Du er her: Forside Temaer Æ, ø og å Bogstavet ø

 

Bogstavet ø

Ø blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa
Ø er et gammelt bogstav i dansk retskrivning. Det blev opfundet af de gamle romere og bruges i dag i flere sprog i Europa.

Ø i dansk

Bogstavet ø
Billede fra Dansk Sprognævns ordsamling under bogstavet ø.

Ø er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1100-tallet, altså på det tidspunkt hvor man begyndte at skrive dansk med latinske bogstaver. Da man begyndte at bruge ø, skrev man ø'et på forskellige måder, se nedenfor.

Ø's oprindelse

Man mener at ø-tegnet opstod i de gamle romeres skrifter som en sammenskrivning af bogstavtegnene o og e. I de nordiske middelalderhåndskrifter brugte man oe og ø som varianter, dvs. at det ikke ændrede et ords betydning om man skrev ø eller oe.

Ø i andre sprog

På norsk og færøsk bruger man også ø.

På svensk bruger man o med to prikker over, altså ö.

På tysk bruger man også ö. Man betragter dog ikke ö som et selvstændigt bogstav, men som en ligatur, altså en sammensmeltning mellem o og e. Det betyder at man skal kigge under o hvis man vil slå et ord der begynder med ö, op i en tysk ordbog. Ligaturen eksisterer også på fransk, hvor den skrives œ som i fx bœuf 'okse, oksekød'.

til toppen af siden

Kilder
  • Vibeke Sandersen: "Om bogstavet ø". Findes i Nyt fra Sprognævnet, nr. 3, 2000, side 11-15. Artiklen kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.