Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Foredrag om kommunikativ mobilitet

Tirsdag d. 24. september afholdes foredrag i Den sociolingvistiske studiekreds.

Lynnette Arnold fra University of California, Santa Barbara, holder foredrag med titlen “Communicative Mobility Torquing Gender and Generation in Transnational Salvadoran Families”.

Den kommunikative mobilitet undersøges hos transnationale familier, dvs. familier hvis frie bevægelighed er blevet begrænset af love på udlændingeområdet. Med udgangspunkt i tre års etnografisk feltarbejde med familier hvis medlemmer befinder sig i El Salvador og USA, har Lynnette Arnold undersøgt hvordan længerevarende fysisk adskillelse indenfor disse familier skaber komplekse kommunikative mønstre.

Forskningen viser at bl.a. brug af moderne teknologi medfører at opfattelsen af autoriteter og hierarkier ændres, især med hensyn til køn og generationer.