Det karakteristiske ved sms-sproget
Mediets begrænsninger
Sms-mediet giver nogle begrænsninger:
- Man har et begrænset antal tegn til rådighed (typisk mellem 160 og 450 tegn).
- Man kan ikke bruge grafiske virkemidler, som fx fed og kursiv.
- Man har en forholdsvis lille skærm der ikke giver mulighed for at se særlig mange ord ad gangen.
Begrænsningerne har betydning for tilblivelsen af det særlige sms-sprog.
Sms-træk
Der er helt bestemte træk der er karakteristiske for sms-sproget – mange af dem er i øvrigt også karakteristiske for chatsprog, dvs. det sprog man bruger når man chatter på internettet. At man chatter, vil sige at man på internettet skriver frem og tilbage til hinanden ligesom i en samtale.
Forkortelsesstrategier
At en sms kun kan indeholde et begrænset antal tegn, afføder forskellige forkortelsesstrategier, hvor man fx:
- afkorter ordenes endelser, fx Ligr & prøvr på a vågne eller hun blir gal
- staver ordene som de udtales, fx Glæder mig t a c dig eller fåk
- indsætter tal i ordene for at erstatte hele stavelser med ét tegn, fx Gomor1
- bruger akronymer, fx ASAP (’as soon as possible’).
Ekspressive virkemidler
Når man i sms’en ikke kan bruge virkemidler som fed og kursiv, har man en række andre virkemidler man bruger i stedet:
- Lydforlængelse, fx tillykkeeeeeeeee
- Lydefterligning, fx teeeeløk
Pga. den begrænsede plads (og skriftmediets generelle mangel på mimik og stemmeføring) kan man også kortfattet vise hvordan noget skal forstås:
- Smileys, fx :-) (der kan ses som et ansigt der ligger ned, med øjne, næse og mund)
- Regibemærkninger (omgivet af asterisker), fx *smil*, *g* (’griner’)
Skriver fremad – uden at se sig tilbage
Hvis man på sin mobiltelefon ikke kan se særlig mange ord ad gangen, bliver sms'er ofte skrevet efter "additionsprincippet" hvor man bygger på efterhånden som teksten skrider frem. Man tilføjer og uddyber efterhånden med små informationshelheder i stedet for at skrive én sammenhængende og gennemkomponeret besked.
Når man "skriver fremad", uden at se tilbage, kommer man let til at lave formelle fejl, fx Ved du hvordan han har fået billetterne fra? (blander to sætninger sammen fordi man ikke kigger tilbage i meddelelsen).
”Fejl” generer ikke
Fejl generer ikke – i hvert fald ikke sms’ernes flittigste brugere, de unge. Hyppige fejl er tastefejl og manglende store bogstaver. Fejlene kommenteres ikke, og de afføder heller ikke forståelsesproblemer. Fejlene er tilsyneladende indbygget i sms-mediet, og de accepteres inden for dets rammer.
Ingen faste regler
Der er ingen faste regler for præcis hvordan man skal skrive når man sms’er.
Genren er ny, og derfor er der endnu ikke nogen fasttømrede normer og konventioner.
- Ditte Rasmussen (nu Laursen): "Sms – begrænsningens muligheder". Findes i: Mål og Mæle, nr. 1, 2002. På Ditte Laursens hjemmeside kan man hente denne artikel.
- Tina Thode Hougaard: "Interaktionelle særtræk i chat". Findes i: 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, redigeret af Peter Widell og Mette Kunøe, 2001, s. 132-144.
- Marianne Rathje og Ole Ravnholt: "R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?". Findes i: Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, 2002, og kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.
- Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 3. udgave, fra 2005.
- Lone Audon og Ib Poulsen: "Chat – at snakke på skrift". Findes i: Chat. Leg, identitet, socialitet og læring, redigeret af Birgitte Holm Sørensen, 2001.
- Tina Thode Hougaard: "Interaktionelle særtræk i chat". Findes i: 8. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog, redigeret af Peter Widell og Mette Kunøe, 2001, s. 132-144. Artiklen findes også på Aarhus Universitets hjemmeside.
