Du er her: Forside Temaer Sms- og chatsprog Særlige kendetegn ved chatsproget

 

Særlige kendetegn ved chatsproget

Chat kan handle om et bestemt emne eller bare give et virtuelt fællesskab
Chatdialogens fart og intensitet kan forstærke deltagernes følelse af fællesskab.

Der er mange lighedspunkter mellem sms- og chatsprog, fx er det kendt at begge genrer benytter sig af forkortelser og ekspressive virkemidler.

Karakteristiske kendetegn er:

  1. Et lydligt aspekt – både lydord og egentlige lyde (ved nye beskeder)
  2. Et fysisk aspekt – herunder brugen af smileys
  3. Forkortelser og andre ændrede staveformer

De to første kendetegn er med til at få sms og chat til at minde om en samtale fordi vi i en samtale som regel både kan se og høre hinanden. Det tredje kendetegn kan dels afspejle udtalen og dels få dialogen til at gå hurtigt.

Det lydlige aspekt

Det lydlige er fx reelle lyde som man hører hver gang der kommer en besked. I et chatrum vil lydene sammen med bevægelsen af tekst på skærmen give et indtryk af hvor hurtigt dialogen forløber.

Dertil kommer brugen af lydord som forstærker følelsen af at være i en intens og intim dialog.

Lydord signaleres ofte ved at gentage bogstaver eller stavelser, fx

lydord
  • 'afsky' som brrrrrrrr for at illustrere en kuldegysning
  • 'være ked af det' auhauhauauahauh efterfulgt af en smiley der græder
  • lang vokal
  • 'tillykke' tillykkeeeeeeeee

Lydordene er parallelle med de klassiske tegneseriers bump, krasj, splusj osv.

I chatrum med mange brugere kan forlængelse af en vokal i et ord eller navn bruges til at kalde på en anden bruger. Desuden kan man bruge store bogstaver for at signalere at man hæver stemmer, enten fordi man er vred, eller fordi man vil påkalde sig opmærksomhed.

Det fysiske aspekt

Det fysiske aspekt markeres med smileyer som viser en gestus af en slags, fx en vinkende hånd. Der findes i dag mange indbyggede smileyer, evt. med bevægelige animationer, fx:

  • lidt trist
  • overrasket
  • vred
  • meget glad

Tidligere var man henvist til selv at konstruere smileyer med de tegn som var til rådighed på tastaturet, fx de klassiske :-) og ;-) og mange flere. Disse benyttes uden tvivl stadig af mange.

En videreudviklet form kaldes ASCII Art og kan være meget avanceret, fx
  • en rose @)-;-;--
  • en bagdel -.-
  • og en ugle:

 (`V´)
 ((  ))
_”_”_

Et andet karakteristisk træk er at tegn gentages. Fx kan man bruge et spørgsmålstegn første gang man spørger om noget, men hvis man ikke får svar, kan man gentage spørgsmålet med en lang række spørgsmålstegn efter. Det skal skabe opmærksomhed om det man vil sige eller spørge om.

Forkortelser og ændrede staveformer

Forkortelser er noget som man især forbinder med sms- og chatsprog. Der er følgende forskellige typer:

  • Forkortelser med tal, fx 2tal og 4ever
  • Konsonantskrift, fx pls (please), pvt (privat)
  • forkortelse-skaLydnær stavning, fx vidre (videre)
  • Udeladelse af stavelser, ogs, ik, hva
  • netkronymAkronymer eller netkronymer, OMG (oh my god), ILM (i lige måde), ASL (age sex location).

Hvis man benytter de særlige sproglige kendetegn, kan man skabe en hurtig og intens dialog som skaber en følelse af fællesskab.

Kilder
  • Lene Rotne: Ti va di venire in pvt??? Italiensk chatsprog – skrift eller tale eller? (speciale fra København Universitet 2008)
  • Lene Rotne: LEET/1337, reverse eller popsprog? Om unges akrobatik på hjemmesiden Arto. I Nyt fra Sprognævnet nr. 2, 2009, den kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.
Læs mere
  • Lone Audon og Ib Poulsen: "Chat – at snakke på skrift". Findes i: Chat. Leg, identitet, socialitet og læring, redigeret af Birgitte Holm Sørensen, 2001.
  • Tina Thode Hougaard: "Interaktionelle særtræk i chat". Findes i: 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, redigeret af Peter Widell og Mette Kunøe, 2001, s. 132-144. Artiklen findes også på Aarhus Universitets hjemmeside.