Indholdet på denne side er mere end 12 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Hvordan genkender vi regionale tilhørsforhold på sproget?

Selskab for Nordisk Filologi afholder d. 17. november 2011 foredrag om prosodiens rolle i opfattelsen af taleres regionale tilhørsforhold.

Selvom danskernes udtale på nogle områder bliver mere og mere ensartet, er der stadig områder hvor vores regionale tilhørsforhold tydeligt afsløres i sproget. Et af de områder er prosodien, dvs. vores brug af stød, tryk og tonefald.

Nicolai Pharao og John Tøndering har undersøgt om lyttere kan høre hvor en taler kommer fra alene på baggrund af prosodien, og d. 17. november 2011 vil de præsentere og diskutere deres resultater i Selskab for Nordisk Filologi.