Du er her: Forside Temaer Hvad er sprog? Oversættelse af eksempel på tegnsprog

 

Oversættelse af eksempel på tegnsprog

Skriftlig oversættelse af tegnsprogseksemplet på sproget.dk

Speaker: Alex Stensholm
Oversættelse: Jane Søvsø, Danske Døves Landsforbund

Dansk tegnsprog er et fuldgyldigt sprog med egen grammatik. I tegnsprog bruges mimik, øjenbevægelser, håndformer, krop og bevægelse. Tegnsprog er således et visuelt sprog.

Dansk tegnsprog, og tegnsprog i det hele taget, er ikke internationalt. Tegnsprog er opstået mange forskellige steder i verden (hvor døve har kommunikeret med hinanden), og derfor eksisterer der mange forskellige tegnsprog rundt om på kloden. Når en dansk døv møder en døv fra et andet land, kan de med deres forskellige sprog ikke kommunikere flydende. De kan godt tale om almindelige dagligdags emner, men ikke føre en samtale på et abstrakt og avanceret niveau.

Dansk tegnsprog udvikler sig på samme måde som alle andre sprog. I Danmark danner vi nye tegn når der er brug for det, eller vi bruger lånetegn fra andre tegnsprog.