Anne Viborg, som studerer lingvistik ved Aarhus Universitet, beskriver hvordan der synes at være tre primære standpunkter i debatten.
Der er nogle for hvem brugen af ‘hen’ er et spørgsmål om at være decideret kønsneutral selvom man kender kønnet på den omtalte person. De omtaler selv deres børn ‘hen’ indtil de er gamle nok til at tage stilling til hvilket køn de gerne vil identificeres som. Der findes sågar daginstitutioner hvor pædagogerne omtaler børnene ‘hen’ og ‘kompis’ i stedet for ‘han’, ‘hon’, ‘pojke’ eller ‘flicka’.
Over for fortalerne for det kønsneutrale pronomen står en anden gruppe i debatten, nemlig dem der fuldstændig afviser brugen af et kønsneutralt pronomen, som regel med henvisning til det radikale i den ovenstående holdning.
Og så er der ‘dem i midten’. Dem der ikke mener man bør udviske kønsforskelle og direkte ignorere folks køn, men som synes det kan være brugbart med ordet ‘hen’ i situationer hvor man ikke kender den omtaltes køn.
Et helt fjerde argument i debatten finder man hos dem der mener at ‘hen’ skal tages i brug af hensyn til de folk der ikke selv identificerer sig med et af kønnene eller endda er tvekønnede. Dette synspunkt giver formentlig mening for de fleste fortalere, men er selvsagt ikke særligt fremtrædende i den brede debat.
De største fortalere for det kønsneutrale pronomen er, ikke overraskende, personer der går meget op i køns(rolle)forskning, så derfor handler debatten meget om netop det.
- For at læse flere indlæg i den svenske debat, læs Dagens Nyheters samling af artikler fra debatten.
- Se også Språkrådets anbefalinger vedrørende brugen af ‘hen’ på Språkrådets hjemmeside.
- Anne Viborg kan kontaktes på mail stud20092283@hum.au.dk.