Afslutningsarrangement: Projekt Infrastrukturalisme

Den 3. februar afholdes en forelæsning om de sidste fire års arbejde med en digital edition af breve til, fra og om den berømte danske strukturalist Louis Hjelmslev.

Til afslutningsarrangementet vil der være forelæsninger af Heidi McGhee, Frans Gregersen, Lorenzo Cigana og Henrik Jørgensen på vegne af Institut for Kommunikation og Kultur. 

Med støtte fra Carlsbergfonden har de i fire år arbejdet med breve til, fra og om den internationalt kendte danske strukturalist Louis Hjelmslev (1899-1965). I forelæsningerne præsenteres projektets resultater, en næsten færdig digital edition af materialet samt mulighederne for at bruge materialet. Forskningsprojektet har enorm videnskabshistorisk værdi, og brevvekslingerne kaster lys over problemer i nutidens arbejde med sprog.

Efter forelæsningerne vil der være en reception. Arrangementet er åbent for alle.

  • Tid og sted: den 3. februar 2023, kl. 14.30, 1485, 6. sal, lok. 226, Jens Chr. Skous Vej 2, 8000 Aarhus C (receptionen afholdes i lok. 344).
  • Arrangør: Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.