Foredraget bærer titlen “Expertise on social media: the capacity to play and transgress” og omhandler sproglig interaktion på sociale medier.
Sirpa Leppänen der er professor på University of Jyväskylä i Finland, vil se på hvordan de sociale medier bruges til social interaktion, kulturelle kommentarer og politisk kritik, og hvordan disse aktiviteter fordrer evnen til at mobilisere og veksle mellem forskellige semiotiske resurser.
Sirpa Leppänen påpeger at denne evne ikke kun bygger på rationel argumentation, men også indeholder elementer af parodi, satire og leg. Endvidere er denne sproglige interaktion kollektivt organiseret, og de sociale medier har derfor deres egne mekanismer til at kontrollere hvilke stemmer der er værd at lytte til.
- Tid og sted: Onsdag d. 2. oktober 2013 kl. 10 på Københavns Universitet Amager, bygning 21, lokale 21.0.54.
- Læs mere om Sirpa Leppänens forskning på University of Jyväskyläs hjemmeside.