Indholdet på denne side er mere end 11 år gammel, hvorfor gældende retskrivning ikke nødvendigvis er overholdt.

Arrangement om mundtlig historiefortælling

3. maj fortæller Gravers Graversen om at fortælle.

Lærke Askholm og Ali Hansen inviterer i samarbejde med Fagligt Forum for Sprogpsykologi ved Københavns Universitet til et arrangement om mundtlig historiefortælling. Titlen er “Effektive virkemidler i mundtlig historiefortælling”.

Historiefortælleren Gravers Graversen vil fortælle en historie, og salen får derefter mulighed for at stille spørgsmål til og kommentere på Graversens metode som historiefortæller.

Emnerne vil bl.a. være hvordan en historiefortælling planlægges, hvor virkelighedstro et fortælleforløb skal være, om bestemte emner undgås ud fra overvejelser om politisk korrekthed, hvor stor en rolle humor spiller, brugen af stilhed og pauser m.m.

Arrangementet er praktisk orienteret og har til formål at give indblik i hvad der konkret kan gøres i en fortællesituation.