Du er her: Forside Temaer Æ, ø og å Bogstavet æ

 

Bogstavet æ

Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år og er lånt fra oldengelsk
Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog i næsten 1000 år. Vi har lånt det fra oldengelsk, men bogstavet stammer oprindeligt fra latin.

Æ i dansk

Æ er blevet brugt i det danske skriftsprog siden 1100-tallet, altså på det tidspunkt hvor man begyndte at skrive dansk med latinske bogstaver.

Æ's oprindelse

Æ stammer fra det latinske alfabet, altså det alfabet vi stadig bruger i dag. Tegnet æ blev brugt i middelalderens håndskrifter i stedet for ae.

Fra det latinske alfabet blev æ overført til de germanske sprog, altså de sprog der udviklede sig til bl.a. tysk, engelsk, svensk, norsk og dansk. Æ var især almindeligt i oldengelsk, og i Norden har man sandsynligvis fået æ fra England. Tegnet blev brugt i alle nordiske sprog i hele middelalderen.

Æ i andre sprog

På norsk, islandsk og færøsk bruges æ – som på dansk – som et selvstændigt bogstav.

På engelsk og fransk behandler man æ som en ligatur. Det vil sige at man ikke opfatter æ som et selvstændigt bogstav, men som en sammensmeltning mellem a og e. Hvis man skal finde æ i engelske og franske ordbøger, skal man altså kigge under bogstaverne ae. Æ bruges kun ganske sjældent på engelsk og fransk.

til toppen af siden

Kilder
  • Pia Jarvad: "Historien om et bogstav. Om Æ, æ". Findes i Nyt fra Sprognævnet, nr. 1, 2000, side 5-8. Artiklen kan hentes på Sprognævnets hjemmeside.