Du er her: Forside Temaer Ungdomssprog Engelske låneord

 

Engelske låneord

Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån.
Vi støder alle sammen på engelske ord, og det engelske sprog er især integreret i de unges hverdag.

Sideløbende med udbredelsen af flere og flere kommunikationsmuligheder på tværs af lande og sprog, som fx onlinespil, mobiltelefon, chat, sociale netværk på internettet osv., er de fleste unge i dag blevet vant til at jonglere med to sprog, nogle endda tre eller flere.

Historisk perspektiv

Låneord fra andre sprog er ikke noget nyt. Faktisk er det danske sprog fyldt med låneord, og vi bruger alle sammen låneord fra andre sprog hver dag. Ord som weekend, okay, sms, starte, film og job er alle sammen engelske låneord som de fleste af os bruger. De betragtes dog alle sammen som "gamle lån" og er registreret i Ordbog over det danske Sprog (1918-1956), undtagen sms som er et "nyt lån" kendt siden 1994.

Et ord som nice (1996) er et eksempel på et engelsk låneord der hovedsageligt hører til i ungdomssproget. Nice bruges om 'noget der er lækkert eller godt'.

Det er ikke kun blandt de unge at de engelske låneord breder sig. Indenfor teknologien er ord som harddisk, download, webcam og software blevet hverdagsudtryk, og indenfor fx stillingsbetegnelser ser man ofte ord som manager, assistant, purchaser, analyst og controller.

Er der grund til bekymring?

Under temaet om nye ord kan du læse om forskellige slags låneord.

Mange er bekymrede over at de unge bruger flere og flere engelske låneord (langt flere end voksne), at det danske sprog på denne måde mister terræn, og at det giver forståelsesproblemer mellem generationerne. Marianne Rathje (forsker, ph.d., Dansk Sprognævn) har lavet en undersøgelse om netop disse problemstillinger. Undersøgelsen viste at det er rigtigt at de unge bruger flere engelske låneord end andre generationer, men den viste også at de unge godt kan finde ud af at lægge de engelske låneord fra sig når de taler med personer der er ældre. Desuden viste undersøgelsen at de engelske låneord ikke giver forståelsesproblemer på tværs af generationerne.

Hvad mener de unge selv?

Under temaet om ordenes oprindelse kan du læse om låneord og fremmedord.

Margrethe Heidemann Andersen (forsker, ph.d., Dansk Sprognævn) har undersøgt de unges egne holdninger til engelske låneord. Hun konkluderer at de unge forbinder brugen af engelsk med leg og identitet. De bruger det engelske sprog som en måde at socialisere sig med andre unge på, og det engelske sprog bliver en måde at skabe et sprogligt fællesskab på som er en vigtig del af deres sociale fællesskab. Heidemann Andersens undersøgelse viste også at de unge ikke kun synes godt om engelske låneord. Hvis fx ældre begyndte at bruge de samme engelske låneord som de unge, ville denne brug af engelsk ikke længere være et ungdomstræk og derfor ikke tiltrækkende på samme måde.

Forbehold overfor ældres brug af engelsk

De kiksede voksne
Hvis voksne bruger engelske låneord, vurderer de unge at man virker yngre og mere interessant, men samtidig også mere ubegavet.

Heidemann Andersen udførte desuden et eksperiment som viste at de unge ubevidst vurderer andre ud fra om de bruger mange engelske låneord. Gør man det, bliver man ifølge eksperimentet vurderet som yngre og mere interessant. Bruger man dem ikke, bliver man til gengæld vurderet som mere begavet og mere pålidelig. Ældre sprogbrugere der bruger engelske låneord, opfattes således som mere ubegavede end dem der ikke gør. Igen hænger dette sandsynligvis sammen med at de unge opfatter de engelske låneord som noget der hører deres ungdomssprog til. Derfor accepterer de det ikke uden videre når andre og ældre sprogbrugere bruger de engelske ord på samme måde.

 

Kilder
  • Marianne Rathje: Generationssprog, 2010.
  • Jens Normann Jørgensen og Pia Quist: Unges sprog, 2008.
  • Margrethe Heidemann Andersen: Fra ungdomssprog til Sprognævn. Om holdninger til brugen af engelske lån i dansk, Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, marts 2003.
Læs mere
  • Margrethe Heidemann Andersen: Engelsk i dansk: Sprogholdninger i Danmark. Helt vildt sjovt eller wannabeagtigt og ejendomsmæglerkækt?, 2004.
Andre relevante temaer