Du er her: Forside Temaer Nye ord Hvorfor får vi nye ord?

 

Hvorfor får vi nye ord?

En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må finde betegnelser for
Der er flere grunde til at der kommer nye ord ind i sproget. En af de mest oplagte er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må finde betegnelser for.

af Jørgen Nørby Jensen og Henrik Lorentzen

Nye ting — nye ord

 

Søgemaskine
En søgemaskine er som en sporhund i et ordlandskab.

Det er især tydeligt at der kommer nye genstande og fænomener indenfor områder hvor den teknologiske udvikling går stærkt, fx computere: Browser, søgemaskine, domænenavn, downloade, genvejstast, dobbeltklikke, musemåtte, spam, usb-stik er alle ord der dukkede op på dansk i 1990'erne, og de fik efter 2000 følgeskab af bl.a. blog, netdating, spyware, wiki og at google. Det går også hurtigt indenfor elektronik og telekommunikation: Her er vi blevet beriget med ord som dvd, fladskærm, pixel, scartstik, headset, sms, taletidskort og podcaste. Medierne præger vores hverdag mere end nogensinde før og er også selv i konstant forvandling; det kræver nye ord som fx dokusoap, reality-tv, sitcom, DAB-radio og gratisavis.

Ordet halalhippie ...
... er dannet af politikeren Naser Khader i år 2000. Det bruges om en person som i misforstået tolerance over for indvandrere kommer til at forsvare reaktionære træk i indvandrerkulturen. Ordet er sammensat af halal, 'rituelt ren, tilladt, lovlig', der har været kendt i dansk siden 1980, og hippie, der er noteret første gang i 1967 (slå op i Nye ord i dansk).
Ordet halalhippie blev kendt og udbredt i forbindelse med bogen Khader.dk og er siden vandret ind i almensproglige ordbøger som fx Nudansk Ordbog og Den Danske Ordbog.

Mad og drikke

Kontakt mellem forskellige folkeslag og kulturer giver sig ofte udslag i at man låner eller danner nye ord for det man møder, og hvad ligger mere lige for end det vi putter i munden?

cappuccino
Foto: Sebastian Mary

Indenfor mad og drikke har vi altid optaget nye ord, og i de senere år ikke mindst pga. rejser og indvandring. Fra Mellemøsten har vi tidligere lånt ord som kaffe, sirup og yoghurt, og indenfor de seneste årtier er det ord som bulgur, couscous, falafel, hummus, kebab, shawarma og tabbouleh. Den italienske mad- og kaffekultur sætter også i dag sit præg på ordforrådet med bl.a. caffe latte, cappuccino og espresso; bruschetta, pesto og al dente. Går vi til Spanien og det spansktalende Latinamerika, har vi der hentet ord og retter som fx chorizo, gazpacho, tapas, paella, enchilada og guacamole. Lidt længere nordpå er USA også leveringsdygtig i kulinariske udtryk spændende fra burger, steak og junkfood til brownie og smoothie. Påvirkningen fra det østlige Asien kan ses i bl.a. chopsuey, nasi goreng, sushi, tofu og wok.

Kunst og kultur

Globaliseringen er også slået igennem indenfor de kunstneriske områder. I løbet af de sidste ca. 50 år har vi lånt og dannet ord som videokunst, dekupage (fransk), graffiti (italiensk), manga og origami (begge japansk), og vores musikalske verdensbillede er blevet udvidet med stilarter, instrumenter og fænomener som bossanova (portugisisk), country (amerikansk), djembe (afrikansk tromme), karaoke (japansk) og salsa (spansk).

Vuvuzela
vuvuzela
Foto: Iscar Blanco, VOA
Ordet vuvuzela blev i sommeren 2010 lynhurtigt verdenskendt. Da de første transmissioner fra kampene ved fodbold-VM i Sydafrika kom på tv-skærmene kloden rundt, stiftede vi for alvor bekendtskab med lyden fra tilskuernes plastichorn, en lyd der kan minde om sværme af blodtørstige myg eller arrige bier. Irritationen hos tv-seerne var i mange lande så stor at man forsøgte at få hornene forbudt, men det var dog at gå de afrikanske arrangørers ære for nær. Det er temmelig sikkert at ordet vuvuzela første gang er registreret i dansk i 2009, og at det stammer fra et bantusprog, enten zulu eller xhosa. Det blev først brugt af fodboldtilhængere i Johannesburg-forstaden Soweto. Ordets oprindelse er mere usikker: Nogle mener at ordet er lydefterlignende og betyder 'frembringe en vuvu-lyd', mens andre hælder mere til at det er dannet til et verbum med betydningen 'drysse krydderier på mad' og mere overført 'peppe stemningen op', og det passer jo fint på hvordan vuvuzelaerne bruges af fodboldtilskuerne. Læs mere om vuvuzela i Den Danske Ordbog.

Gruppesprog

Når nye ord og udtryk dukker op i sproget og trænger gamle udtryksformer ud, skyldes det ofte at de gamle ord netop føles bedagede, fx kanøfle og kindhest, eller stødende, fx neger eller evnesvag. Der opfindes ofte "officielle" alternativer, men mindst lige så hyppigt foregår den sproglige kreativitet i kredse hvor man har et mere eller mindre bevidst ønske om at signalere gruppetilhørsforhold via sproget. Det gælder fx verbet at disse 'se ned på, vise disrespekt', der først kunne høres i hiphopmiljøet. Senere blev det udbredt blandt unge generelt, og nu kan det efterhånden læses i landsdækkende dagblade. I mange fagmiljøer findes der en intern jargon som kan være helt lokal, opstå flere steder uafhængigt af hinanden eller brede sig til hele landet; i militæret er knoldesparker fx en farverig betegnelse for en infanterist, og en sergent kaldes som regel for sjanten. Læs mere i temaet om slang.

Hvem finder på de nye ord?
Det hører til sjældenhederne at man kan spore ophavsmanden (eller -kvinden) til et nyt ord eller udtryk. Nye ord dukker op alle vegne hvor sproget bruges, og det er meget svært at finde ud af hvem der første gang brugte et bestemt ord. Der er dog undtagelser. Dumsmart er fx lanceret af dronning Margrethe i nytårstalen 31.12.1984, og det var forfatteren Herdis Møllehave der i 1976 dannede ordet knudemand. Ekstra Bladet står bag ordet øjebæ fra 1991, politikeren Svend Auken lancerede betegnelserne Overdanmark og Underdanmark i 1984, og betegnelsen tryghedsnarkoman fra 1977 skyldes forfatteren Vita Andersen. Men meget ofte fortaber oprindelsen til et nyt ord sig lidt i det uvisse.

Fagligt bliver alment

10 ord fra nullerne
  • powernap
  • speeddating
  • lømmelpakke
  • podcasting
  • 24-års-regel
  • samtalekøkken
  • curlingforældre Curlingforældre
  • blingbling
  • blog
  • hjemmerøveri
Slå ordene op i Nye ord i dansk eller her på sproget.dk. Læs også klummen Ord fra nullerne.

Nye ord kan også være faglige ord der siver ind i det almene ordforråd fordi fagområdet får større almen interesse. Computerområdet er et godt eksempel på den udvikling: Vi taler jo alle sammen om harddiske og skærmopløsninger. Et andet eksempel er sundhed og sygdom. Det er ikke noget nyt at vi interesserer os for vores helbred, men det er en relativt ny tendens at vi selv søger oplysninger og taler med lægen på mere lige fod end tidligere. Det er sikkert derfor at ord som anoreksi (nervøs spisevægring), cellulitis (appelsinhud), diætist (kostvejleder) og ludomani (spillelidenskab) er blevet almindelige i sproget ved siden af eller i stedet for de mere almene synonymer. Mange almindelige danskere har også fået større interesse for finansverdenen og forsøger sig som investorer i det små. De store aviser har også en del erhvervsstof, bl.a. i særlige tillæg, og herfra breder de økonomiske termer sig ud til almensproget: Ord som aktiesplit, break-even, bundlinje og kurssikring er ikke længere forbeholdt fagfolkene.

Kilder