Du er her: Forside Temaer Sproget på de digitale og sociale medier Tale eller skrift

 

Tale eller skrift

Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst
Sproget på sociale medier ligner på nogle punkter talesprog, men der er også væsentlige forskelle, som skyldes at der stadig er tale om skrevet tekst.

Sproget på fx Facebook kan sammenlignes med talesproget fordi det er næsten synkron kommunikation, hvor afsender og modtager er til stede sammen.

Facebook-facts
  • Facebook har eksisteret siden februar 2004, men først i september 2006 fik alle over 13 år adgang.
  • Facebooks "synes-godt-om"-knap har eksisteret siden 2009.
  • Facebook har hovedkvarter i Californien og har over 15.000 ansatte.

I tilknytning til dette er sproget på sociale medier flere gange blevet benævnt som en mellemting mellem skrift og tale, en hybrid, som ofte kaldes mixed media ('blandede medier').

Termen netspeak ('nettale') bruges også; den er et udtryk for en holdning om at sproget på Facebook, Twitter o.l. hverken er skrift eller tale men noget tredje, noget for sig selv.

Flere forskere har givet eksempler på hvordan sproget på de nye medier finder inspiration i samtalen.

For eksempel er det påvist hvordan den tekstlige struktur i chat og sms minder om samtaler hvor en person har et indlæg, en anden person giver respons og den første person (eller en tredje person) responderer på den andens indlæg. 

Ligeledes er der forsket i hvordan sms-udvekslinger følger sekvenser kendt fra samtaleanalyse som spørgsmål-svar, hilsen-genhilsen og invitation-accept/afslag.

Men der er også store forskelle.

Facebook i Danmark
  • 45 % af de 16-89-årige bruger Facebook dagligt eller flere gange om dagen.
  • 2,5 millioner danskere bruger Facebook mindst én gang om ugen.
  • 49 % af de 16-89-årige kvinder bruger Facebook dagligt/flere gange om dagen, mens tallet er 41 % for mænd.
  • Par med børn bruger Facebook mere end enlige med børn: For parrene er det 54 % i samme aldersgruppe der bruger Facebook dagligt/næsten dagligt. For enlige med børn er tallet 45 %.

Forskellene

Når vi taler med hinanden, leder vi ofte efter overgangsrelevante steder (transition-relevant places, TRP).

Det er steder der opstår naturligt på flere måder, hvor B kan begynde sin taletur i forlængelse af dét A lige har sagt.

For eksempel:

A: Har du haft en god dag?
B: Ja, den har været fin.

Det overgangsrelevante sted findes hen mod slutningen af A's spørgsmål.

Det er helt naturligt for B at begynde at svare her, hvorimod det ville være unaturligt, hvis B svarede midt i A's spørgsmål.

Disse overgangsrelevante steder findes ikke på samme måde ved kommunikation på skrift.

Man er som samtalepartner ikke nødt til at orientere sig om det rigtige sted at begynde sin tale. Beskeden tikker ind på ens telefon eller i ens chatvindue når afsenderen har trykket på send-knappen.

I skriftlig kommunikation kan man således ikke tale om turtagning og overgangsrelevante steder på samme måde som ved mundtlig samtale.

En anden forskel er at man ved mundtlige samtaler er til stede samtidig, og derfor kan modtagerens samarbejde med afsenderen have stor betydning for hvad det er afsenderen gerne vil kommunikere.

Hvis for eksempel A er ved at fortælle en historie, så kan det gavne A's måde at fortælle på hvis B udtrykker minimalresponser. Det er korte indskydelser som for eksempel mmh, okay, aha, som B kan give til A, dels for at give tilladelse til at A fortsætter sin historie, dels for at gøre A opmærksom på at B forstår hvad der bliver sagt.

Minimalresponser findes ikke på samme måde i digital diskurs.

Ved skriftlig kommunikation mister man desuden det uskrevne såsom kropssprog og tone, men det kan man kompensere for på andre måder (se nedenfor).

En tredje forskel er at man i sproget på de sociale medier ofte udelader led i sætninger. Hvis sætningsled udelades, er det især subjekt (grundled) der udelades. Man skriver fx Kører nu og ikke Jeg kører nu. Denne type udeladelser af subjektet finder man ikke i talt dansk. Man finder dog mange andre ufuldstændige sætninger, selvrettelser, tøvesignaler osv. i talesprog.

Kompensation og supplement

Da man sjældent er fysisk til stede sammen med dem man kommunikerer med på de sociale medier, har mange af os behov for at kompensere for netop dette, eksempelvis ved at udtrykke kropssprog, tone og udbrud på en anden måde.

I traditionel litteratur kan man naturligvis udtrykke følelser og stemninger gennem sproget. Og lydord og andre udtryksfulde skrivemåder, fx med store bogstaver og tegnsætning, har vi jo længe kendt til, bl.a. i tegneserier.

I genren ”de sociale medier” passer smileyer og emojier godt ind, og der er en stærk modetendens til at bruge den slags som supplement til sin tekst.

Både smileyer og emojier er eksempler på kompensation, og dem kan du læse mere om i afsnittet Hashtags og emojier.

Verbalisering af de kropslige og lydlige forhold i vores interaktioner med hinanden fungerer som parallelinformation og kan ligeledes bruges til at hjælpe modtageren med at forstå indholdet rigtigt.

Når vi ikke har mulighed for at aflæse de nonverbale signaler som i samtaler hjælper til forståelse, er der andre signaler vi kan bruge overfor hinanden til at vise nærvær og hjælpe med forståelsen.

Vi kan for eksempel lægge tryk på med såkaldt emfase, eller vi kan gengive et sanseindtryk med lydord.

Emfase:

  • Store bogstaver: HEJ MED DIG
  • Gentagne spørgsmåls- eller udråbstegn: Hvornår skal vi mødes????????
  • Vokalforlængelse: Du er såååå sød

Lydord:

  • Bum
  • Klask
  • Svusj

Lydord forklarer det lydlige billede i teksten, fx så bestod jeg den eksamen. Bum!, hvor ordet bum fx bruges for at angive en hånd der slås i bordet.

Lydstavning (dvs. ord der staves så det gengiver en særlig udtale):

  • Tjelykke eller tjilykke (tillykke)
  • Majet (meget)

Regibemærkninger:

  • *smiler*
  • *griner*
  • *snøfter*

Regibemærkninger blev brugt meget i både sms og på chat i 1990'erne.