Konference om fraseologi og kommunikation

Konferencen EUROPHRAS afholdes den 19.-22. maj 2025 på Aarhus Universitet.

Den europæiske forening for fraseologi, EUROPHRAS, afholder i år sin 13. konference, hvor der er fokus på fraseologi i kommunikation. Fraseologi har at gøre med ordsprog, talemåder og andre faste vendinger, og på konferencen vil man kunne høre forskellige oplæg om forskning indenfor fraseologi og kommunikation.

Der vil være oplæg af en række hovedtalere, bl.a. et med titlen “Translating variation in Multi-Word Terms or how machine translation can(not?) process some specialized phraseology” af professor Natalie Kübler fra Université Paris Cité.

Derudover vil der være forskellige workshops og præsentationer med afsæt i plakater. Her har man mulighed for at tale med forskerne om deres forskning.

Konferencesprogene er engelsk, tysk, fransk og spansk, og hovedtalerne foregår på engelsk eller tysk.

  • Læs mere om konferencen og find information om tilmelding på Aarhus Universitets hjemmeside.
  • Tid og sted: 19.-22. maj 2025, Aarhus Universitets konferencecenter, bygning 1420-1423, Fredrik Nielsens Vej 2-4, 8000 Aarhus C.