Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

De sociale mediers indvirkning på sproget

Sproget på nettets kommunikationsfora er ofte i strid med gældende normer for retskrivning.

D. 11-12. april afholdes nordisk symposium om de nye mediers påvirkning af alle sprogets aspekter.

I Politikens artikel “Nettets aftryk på sproget er underbelyst” fra torsdag d. 11. april gengives nogle af sprogforsker Marianne Rathjes resultater af en analyse af sprogbrugen på ekstrabladet.dk’s debatforum nationen!. Per 1000 ord fandt Marianne Rathje 108 afvigelser fra retskrivningsreglerne – hvor der normalt i avisartikler er 5 fejl per 1000 ord.

Forskningen i de nye mediers indvirkning på og konsekvenser for sproget er meget sparsom både i Danmark og i udlandet. På symposiet vil igangværende undersøgelser blive præsenteret, og fremtidige forskningsprojekter og fokuspunkter vil blive diskuteret.