Breder sms-sproget sig til andre genrer?
Hvor finder man sms-sprog uden for sms'erne?
- Det er let at finde sms-træk i e-medier og privat kommunikation. E-medier er elektroniske medier, fx e-mail og kommunikation på internettet i det hele taget. Privat kommunikation er den kommunikation der ikke offentliggøres og ikke er tænkt som noget mange mennesker skal have adgang til.
- Det er svært at finde sms-træk i traditionelle medier og offentlig kommunikation. Traditionelle medier er fx aviser, bøger, blade og magasiner. Offentlig kommunikation er den kommunikation der offentliggøres og udformes med henblik på at mange skal læse den.
Undersøgelsen er ikke en systematisk gennemgang af forskellige medier, men stikprøver i forskellige genrer.
Fx blev der i undersøgelsen fundet:
- en del eksempler på private hjemmesider og i deltagernes netdagbøger i tv-programmet Big Brother
- nogle enkelte eksempler i e-mails fra Sprognævnets spørgere
- meget få eksempler i aviser, magasiner og på offentlige institutioners hjemmesider.
- Marianne Rathje og Ole Ravnholt: "R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?". Findes i: Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, 2002, og kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.

