Du er her: Forside Temaer Hvad er sprog?

 

Hvad er sprog?

Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre eksempler på konstruerede sprog som volapyk og esperanto.
hvad er sprog_forsidenSpørgsmålet om hvad sprog egentligt er, er ikke let at besvare. Svaret på spørgsmålet afhænger bl.a. af hvem man spørger, fx kan man kigge i Den Store Danske Encyklopædi.
Indhold i dette sprogtema
Mennesker der taler

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er sprog 'tegnsystemer som mennesker anvender for at meddele sig til hinanden ved at tale, skrive, eller bruge håndbevægelser og mimik'.

Ifølge Encyklopædien har sprog altså

  • et bestemt formål
  • en bestemt form
  • bestemte brugere.

Desuden er sprog

  • et tegnsystem.

Sprogets formål

At meddele sig til andre mennesker er formålet med sprog. Man kan meddele sig

  • fordi man gerne vil videregive et bestemt budskab
  • fordi man har et socialt formål.

Formål 1: at videregive et budskab

Mennesker meddeler sig når de fortæller hinanden noget som den ene ikke vidste i forvejen. Et lille barn kan fx fortælle sine forældre at det har smadret en rude i bryggerset.

Formål 2: sociale formål

At meddele sig ved hjælp af sprog er dog ikke kun noget man gør for at udveksle informationer, altså at fortælle nogen noget som de ikke vidste i forvejen. Man meddeler sig også når man fx fortæller et lille barn dets yndlingshistorie som det i forvejen kan udenad. Formålet med at meddele sig kan på den måde være at styrke forholdet mellem mennesker, fx forholdet mellem et lille barn og en voksen.

Sprogets former

Sprog kan have forskellige former. Det kan både være tale, skrift, håndbevægelser og mimik, altså ansigtsudtryk.

Skriftsproget har traditionelt været i fokus; mange ældre grammatikere har mest beskæftiget sig med det skrevne sprog fordi man tidligere mente at det skrevne sprog var mere fuldendt end det talte.

Talesproget er dog mere fundamentalt end skriftsproget. Der findes nemlig ikke folkeslag uden talesprog, men der findes flere sprog i verden som talerne ikke har nogen tradition for at skrive ned.

Håndbevægelser og mimik bruges i tegnsprog, altså det sprog som døve bruger til at meddele sig med.

Sprogets brugere

Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er sprogets brugere mennesker. Der er altså kun tale om sprog når mennesker meddeler sig til hinanden.

Der er ikke enighed om om det kun er mennesker der kan have sprog. En del forskning tyder på at nogle aber godt kan lære at meddele sig vha. sprog. Der findes også masser af dyr som meddeler sig til hinanden, fx fugle, hvaler og bier. Nogle kalder også dette for sprog.

Sprog er et tegnsystem

Sprog er et system af tegn. Men hvad betyder tegn, og hvad betyder system?

Tegn

Et tegn er noget der har en betydning. Det røde lys i et lyskryds er et tegn der betyder ’bliv stående, gå ikke ud i trafikken’. Sproglige tegn kan bl.a. være ord, fx lampe, eller dele af ord, fx -ede i han dans-ede. Endelsen -ede viser at den handling der beskrives (at danse), har fundet sted i fortiden.

System

Sproglige tegn kan ikke kombineres på en hvilken som helst måde. Tegnene må kombineres efter bestemte regler. Derfor taler man om sprog som et system af tegn.

En sproglig regel kan fx være at endelsen -ede bruges til at markere at noget er sket i fortiden og skal sættes sammen med et udsagnsord, fx at danse. På den måde kan man danne dansede.

Brud på sprogets regler

Hvis man vil bryde reglen om at endelsen -ede skal sættes sammen med udsagnsord, kan man sætte -ede sammen med et navneord, fx lampe, til lampede. Problemet ved lampede er at det er svært at se hvad det skal betyde. Hvis man bryder sprogets regler, kan man altså risikere at sproget ikke længere kan tjene sit formål, nemlig at gøre det muligt for folk at meddele sig.

Brud på sprogets regler betyder dog ikke altid at det bliver umuligt at meddele sig. Når sproget ændrer sig, sker det bl.a. ved at sprogets regler forandres. I dag siger man hanen galede, men før i tiden sagde man hanen gol. Udsagnsordet at gale har altså ændret bøjning uden at sproget af den grund er blevet mindre velegnet til at meddele sig med.

til toppen af siden

Kilder