Du er her: Forside Temaer Udtale Ordforklaringer

 

Ordforklaringer

Her er en liste med forklaringer på fagtermer o.l. fra artiklerne der udgør Sproget.dk's udtaletema.
Denne side indeholder en liste over forklaringer på fonetiske fagtermer som du kan støde på i temaet her på siden eller i teksterne vi henviser til i kilder og forslag til videre læsning.
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z | Æ | Ø | Å
OrdForklaringer
A
til toppen af siden
Affrikation Den s-agtige hæmmelyd der kommer som forlængelse af t når det står i starten af en stavelse.
Alveolarranden Gumme-randen i ganen umiddelbart bag tænderne i overmunden – der hvor tungen har kontakt med ganen når lyde som [n], [d] og [t] udtales.
Alveolær Ved alveolære lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved alveolarranden.
Artikulation Den måde hvorpå man udtaler eller danner sproglyde; det at udtale eller danne sproglyde.
Aspiration Den h-agtige pustelyd der kommer som forlængelse af p og k når de står i starten af en stavelse.
Assimilation Når en lyd farves af en af de omkringstående lyde og bliver til en tredje lyd; fx når n [n] i håndklæde bliver udtalt som ng [ŋ] (hångklæde). [ŋ] er en nasal lyd ligesom n og en velær lyd ligesom k’et der kommer efter.
B
til toppen af siden
Betonet stavelse Trykstærk stavelse.
Bilabial Bilabiale lyde dannes (artikuleres) med begge læber.
D
til toppen af siden
Diakritiske tegn Diakritiske tegn modificerer lydskriftsymboler. Fx viser en lille lodret streg under et konsonantsymbol at konsonanten er stavelsesbærende.
Diftong En diftong er en vokalisk lyd der undervejs i en stavelse ændrer kvalitet, fx hej [hαj], hav [hαw], tøj [tɔj].
E
til toppen af siden
Emfatisk Emfatisk tryk, også kaldet kontrasttryk, er et tryk man lægger på en stavelse man vil fremhæve ekstra i kontrast til omkringstående stavelser. 
F
til toppen af siden
Flap (alveolært flap) Lyd der dannes ved at tungespidsen først bøjes opad og bagud, hvorefter den i sin nedadgående bevægelse rammer alveolarranden.
Fonetik Læren om sproglyde.
Forlyd / Dækket forlyd En konsonant der står før vokalen i en stavelse står i forlyd, og siges også at være prævokalisk eller at stå i initial stilling – s’et i sko står absolut initialt hvor k’et står som dækket forlyd.
G
til toppen af siden
Ganesejl Den bløde gane, velum.
Glottal Ved glottale lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved glottis.
Glottis Mellemrummet mellem stemmelæberne.
H
til toppen af siden
Hiat Hvor den vokaliske lyd i en diftong ændrer kvalitet i løbet af en og samme stavelse (se diftong),  siges det at vokaliske lyde står i hiat når fordeler sig over to stavelser, som i fx hiat [hi'ȧˀd], biograf, [bio'grαˀf], ruin [ru'iˀn].
I
til toppen af siden
Intonation Ytringers tonegang.
L
til toppen af siden
Labial Læbelyd. En lyd med labiale egenskaber dannes som fx [f] og [v] ved kontakt mellem underlæben og fortænderne i overmunden (labiodental), eller som [p], [m] og [b] ved et lukke med begge læberne (bilabial).
Labiodental En labiodental lyd dannes ved en let berøring mellem underlæben og fortænderne i overmunden (fx [f] og [v].
M
til toppen af siden
Morfem Den mindste betydningsbærende enhed i sproget. Fx består ordet husets af tre morfemer 1. hus- som er roden i ordet. 2. -et som er en bestemthedsendelse der markerer at der er tale om et bestemt hus. 3. -s er en genetiv-endelse også kaldet ejefalds-endelse, der viser at nogen/noget tilhører huset.  
N
til toppen af siden
Nasal Sproglyd der udtales ved at man lader luften strømme ud gennem næsen, idet ganesejlet er sænket. Lydene [m], [n] og [ŋ] er nasale lyde.
O
til toppen af siden
Oscillogram En grafisk repræsentation af lydbølger optaget med mikrofon. Se billede.
P
til toppen af siden
Palatal Ved palatale lyde har luften fra lungerne snævrest passage ved palatum durum, den hårde gane.
R
til toppen af siden
Retrofleks Lyde der dannes ved at tungespidsen bøjes bagover. Dansk har ikke retroflekse lyde, men de høres hyppigt i indiske sprog, og også amerikansk-engelske udtaler af ord her ’hende’ og poor ’fattig’.
Rigsdansk Dansk som (talt) rigssprog, dvs. uden dialektale træk.
S
til toppen af siden
Schwa Schwa er det tryksvage e som forekommer i den sidste stavelse af rigtig mange ord i dansk, fx kaffe, spise, bage.
Sociolekt Ligesom en dialekt er en sprogvariant  der defineres ved hvor den tales, er en sociolekt en sprogvariant der defineres ved hvilken bestemt befolkningsgruppe den tales af. Læs mere i temaet om dialekter.
Sonorant En sonorant konsonant er en klangfyldig og støjfri konsonant. Konsonanterne m, n, l, r og j er sonorante.
Stavelsesbærende En stavelsesbærende konsonant bærer en stavelse, fx for et schwa der er assimileret til konsonanten. Når en konsonant er stavelsesbærende, kan det på lydskriften ses ved en lille lodret streg under konsonantsymbolet.
Stavelsesgrænse Dér i et ord hvor man går fra én stavelse til den næste. Fx sta-vel-ses-græn-se.
T
til toppen af siden
Talekanalen Talekanalen går fra svælg- og mundhule frem til læberne og næsehule frem til næseborene.
U
til toppen af siden
Udlyd Sidste lyd i en stavelse. I ordet Jans står s i udlyd (eller finalt) .
V
til toppen af siden
Velum Den bløde gane, ganesejlet.
Velær Velære lyde dannes ved at hæve bagtungen mod den bløde gane, velum (ganesejl), fx [k] og [g].
Hør ordene udtalt

lyd  Klik på eksempelordene i teksten for at høre dem udtalt.

Fagudtryk

Hold musen hen over fagudtryk (med stiplet understregning) for at se hvad de betyder.
Eller gå til siden med alle Ordforklaringerne.