Engelske låneord
Sideløbende med udbredelsen af flere og flere kommunikationsmuligheder på tværs af lande og sprog, som fx onlinespil, mobiltelefon, chat, sociale netværk på internettet osv., er de fleste unge i dag blevet vant til at jonglere med to sprog, nogle endda tre eller flere.
Historisk perspektiv
Låneord fra andre sprog er ikke noget nyt. Faktisk er det danske sprog fyldt med låneord, og vi bruger alle sammen låneord fra andre sprog hver dag. Ord som weekend, okay, sms, starte, film og job er alle sammen engelske låneord som de fleste af os bruger. De betragtes dog alle sammen som "gamle lån" og er registreret i Ordbog over det danske Sprog (1918-1956), undtagen sms som er et "nyt lån" kendt siden 1994.
Det er ikke kun blandt de unge at de engelske låneord breder sig. Inden for teknologien er ord som harddisk, download, webcam og software blevet hverdagsudtryk, og inden for fx stillingsbetegnelser ser man ofte ord som manager, assistant, purchaser, analyst og controller.
Er der grund til bekymring?
Mange er bekymrede for at de unge bruger flere og flere engelske låneord (langt flere end voksne), at det danske sprog på denne måde mister terræn, og at det giver forståelsesproblemer mellem generationerne. Marianne Rathje (forsker, ph.d., Dansk Sprognævn) har lavet en undersøgelse om netop disse problemstillinger. Undersøgelsen viste at det er rigtigt at de unge bruger flere engelske låneord end andre generationer, men den viste også at de unge godt kan finde ud af at lægge de engelske låneord fra sig når de taler med personer der er ældre. Desuden viste undersøgelsen at de engelske låneord ikke giver forståelsesproblemer på tværs af generationerne.
Hvad mener de unge selv?
Margrethe Heidemann Andersen (forsker, ph.d., Dansk Sprognævn) har undersøgt de unges egne holdninger til engelske låneord. Hun konkluderer at de unge forbinder brugen af engelsk med leg og identitet. De bruger det engelske sprog som en måde at socialisere sig med andre unge på, og det engelske sprog bliver en måde at skabe et sprogligt fællesskab på som er en vigtig del af deres sociale fællesskab. Heidemann Andersens undersøgelse viste også at de unge ikke kun synes godt om engelske låneord. Hvis fx ældre begyndte at bruge de samme engelske låneord som de unge, ville denne brug af engelsk ikke længere være et ungdomstræk og derfor ikke tiltrækkende på samme måde.
Forbehold over for ældres brug af engelsk
Heidemann Andersen udførte desuden et eksperiment som viste at de unge ubevidst vurderer andre ud fra om de bruger mange engelske låneord.
Bruger man engelske låneord, bliver man ifølge eksperimentet vurderet som yngre og mere interessant, men til gengæld bliver man vurderet som mere begavet og mere pålidelig hvis man ikke bruger dem. Eksperimentet viste også at de unge vurderede ældre sprogbrugere som mere ubegavede når de brugte engelske låneord, netop fordi de brugte disse ord. Igen hænger dette sandsynligvis sammen med at de unge opfatter de engelske låneord som noget der hører deres ungdomssprog til. Derfor accepterer de det ikke uden videre når andre og ældre sprogbrugere bruger de engelske ord på samme måde.
- Marianne Rathje: Generationssprog, 2010.
- Jens Normann Jørgensen og Pia Quist: Unges sprog, 2008.
- Margrethe Heidemann Andersen: Fra ungdomssprog til Sprognævn. Om holdninger til brugen af engelske lån i dansk, Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, marts 2003.
- Margrethe Heidimann Andersen: Engelsk i dansk: Sprogholdninger i Danmark. Helt vildt sjovt eller wannabeagtigt og ejendomsmæglerkækt?, 2004.
