproget faktisk bliver brugt, og som derfor ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med gældende retskrivning.

Råd og regler

Retskrivningsregler

§ 3. Å og dobbelt-a
De gældende retskrivningsregler om å og dobbelt-a i bl.a. stednavne
§ 20. Fælleskøn eller intetkøn?
De gældende retskrivningsregler om substantivernes grammatiske køn (genus)
§ 6. Apostrof
De gældende retskrivningsregler om apostrof før endelser og i genitiv
§ 12. Store og små bogstaver i proprier
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i navne
§ 14. Store og små bogstaver i forkortelser og lign.
De gældende retskrivningsregler om stort eller lille bogstav i forkortelser
§ 17. Orddeling uafhængigt af betydningen
De gældende retskrivningsregler om deling af to- og flerstavelsesord uafhængigt af betydningen
§ 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen
De gældende retskrivningsregler om tilfælde hvor udtalen ikke har betydning for sær- og sammenskrivning
§ 41. Slutpunktum
De gældende retskrivningsregler om punktum mellem sætninger
§ 49. Komma eller ikke komma
De gældende retskrivningsregler om fast slutkomma valgfrit startkomma

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin · uddybning
Sådan løser du dine problemer med hans, hendes eller sin
Orddeling · uddybning
Detaljeret gennemgang af hvordan man deler ord ved linjeskift
Bindestreger · uddybning
Sådan løser du dine problemer med bindestreger
Find ledsætninger
En ledsætning (bisætning) kan ikke stå alene fordi den er led i en anden sætning. Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men ikke ...
Sætninger
Ord sættes sammen til sætninger. Og sætninger indeholder som minimum et verballed (udsagnsled) og som regel også et subjekt (grundled) — dvs. de to led man kan ...
Sætninger – emneoversigt
Kommareglerne · uddybning
Sådan løser du dine problemer med kommaer, kommasætning og kommaregler
Komma
Hvor skal kommaet stå? Find frem til regler, øvelser og grammatik vedrørende kommasætning
Hvad er en sætning?
Lær om subjekter og finitte verber – sætningens grundpiller

Ordlister

Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Rene adverbier (biord)
Liste over rene adverbier (biord), dvs. de adverbier der IKKE er dannet af et adjektiv (tillægsord), og som således kun kan bruges som adverbium
Ordforbindelser i ét eller flere ord
En alfabetisk liste over ordforbindelser i ét eller flere ord
Suffikser
En alfabetisk liste over suffikser, dvs. uselvstændige orddele
Lande og nationaliteter
Find betegnelser for lande og territorier. Eller find navnet på hovedstaden i fx Adsjarien eller betegnelsen på en indbygger fra Monaco.
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Indbyggerbetegnelser
Hvad kalder man en person fra Nibe, fra Esbjerg eller fra Ærøskøbing?

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

al(t), alle antibiotika
Siger (og skriver) man al, alt eller alle antibiotika?
Taleban eller Taliban? Al-Qaeda eller al-Qaida?
Der hersker tilsyneladende en vis forvirring med hensyn til skrivemåden af mange udenlandske ord. Hedder det eksempelvis Taleban eller Taliban? Og hvad med ...
annuisere, annualisere
Hedder det annuisere eller annualisere, og hvad betyder det?
en søsken
Jeg mener at der er noget der hedder en søsken. Det står der også i Ordbog over det danske Sprog. Men i Retskrivningsordbogen står der: søskende sb. pl. (fk.), ...
gallup, galluptal, gallupundersøgelse
Hvad er sprognævnets begrundelse for at skrive opslagsordene gallup, galluptal og gallupundersøgelsemed lille begyndelsesbogstav i Retskrivningsordbogen? Og ...
mainstreaming
Kan Sprognævnet finde på et godt alternativ til ordet mainstreaming i betydningen ’ligestilling’? Vi synes ikke det umiddelbart er til at forstå.
omstændelig el. omstændig
Jeg og mange andre bruger ordet omstændig, fx i en sætning som det var en noget omstændig procedure. Men i Retskrivningsordbogen kan jeg kun finde omstændelig. ...
russisk roulet
Hvor gammelt er udtrykket russisk roulet, og hvad kommer det af?
vind-vind-
I bøger om ledelse støder jeg ofte på ordet vind/vind-situation. Altså det at begge parter i en sag får noget ud af det. Hvordan er det mest hensigtsmæssigt at ...
vor el. vores
Hedder det altid vore kunder, eller kan man også skrive vores kunder? Og skriver man De eller du til kunderne?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Kamphund, muskelhund
Hvorfor definerer Den Danske Ordbog visse hunderacer som ”kamphunde” og ”muskelhunde”?
Hooligan
Hvad er oprindelsen til ordet "hooligan"?
Pessimisme
Hvornår blev ordet "pessimisme" først anvendt i Danmark?
Afghanistan
Bør det udtales med "au" eller "f"?
Flyversjus
Hvad er oprindelsen til ordet "flyversjus"?
Hvad er en stavelse?
Er Den Danske Ordbogs definition af "stavelse" ikke forkert?
Karisma
Hvorfor kan "karisma" ikke slås op i ODS?
Pendulord: forfordele, bjørnetjeneste
Hvorfor anerkender man forkerte betydninger af ord?
Pris og temperatur
Kan en pris være billig, og kan en temperatur være varm?
Syltetøj, værktøj og legetøj
Hvad for en slags tøj er "syltetøj", "værktøj" og "legetøj"?

SprogbrevetDR

Kun løs er al fremmed tale
af Erik Hansen, maj 1991
Afholdte
af Erik Hansen, maj 1994
Udtale
af Erik Hansen, februar 1994
Kollegaer
af Erik Hansen, april 1994
Kort
af Erik Hansen, april 1994
Militser, tropper og guerillaer
af Erik Hansen, maj 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, februar 1995
Kort
af Erik Hansen, april 1995
Syddanmark
af Erik Hansen, maj 1995

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Kan alen slås i hartkorn?
af Ebba Hjorth, Politiken, 5. marts 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Sprogligt kønsskifte
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 31. oktober 2007
Havelocks og flamingoer
af Henrik Andersson, Politiken, 24. oktober 2007
Gang på jorden
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. april 2007
Fra 'stinge røv' til 'med røven i vejret'
af Ebba Hjorth, Politiken, 3. marts 2007
Nu er hundrede og ét ude
af Henrik Lorentzen, Politiken, 24. februar 2007
Sprogligt — Politikens sprogklumme
"Sprogligt" udkom som en fast ugentlig klumme i Politiken fra 7. oktober 2006 til 25. juni 2008 og blev skrevet af medarbejdere ved Det Danske Sprog- og ...
'Tak fordi...'
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
At lege tepotte
af Ebba Hjorth, Politiken, 17. oktober 2007
Wellness
af Kjeld Kristensen, Politiken, 11. november 2006
[1]

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Norske tilstande
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 16. december 2008
Skal man rutte med sandheden?
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 22. august 2015
Pseudofransk
Af Jørgen Nørby Jensen, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, Jyllands-Posten 23. juli 2016
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
/, // og xxx
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. juni 2014
Bred ymer - igen - igen
af seniorforsker Eva Skafte Jensen, Jyllands-Posten, 6. september 2014

Temaer

Bandeord

Ungdommen nu til dags
Opgave om bandeord

Dansk tegnsprog

Dansk tegnsprog
Dansk tegnsprog er sit eget sprog, og i dette tema kan du læse om sproget og dets historie. Temaet vil fokusere på sprogets udvikling og hvordan dansk ...

Dialekter

Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...

Ordenes oprindelse

Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.

Ord og bogstaver i tal

Ordsprog

Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...

Slang

Hvad er slang?
Ordet slang blev først brugt af engelske kriminelle i 1700-tallet. De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist ...

Sprogteknologi

Maskinoversættelse
Maskinoversættelse oversætter fra et sprog til et andet. Læs her hvordan det virker.
Talesyntese og talegenkendelse
I talesyntese omsætter man tekst til tale ved hjælp af computeren. I talegenkendelse omsættes tale til tekst.
Sprogteknologi
Tema om hvordan sprogteknologi egentlig virker.
Stavekontrol
Du kan takke sprogteknologien for at der kommer røde og grønne streger frem under dine stavefejl i Word.
Fagsprog og termbaser
Termbaser bruges til at sikre at man forstår det samme ved et fagord.
Videre med dansk sprogteknologi
Der er mange ensartede processer og metoder i forskellige sprogteknologiske værktøjer, og denne opsummerende tekst pointerer at det giver god mening at tænke ...

Udtale

Lars Brink — Hvordan undersøger man udtale?
Artiklen "Hvordan undersøger man udtale?" er en del af temaet om udtale.
Lars Brink — Bliver dansk udtale utydeligere, sværere at forstå ...
Artiklen "Bliver Dansk udtale utydeligere, sværere at forstå, mere sjusket" er en del af temaet om udtale.

Leg og lær

Quizzer og øvelser

Trykket alene afgør skrivemåden
Et eller flere ord
Retskrivning
Alfabetisk oversigt
Her kan du finde den komplette liste over quizzer og øvelser på sproget.dk

Ordmuseum

Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Landbrugssprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Jægersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Sjældne ord
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, ...
Barbersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Bogtrykkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt ...
Garversprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...
Håndværkersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt ...
Kogekunstsprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor ...

Nyheder

Nyheder

10-årig har givet danskerne et nyt ord
I disse dage fylder søgemaskinen Google 10 år, og ordet at "google" er blevet almindeligt i dansk.
Kan sprogeksperter forhindre terrorangreb?
I en artikel på Videnskab.dk den 25. februar 2011 kan man læse at USA's nyeste våben i kampen mod terrorisme er lingvister der skal analysere terroristernes ...
Lyt til Sproglaboratoriet på P1 om Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi
Filosoffen Ludwig Wittgensteins sprogfilosofi har i høj grad dikteret sprogvidenskabens retning. Du kan lære mere om hans liv og tænkning i Sproglaboratoriet ...
sjusk2011 program
Grønland får en ny og strengere sproglov
I Grønland vil man fra den 1. august i år blive pålagt en bøde hvis man som slagter skriver sælspæk i stedet for puissip orssua på sit reklameskilt.
Ansigtsløft til Danmarks vigtigste sprogsite, sproget.dk
Når de 10.000 daglige besøgende på sproget.dk fra i dag går ind på siden, vil de møde et nyt og mere brugervenligt design med mange flere billeder og en ny og ...
Jubii, symposium om udråbsord på RUC!
Den 11. oktober 2017 afholdes symposium om udråbsord på Roskilde Universitet.
Vær med til at fejre sproget.dk's 10-årsfødselsdag!
Den 23. oktober 2017 er det 10 år siden hjemmesiden sproget.dk gik i luften. Derfor inviterer vi til fødselsdagsfest.
Dansk Sprognævns nyordsliste 2016
Listen indeholder både ord der med al sandsynlighed er opstået i 2016, og ord der er ældre, men som på den ene eller anden måde karakteriserer året der snart ...
Kampagne skal skabe opmærksomhed om ordblindes muligheder
Fra uge 43 og året ud kører kampagnen "Videre i teksten", der sætter fokus på hvordan teknologien kan hjælpe ordblinde med at læse og skrive.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Privatlivspolitik
Her kan du læse om hvordan sproget.dk behandler dine personlige informationer.
Hvornår var forrige år?
Mål & Mæle 15:3, 1992
Ansat og henrettet
Mål & Mæle 27:3, 11/2004
Begynderundervisning i læsning
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Hjælp til søgning
Læs om de forskellige muligheder for at præcisere din søgning
Bawtil
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992