Copenhagen Speech Event er en dobbeltkonference, der går i kødet på sprogets lydside, talesprogsvaner, udtalers medbetydninger og de udfordringer talesproget giver for sprogpædagogikken og for taleteknologien.
SJUSK 2013, der afholdes på CBS, har fokus på de udfordringer almindeligt talesprog giver dem der arbejder med at beskrive sproget, og dem der skal behandle sproget, i undervisningssammenhæng eller inden for sprogteknologi.
ExAPP 2013, der afholdes på KUA, har fokus på eksperimentelle metoder til undersøgelse af udtalevariation i spontantale, men der er også oplæg om grammatisk variation, tilegnelse af spontantaleformer og sprogholdninger.
Har du lyst til at deltage, så vær venligst opmærksom på at der er mulighed for tidlig registrering indtil 1. februar.
Har du lyst til at bidrage med et foredrag eller en poster til SJUSK 2013, kan du sende en titel og et kort abstract til Jan Heegård på jhp.ibc@cbs.dk.
- Dobbeltkonferencen finder sted på Copenhagen Business School (CBS) 18.-20. marts og på Københavns Universitet (KUA) 20.-22. marts.
- Programmet for begge konferencer er offentliggjort på Copenhagen Speech Events hjemmeside.