Indholdet på denne side er mere end 13 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Er Retskrivningsordbogen diktatorisk og Dansk Sprognævn konservativt?

Denne uge har budt på debat om Retskrivningsordbogen og Dansk Sprognævns rolle i udformningen af den danske retskrivningsnorm.

Debatten om den danske retskrivningsnorm er livlig i anledning konferencen Sprogs status i Danmark år 2021, som onsdag i denne uge blev afholdt på Københavns Universitet. Læs om konferencen i en tidligere nyhed.

Ifølge Jens Normann Jørgensen, som er professor i sprog ved Københavns Universitet, er der alt for meget ensretning i det danske sprog. Når unge mennesker i dag siger “bedte” i stedet for “bad”, er det ifølge ham ikke udtryk for sprogligt sløseri. Det er derimod udtryk for at sproget ganske enkelt forandrer sig – måske kommer vi alle i fremtiden til at sige “bedte” i stedet for “bad”, ligesom vi også i dag siger “gravede” i stedet for “grov”.

Dansk Sprognævn bestemmer hvilke ord der kommer med i Retskrivningsordbogen – og hvordan ordene staves og bøjes i skriftsproget. Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, udtalte til Politiken d. 11/1 2011 at “De unge skal have lov til at eksperimentere med sproget. Men det er de modne og rutinerede sprogbrugere, der kan påvirke retskrivningen.” 

Følg med i debatten: