Du er her: Forside Temaer Hvad er sprog? Kunstsprog

 

Kunstsprog

Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk
Et kunstsprog er et sprog der bevidst er konstrueret af en eller flere personer. Et kunstsprog kan også kaldes et plansprog. Læs mere om kunstsprog, og hør eksempler på esperanto, interlingua og volapyk.

Kunstsprog står i modsætning til natursprog, fx dansk eller finsk. Forskellen er at natursprog ikke er bevidst udtænkt af nogen, mens kunstsprog er opstået ved at en eller flere personer har besluttet sig for at skabe et nyt sprog.

Kunstsprog er som regel opbygget så regelmæssigt som muligt. Et af formålene med at gøre sproget regelmæssigt kan være at det skal være forholdsvis let at lære. Det er en fordel hvis formålet med kunstsproget er at det skal fungere som internationalt kommunikationsmiddel.

Antallet af kunstsprog anslås i Den Store Danske Encyklopædi til at være ca. 1000. De fleste kunstsprog er dog aldrig blevet særligt udbredte.

Årsagerne til at mange kunstsprog aldrig har fået nogen særlig udbredelse, er meget forskellige. Den danske lingvist Otto Jespersen opfandt fx sproget novial i 1928, men interessen for sproget forsvandt da Jespersen selv døde i 1943. Sproget volapyk var meget populært i de første år efter sprogets lancering omkring 1880. Interessen for sproget forsvandt imidlertid i løbet af et par årtier – måske fordi det var betydeligt sværere at lære end sproget esperanto der blev lanceret i 1887.

Formål med kunstsprog

Årsagerne til at man har konstrueret kunstsprog er meget forskellige. Nogle af årsagerne er:

  • Sproget skal kunne fungere som et internationalt fællessprog mellem folk der ikke har samme modersmål. Det gælder fx esperanto og interlingua.
  • Sproget skal tales i en opdigtet verden af opdigtede væsener. Kunstsproget klingon blev fx konstrueret til filmen Star Trek III og tales af rumvæsnerne klingonere der optræder i filmen.

Eksempler på kunstsprog

Esperanto

Esperanto blev opfundet i 1887 af den polsk-jødiske øjenlæge L.L. Zamenhof. Formålet med sproget var at det skulle fungere som fællessprog for folk med forskellige modersmål.

Det er vanskeligt at opgøre præcist hvor mange esperantotalende der er i verden, men man skønner at det tales af mellem 100.000 og to millioner. Enkelte mennesker taler esperanto som modersmål, dvs. esperanto var det første sprog de lærte.

  • Esperanto et eksempel
    Mi legis en la gazeto de via urbo ke vi bezonas kontoriston ('jeg har læst i Deres bys avis at De har brug for en kontorist').

    Hør sprogforskeren Jan Katlev læse sætningen op på esperanto.

Interlingua

Konstruktionen af interlingua blev påbegyndt i 1920'erne, og sproget blev færdigudviklet af International Auxiliary Language Association i 1950'erne. Formålet med sproget var at fremme international forståelse.

  • Interlingua et eksempel
    In le jornal de vostre urbe io ha legite, que vos cerca un commisso ('jeg har læst i Deres bys avis at De har brug for en kontorist').

    Hør sprogforskeren Jan Katlev læse sætningen op på interlingua.

Volapyk

Volapyk blev opfundet af den tyske præst J.M. Schleyer og blev offentliggjort omkring 1880. Schleyer fortalte selv at han havde opfundet sproget fordi han i en drøm var blevet bedt af Gud om at lave et internationalt sprog. Der var stor interesse for volapyk i de første årtier efter lanceringen. Interessen faldt imidlertid i løbet af et par årtier – måske fordi volapyk var betydeligt sværere at lære end esperanto der blev lanceret i 1887.

  • Volapyk et eksempel
    Elilädob in gased zifa olsik, das nedols konodeli ('jeg har læst i Deres bys avis at De har brug for en kontorist').

    Hør sprogforskeren Jan Katlev læse sætningen op på volapyk.

til toppen af siden